Er det klogt at søge en højere uddannelse?

DER var engang da de fleste mennesker mente at vejen til succes og lykke gik gennem universitetet. Men nu er mange ved at ændre opfattelse på dette punkt.

Hvad er grunden til denne ændrede opfattelse? Ændringen skyldes en kombination af faktorer som ikke var så iøjnefaldende for ti eller tyve år siden. Tilsammen har disse faktorer i den grad forværret situationen at den „højere“ uddannelse i mange lande befinder sig i en krisetilstand.

En af de mest omfattende undersøgelser af vor tids uddannelsesproblemer er for nylig foretaget af den amerikanske Carnegie Corporation. En af deltagerne, Charles Silberman, der er redaktør og tidligere lærer ved et universitet, siger om denne undersøgelse: „Da vi begyndte troede jeg at skolernes hårdeste kritikere gik for vidt i deres kritik. Men nu tror jeg ikke at de gik langt nok.“

Undervisningen ikke tilfredsstillende

En af de ting kritikken vender sig imod er den undervisning der gives på mange højere læreanstalter. En del af lærerne mener at undervisningen i mange tilfælde ikke giver de unge tilstrækkelig udrustning til at gå ud i erhvervene eller til livet i det hele taget.

En lignende kritik rejses mod andre undervisningsområder. Alt for ofte har studierne ikke ret stor relation til det den studerende skal foretage sig efter sin eksamen. Derfor mener mange lærere at der burde lægges mere vægt på at lære eleven selv at studere i stedet for på at indlære ham nogle oplysninger som han aldrig får brug for. Men det kræver betydelig dygtighed fra lærernes side. Og som Carnegie-rapporten viser indrømmer lærerne selv at de ikke er blevet tilstrækkeligt undervist.

Hvad der gør det hele endnu mere kompliceret er at de fleste lærere efterhånden ikke længere er i stand til at give de studerende den personlige opmærksomhed de behøver. Hvorfor? „På vore dages kæmpeuniversiteter forsvinder den enkelte studerende i et mylder af medstuderende. Den tid hvor lærerne havde små klasser og havde spørgsmål-og-svar-timer med omkring et dusin studerende ad gangen, er blevet afløst af overfyldthed. Klasserne er store, universitetsområdet er fyldt ligesom gaderne i de store byer, der er snæver plads i de tilknyttede kollegier, og i nogle af dem er der langtfra så roligt som hjemmearbejdet kræver.“ (U.S. News & World Report) Det er velkendt at der også på danske universiteter er stor mangel på lokaler og lærere inden for visse studiegrene.

Alt dette bevirker at de højere læreanstalter efterhånden kommer til at ligne kæmpestore fabrikker der producerer akademikere som er utilstrækkeligt udrustet til og usikre over for det arbejde de skal til at påbegynde.

Økonomiske vanskeligheder

Udgifterne til at holde et universitet i gang stiger hastigt, men indtægterne og bevillingerne stiger ikke i samme grad. Mange universiteter har derfor set sig nødsaget til at skære ned på personale og faciliteter, netop i en tid hvor der er behov for udvidelse. Allerede nu er 500 højere læreanstalter i Amerika i store økonomiske vanskeligheder. Dobbelt så mange er på vej mod de samme vanskeligheder. „Visse mindre, private læreanstalter har allerede pakket sammen på grund af pengemangel, og andre er i fare for at bryde sammen. Næsten alle offentlige universiteter kan kun lige akkurat få det til at løbe rundt. Og de største og rigeste og mest ansete institutioner kører med store underskud,“ skriver The Wall Street Journal.

Her kan nævnes nogle tal fra nogle af Amerikas kendteste universiteter. Princeton forudser et underskud på over 15.000.000 kroner i år; Columbias underskud for skoleåret der begyndte i efteråret 1969 var 82.500.000 kroner, og underskuddet i 1970 var endnu større. Yale-universitetets underskud har i de senere år været: 1967 — 2.250.000 kroner; 1968 — 6.750.000 kroner; 1969 — 9.375.000 kroner, og for 1970 anslås underskuddet til 13.125.000 kroner. Præsidenten for Yale-universitetet, Kingman Brewster, jun., advarer: „Hvis midlerne skulle fortsætte med at svinde ind som de gør nu . . . ville vi være nødt til enten at opgive den høje kvalitet af det vi foretager os, at opgive store arbejdsområder eller at opgive vore bestræbelser for at være til rådighed på grundlag af talent alene, og ikke på grundlag af rigdom eller race eller arv.“

Det er naturligvis ikke alle højere læreanstalter der har disse alvorlige økonomiske vanskeligheder. Men flere og flere får det. Den studerende mærker selv de stigende priser på bolig og studiemateriale, og derfor stiller mange forældre sig selv det ransagende spørgsmål om det er tilrådeligt at give børnene en bekostelig uddannelse på læreanstalter der har en så usikker fremtid, og hvor der end ikke er nogen forbedring i sigte.

