Hvor bliver affaldet af?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I JAPAN
„HVOR irriterende! Jeg ville bare tømme fejebakken, men skraldespanden var overfyldt. Se nu hvordan det hele ser ud!“ Det er en situation de fleste har oplevet. Og det er en situation som mange af verdens storbyer oplever i øjeblikket — i stor målestok. Deres renovationssystemer er overbelastede.
Det var også et problem i den japanske by Numazu, der ligger i et meget malerisk område mellem Fujiyama og Suruga-bugten. Den ti år gamle forbrændingsanstalt kunne ikke længere klare den store affaldsmængde. En stor del af affaldet gennemgik kun en ufuldstændig forbrænding. Resultatet var at asken, som blev gravet ned, indeholdt meget ubehandlet vegetabilsk stof. Og det medførte en hel flueplage.
En lastbilchauffør fra en fabrik var for eksempel kommet ud til lossepladsen for at læsse noget aske af. Da han begyndte at læsse af, lagde han mærke til at „jordbunden“ skiftede farve. Det der så ud som sort muldjord var i virkeligheden et tæppe af fluer. Pludselig gik fluerne på vingerne og afslørede den lysere jordbund nedenunder. Chaufføren foretog et skyndsomt tilbagetog, uden at tænke på at hans køretøj var dækket af fluer. De uvelkomne gæster blev i næsten en uge.
Foruden fluerne fandt i tusindvis af krager et prægtigt festmåltid på denne losseplads. Efterhånden bredte de sig til de nærliggende gårde og voldte skade på afgrøderne. På grund af flue- og fugleplagen gjorde beboerne snart indsigelse og forlangte at der ikke blev gravet mere affald ned i området.
Efter mange møder besluttede man følgende: (1) At finde andre steder at grave affaldet ned, (2) at gøre noget for at nedskære affaldsmængden, og (3) at bygge en ny forbrændingsanstalt hvor alt brændbart affald kunne omdannes til aske. Det var ikke svært at finde nye steder hvor man kunne grave affaldet ned. Men hvordan kunne man nedskære affaldsmængden i en by der hele tiden voksede?
Affaldsmængden skæres ned
Indbyggerne blev bedt om at dele deres affald op i tre grupper: (1) Brændbart affald [køkkenaffald og papir], (2) ikkebrændbart affald [porcelæn, elektriske pærer, lysstofrør og plastic], (3) genbrugsaffald [metal, konservesdåser, øldåser, glas og flasker]. Så blev der fastsat bestemte dage for afhentningen af de forskellige slags affald. Da kun det brændbare affald skulle køres til forbrændingsanstalten, var det nu en mindre mængde der skulle brændes og graves ned.
Beboerne i Numazu viste stor samarbejdsvilje da den nye renovationsordning trådte i kraft i april 1975. Udbyttet var derefter. I regnskabsåret 1975 blev 335 tons metal og dåser og 1530 tons glas og flasker solgt for i alt 172.600 kroner.
En forureningsfri forbrændingsanstalt
Hvordan så med det tredje skridt — opførelsen af en ny forbrændingsanstalt? Det blev planlagt at opføre den nye lige ved siden af den gamle. Det var naboerne selvfølgelig ikke så glade for at høre, og de protesterede. Der blev holdt flere møder med beboerrepræsentanter, og til sidst nåede man til forståelse med hinanden. Det afgørende var at der ikke ville blive nogen sekundær forurening fra den nye anstalt.
Byggeriet begyndte med det samme, og arbejdet var færdigt i juni 1976. Bygningen er udstyret med højmoderne maskiner, fjernkontrol og datastyring. Hele anlægget betjenes af en styrke på kun 30 mand. Mens det gamle anlæg kunne behandle 125 tons affald i døgnet, kan det nye anlæg forbrænde over det dobbelte 300 tons i døgnet.
Affaldet læsses af
Lad os følge et læs affald på dets vej gennem det nye anlæg og se hvordan det forbrændes til aske.
En renovationsvogn kører op på rampen og standser på vægten. Chaufføren rækker et kort frem som indsættes i datamaskinen, der automatisk registrerer køretøjets vægt og nummer. Vognen fortsætter rundt i svinget og kommer ind på aflæsningsarealet. Ved en af portene tippes læsset ned i graven.
Graven er stor nok til at rumme en hel uges affald fra byens 202.702 indbyggere. Den når fra kælderhøjde op til femte sals højde, hvor to store kraner er i funktion. Kranerne fjernbetjenes fra en lukket kabine. Når en portion affald samles op, vejes den automatisk, og vægten registreres. Derefter droppes affaldet ned i tragten.
