Hvad foretrækker De?
HVIS De fik lov at vælge, hvor ville De så helst bo — på en losseplads eller i paradisiske omgivelser?
Svaret ser måske ud til at være indlysende. Man vil få svært ved at finde en der foretrækker lossepladsen.
Men! Der er mange der nu frygter at menneskeheden alligevel er ved at vælge lossepladsen!
„Vi bliver rigere og rigere i mere og mere beskidte byer, indtil vi når en tilstand af velbeslået elendighed — Krøsus på en affaldsdynge.“ Sådan udtrykkes det af John W. Gardner, U.S.A.s tidligere minister for sundhed, undervisning og forsorg. Og mon ikke det samme kan siges om Danmark?
Fra hele verden lyder der et nødskrig om at mennesket — som en fugl der har besudlet sin egen rede — er ved at besudle hele jorden, det eneste hjem det har. Den fremtrædende økolog Barry Commoner har sagt: „Vi har den tid der skal til — måske en generation — for at redde vore omgivelser fra de endelige virkninger af den vold vi har øvet mod dem.“
Har vi i det hele taget et valg?
Der er andre videnskabsmænd der mener at vi har endnu kortere tid. Nogle hævder at vi måske allerede er nået dertil hvor der ikke er nogen vej tilbage.
Kan det virkelig være rigtigt at de fleste mennesker i dag foretrækker en affaldsdynge i stedet for et paradis? Denne udgave af Vågn op! vil søge at vise at dette er tilfældet, hvad enten vi gør os det klart eller ej, men bladet vil også vise hvordan De kan træffe et andet valg og hvorfor dette valg stadig er muligt. Der er god grund til at tro at vor jord vil blive — ikke en altomfattende losseplads — men et globalt paradis af velgørende skønhed. Det kan De selv komme til at opleve.
Lyder det urealistisk? Er det kun håbefuld optimisme baseret på nogle få tilfælde hvor et stykke natur er blevet reddet fra ødelæggelse? Nej, det er baseret på beviser der er mere dybtgående og holdbare end den slags resultater af midlertidig karakter.
Vi må være helt klar over hvori problemet egentlig består. Hvad er årsagen til det? De fleste bebrejder industrien, de tekniske fremskridt eller befolkningseksplosionen. Det vil fremgå af dette blad at den virkelige årsag er langt mere dybtliggende og omfattende.
Men hvor slemt står det egentlig til? Er det så alvorligt som mange videnskabsmænd påstår? Kunne man ikke løse problemet for sig selv og sin familie ved at flytte væk fra en overfyldt storby, ud til et fredeligt og afsondret sted på landet eller til en fjern og ubeboet ø?