Vold og pessimisme

Uroligheder ved læreanstalterne er endnu en faktor der virker ødelæggende på de højere uddannelser. Ved universiteter overalt i verden er der udbrudt voldsomheder af flere grunde, for eksempel Vietnamkrigen, nationalisme, raceadskillelse og spørgsmål vedrørende selve universiteterne.

De unge studerende har skarpe meninger. Nogle af dem er ikke bange for at gøre deres meninger kendt, selv om det skal betyde vold og optøjer. På denne måde er undervisningen ofte blevet afbrudt. I New York-bladet Sunday News siges det om De forenede Stater at „da skoleåret 1969-70 endte i foråret sidste år, var seks studerende døde, dusinvis var kvæstet under optøjer på universitetsområderne, og 125 skoler havde været lukket i kortere eller længere tid på grund af studenterstrejker; og samtidig står den højere uddannelse over for sin hidtil alvorligste udfordring — en kamp for livet“.

Et amerikansk regeringsudvalg fortæller i en undersøgelse af uroligheder ved universiteterne: „Vi finder foruroligende og chokerende rapporter om at nogle studerende ligger inde med våbenlagre og at andre forbereder sig til at tage loven i deres egne hænder i et opgør med de protesterende.“

For en hel del unge menneskers vedkommende giver et universitetsophold altså en ganske anden slags uddannelse, en uddannelse i vold og optøjer. Der er mange forældre der har sendt deres børn til universitetet med store forhåbninger og så er blevet chokeret over at se hvad det endte med.

Da de amerikanske universiteter åbnede igen i efteråret 1970 ventede man uroligt på hvad der ville ske. Men der kom ikke nær så mange voldsomheder som året før. Hvorfor ikke? De der beskæftiger sig med de studerendes forhold mener at mange af dem er faldet hen i dyb pessimisme, idet de har mistet al tro på at deres regering, deres forældre og skolelederne vil indføre forandringer af nogen betydning.

Eksperter advarer om at den dybe pessimisme, skønt den for en tid resulterer i en vis ro på universiteterne, i det lange løb kan vise sig at være meget farligere. Hvis der opstår endnu en krise kan denne pessimisme bryde ud og blive til handlinger der er langt voldsommere end noget vi endnu har set.

Hvordan er det moralske klima?

Vold og oprør er ikke de eneste former for revolutionær aktivitet der foregår på de højere læreanstalter. Der er også en anden form for revolution der breder sig. Det er de studerendes og deres læreres syn på kønsmoral. Ofte bor de studerende på kollegier hvor der ikke bliver taget så strengt på moralen, og det er ikke ualmindeligt at mandlige og kvindelige studerende bor sammen. Der er som regel ingen der siger noget til at beboerne besøger hinanden på deres værelser på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet.

Nogle få skoleledere har søgt at forklare at dette ikke nødvendigvis går ud over kønsmoralen. Der var for eksempel et bekymret forældrepar der forhørte sig angående et kollegium for både mænd og kvinder, hvor deres datter skulle bo; en talsmand for læreanstalten sagde til dem: „Er det nogen sinde faldet Dem ind at drengene på Deres datters kollegium måske betragter hende som en søster og ikke bare som et sex-objekt?“

Et sådant synspunkt er i allerhøjeste grad naivt. Det er en ren og skær illusion at tro at vore dages unge mænd og kvinder, der er opdraget i en tid hvor alt er tilladt, kan sættes sammen uden overvågning og så kun betragte hinanden som broder og søster.

Nogle voksne mener at hvis de unge ikke har lært at skelne mellem rigtigt og forkert før de kommer på universitet, så er det for sent når de kommer der. Men selv om de har lært hvad der er rigtigt, gælder Bibelens ofte beviste princip at „slet omgang fordærver gode sæder“. (1 Kor. 15:33) Unge der er blevet opdraget med en høj moralsk standard kan blive presset af omstændighederne når de er sammen med unge mænd og kvinder som ikke ser noget forkert i kønslig løsagtighed, så de får deres gode moral ødelagt.

Der findes naturligvis både skoleledere, forældre og studerende som ikke bekymrer sig om sådan noget som kønsmoral. Men hvis De har et barn der går i skole og De tænker på at give ham eller hende en universitetsuddannelse, er De så ikke interesseret i hvad der foregår? Man tvinges til at erkende den hårde kendsgerning at universitetslivet uden nogen som helst tvivl virker nedbrydende på kønsmoralen. Spørg blot dem der har været der. Man vil næppe finde en eneste der ærligt kan sige at han eller hun er blevet opmuntret til at være seksuelt tilbageholdende.