Fra affald til aske
Tragten tjener som indgang til selve forbrændingsanlægget. Fra tragten slippes affaldet lidt efter lidt ind i ovnen. Affaldsstrømmen reguleres automatisk af særligt kontroludstyr som hindrer at ovnen overfyldes og kvæles.
Når affaldet kommer ind i ovnen udsættes det først for en varm luftstrøm der kommer op nedefra. Denne luft har en temperatur på 950 grader celsius. Papiraffald og lignende fortæres, og vegetabilsk stof udtørres.
Nu begynder affaldet, eller det der er tilbage af det, at bevæge sig ned over en række riste der minder om en trappe. Hver rist (hvert trappetrin) er fastgjort med hængsler i forkanten og kan løftes op i lodret stilling. Med dette system er det muligt at tippe alt fra én rist ned på den næste nedenunder. Derved holdes affaldet i konstant bevægelse, og man sikrer sig at alt bliver grundigt fortæret ved at alle dele bliver ligeligt udsat for luftstrømmen og den enorme hede. Hele processen overvåges af fjernsynskameraer og følges i kontrolrummet. Til sidst, når forbrændingen er fuldført, falder asken ned mellem to valser. Alt som ikke allerede er blevet til støv og aske (måske nogle dåser og lignende) knuses.
Hvis støvet og asken skulle fjernes i denne form, ville en tynd film af det lægge sig over hele forbrændingsanstalten. Derfor gennemvædes asken først med vand. Via et transportbånd føres den våde substans derefter til askerummet, hvor vandet får lov at løbe fra. Ved hjælp af en fjernbetjent kran læsses asken på lastvogne og bliver kørt ud og gravet ned.
Hvor der sker en forbrænding udvikles der naturligvis røg som indeholder forurenende partikler og luftarter. Hvordan holder man forureningen nede?
Sikring mod sekundær forurening
Røgen ledes gennem kanaler til røgafkølingskammeret, hvor vandstråler under højt tryk bringer temperaturen ned fra 950 til 800 grader celsius. Derefter benyttes røgen til opvarmning af badevand til de ansatte. Til sidst passerer den gennem en forvarmer og opvarmer den luft der sendes til ovnen. Hermed er røgens temperatur faldet til 300 grader.
Store partikler filtreres nu fra i en såkaldt „multicyklon“, og derefter gennemgår røgen en sidste rensningsproces. Den passerer en elektrisk støvsamler, hvor statisk elektricitet sørger for at opsamle så mange forurenende stoffer at resten af røgen kan slippes ud i atmosfæren gennem den 80 meter høje betonskorsten.
Et andet forurenet element der må renses, er det vand som renovationsvognene vaskes i, og vandet fra asken og fra selve affaldet. Forbrændingsanstalten er tilsluttet byen Numazus vandforsyning, men har sit eget filtreringsanlæg. Efter at spildevandet er blevet filtreret og behandlet, sendes det til røgafkølingskammeret, hvor det bruges til at afkøle den ultrahede røg fra forbrændingsovnen. Derved bliver vandet til damp, som forsvinder ud gennem skorstenen.
Hvordan så med generende lugte? Måske skulle man tro at de ville være meget udtalte, men det er ikke tilfældet. Aflæsningsarealet er adskilt fra pladsen udenfor ved hjælp af et lufttæppe. Og når vognene dumper affald ned i graven, sørger kraftige ventilatorer for at luften suges ud af graven og sendes gennem forvarmeren og videre ind i ovnen. Dér bevirker temperaturen på 950 grader celsius, at enhver ubehagelig lugt brændes væk. På grund af ventilatorerne er lufttrykket i graven lavere end på aflæsningsarealet. Derfor stiger stanken ikke til vejrs men suges ned i graven.
Et sådant udstyr som skal forhindre sekundær forurening, er naturligvis ikke billigt. Hele den nye forbrændingsanstalt har kostet den nette sum af 69.000.000 kroner (2.760.000.000 yen)!
Nogle vil måske synes at det er urimeligt at ofre så meget, bare for at skaffe affald af vejen. For dem der holder af sunde og smukke omgivelser er dette imidlertid ikke ødselhed men en nødvendighed. Mange ser frem til den tid da forureningen vil være under kontrol overalt på jorden, og da alle først og fremmest vil tænke på hvad der tjener deres medmennesker til gavn.
[Diagram på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Affaldsgrav
Ovn
Elektrisk støvsamler
Vandbehandling
Platform
Røgafkølingskammer
Luftvarmer
Skorsten