Forfatteren, dr. L. T. Woodward, der er udgået fra det medicinske fakultet ved New Yorks universitet, siger at kønslig umoralitet på de amerikanske high schools er steget meget hastigt, men „sex på college er endnu mere udbredt. Man kan interviewe hele klassehold af seniorstuderende, både mandlige og kvindelige, og finde at kun en ganske lille procentdel af dem aldrig har haft samleje“. Han fortæller at mange kommer til college uden at have stået i et seksuelt forhold før, men „når de college-studerende kommer ud fire år senere, er en meget stor procentdel af dem ikke længere jomfruer“.

Sandheden om den sag kan ikke skjules: for unge, letpåvirkelige mennesker, der måske for første gang flytter væk hjemmefra, vil et ophold på en højere læreanstalt som regel virke ødelæggende på kønsmoralen. Der er ingen grund til at tro at ens eget barn vil være en undtagelse.

Stofmisbrug

Den stadig lavere kønsmoral forværres yderligere af det vilde stofmisbrug der foregår. Det er sandsynligt at de fleste unge på gymnasier og højere læreanstalter i det mindste har prøvet et eller andet euforiserende stof. For mange af dem er hashrygning noget ganske dagligdags, og en del bruger også hårdere stoffer.

Fra et universitet i New York fortæller Marshall Berman, der er lektor i statsvidenskab, følgende: „Jeg tror at det der sker, er at mange unge mennesker er ved at gå til af fortvivlelse over at se deres liv gå i opløsning, og derfor tager de heroin så de kan betragte opløsningen og more sig samtidig.“

Stofmisbruget er blevet så almindeligt på universiteterne at New York Times skriver: „Lige så åbenlyst som nogle elever . . . læser lektier på universitetets store plæne, er der andre der samles for at købe og indtage heroin. . . . visse steder, som for eksempel på plænen og i cafeteriaet, er stofbrugernes tilstedeværelse provokerende åbenbar. I et femten minutters frikvarter efter klasseskiftet ved middagstid kunne man se tolv mennesker foretage deres indkøb.“

Kun hvad man kan forvente

Det er rigtigt at de samme tendenser i retning af vold, umoralitet og stofmisbrug findes i stor målestok i byerne og nationerne. Men på de højere læreanstalter er tendenserne mere koncentrerede og træffer de unge i en alder hvor de gerne vil prøve noget nyt og ikke er under hjemmets kontrol.

Hvad er resultatet? Det har medført at en adfærd som meget få forældre synes om, er blevet stærkt udbredt. Der foregår en personlighedsændring som ofte kan drive forældre til grådens rand. De unge kommer ind i en atmosfære af vold, følelseskulde, kønslig umoralitet og de dermed følgende kønssygdomme og uønskede svangerskaber, skuffelse og stofmisbrug. Ønsker De at Deres børn skal leve i denne atmosfære?

Men kan man forvente andet? Det er en ateistisk filosofi der er fremherskende på næsten alle skoler og læreanstalter. De domineres af evolutionslæren, som kan præge folk i retning af en næsten dyrisk tankegang. Disse mennesker mangler både den styrke og den ledelse der skal til for at lægge bånd på sig selv. Dette fører til at de forkaster Bibelens høje principper, som altid har haft en gavnlig indvirkning på gudfrygtige menneskers tilværelse. Et eksempel på dette er Jehovas vidner, som både tror på og lever efter disse høje normer.

Beskæftigelsesmuligheder

Hvordan forholder det sig med en af hovedårsagerne til at man søger en højere uddannelse — nemlig den at det giver mulighed for at få et bedre job? Selv dette er ikke længere givet. I mange lande er beskæftigelsesmulighederne for akademikere meget ringe.

Erhvervsvejledere fortæller at de private firmaer mange steder nu ansætter færre akademikere end før. Arbejdsanvisningsinspektøren i den amerikanske stat Michigan siger at dette er „det værste marked for arbejdskraft vi har haft i dette arbejdsanvisningskontors seksogtyveårige historie“. Der udgår flere og flere akademikere fra universiteterne, og de skal konkurrere om færre og færre stillinger.

Selv de der har en høj akademisk grad kan have svært ved at finde arbejde. Robert Brocksbank, der er ansvarlig for ansættelsen af akademikere ved Mobil Oil Corporation, siger: „Mange af de unge mænd som gik videre til handelsskole i håb om at blive noget stort, vil blive skuffet i år. For første gang i årevis er der mange firmaer der foretager store nedskæringer i deres ansættelser af folk med magistergrad i forretningsadministration.“

I De forenede Stater er der tusinder af folk med magister- og doktorgrad der har mistet deres arbejde i disse økonomisk dårlige tider; det gælder for eksempel videnskabsmænd, lærere, ingeniører og topfolk i forretningslivet. „Arbejdsløsheden blandt akademikere og teknikere er steget med 67 procent i det forløbne år,“ melder The Wall Street Journal. En kemiker som tidligere tjente 40.000 dollars om året blev sagt op fordi firmaet måtte rationalisere. Han siger: „Jeg har skrevet over 600 breve og har ikke fået et eneste fast tilbud om ansættelse.“

Der ligger også et problem deri at mange firmaer ikke er glade for at ansætte en mand som de anser for at være overkvalificeret til arbejdet. En mand med en meget stor uddannelse kan i desperation ansøge om et mindre godt betalt arbejde. Men for det meste kvier firmaerne sig ved at ansætte en sådan mand. De er bange for at han for let vil blive utilfreds og at han vil forlade firmaet så snart han får en chance for et bedre job.

Der er andre i højt betalte stillinger som ikke er blevet sagt op. De har selv sagt op. Hvorfor? The Wall Street Journal skriver: „De fleste af de mænd der er stået af og har forladt karriereræset siger at det kun er sjældent og i forbigående at de fortryder. Deres skuffelse over den gamle livsform og det gamle arbejde er så stor at den overdøver enhver tanke om at vende tilbage. Det gælder endda også dem der ikke ved præcis hvad de skal tage sig til og dem som kæmper for at klare dagen og vejen.“

Ja, ganske ligesom mange studerende ’melder sig ud’ af det såkaldte ’rotteræs’ ved de højere læreanstalter, på samme måde er der mange virksomhedsledere der melder sig ud af det ’rotteræs’ i forretningsverdenen som de efter endt uddannelse gik ind i med så store forhåbninger. Dette er således blevet en trist kommentar til den tilværelse som et universitetsstudium synes at love.

Skuffelsen over de højere uddannelsescentrers mål og resultater giver sig udslag i en høj frafaldsprocent. Sidste år blev der udført en undersøgelse af hvor mange procent af de studerende ved universiteterne og andre læreanstalter i Danmark, der gennemførte deres studier. Ved universiteterne i København og Århus var det kun henholdsvis 50 og 48 procent af de studerende der færdiggjorde studierne. Blandt årsagerne til den høje frafaldsprocent nævnte Politiken: „Studiemiljøet på universiteterne er . . . medvirkende til det store frafald. Når universiteterne er overfyldt, og deres bevillinger alligevel nedskæres drastisk, bliver studiemiljøet dér ringere end på andre læreanstalter.“ (31. juli 1970) I De forenede Stater er det kun en tredjedel af de tilmeldte der gennemfører et firårigt college-studium.

Andet arbejde

Før i tiden kunne man få en bedre stilling hvis man havde gennemført et universitetsstudium. Men tiderne ændrer sig. I dag findes der mange former for godt betalt arbejde der ikke kræver en højere uddannelse. Man kan lære et fag der er anvendeligt på mange områder.

Indtil for få år siden anså man det ikke for at være ’fint’ at arbejde med sine hænder. Man mente at de der gjorde det, ikke rigtig havde haft succes i livet. Men i dag er der mange med en såkaldt ’fin’ uddannelse som ikke aner hvor det næste måltid mad skal komme fra, mens snedkere, blikkenslagere, kontorister, elektrikere og andre som har lært et fag, måske noget rent manuelt, har et fast arbejde. Der er folk som er skiftet over til at arbejde i rengøringsbranchen og nu på kortere arbejdstid tjener mere end de gjorde før i tiden.

Der er ikke noget uværdigt ved at lære et fag og arbejde med sine hænder. Ja, i virkeligheden er dette efterhånden ved at være det bedste. Det er endnu en grund til at mange forældre er ved at ændre opfattelse med hensyn til at lade deres børn få en universitetsuddannelse. De vælger at lade deres sønner og døtre få en god, grundlæggende skoleuddannelse og at lade dem lære forskellige praktiske ting. Efter endt skolegang kan børnene enten komme i lære eller gennemgå nogle kortere kursus. Derefter har de som regel let ved at finde et arbejde.

Forældre som er Jehovas vidner har endnu en god grund til at lade deres børn lære noget praktisk. De ved ud fra Bibelens opfyldte profetier at vor tids industrisamfund kun har kort tid igen. Den almægtige Gud selv vil snart give det dødsstødet. (Ordsp. 2:20, 21; 1 Joh. 2:17) Derefter, i Guds nye ordning, vil der blive udført et genopbygningsarbejde som vil omdanne hele jorden til et paradis. (Luk. 23:43) Da vil der blive brug for mange former for praktisk kunnen, både inden for bygningshåndværk og landbrug. De forældre der leder deres børn uden om en højere uddannelse i dag, skåner således børnene for at blive kastet ud i et miljø der er mere og mere demoraliserende, og samtidig udruster de dem til livet i en ny tingenes ordning.

[Illustration på side 5]

Hvor gavnlig er en højere uddannelse?

Giver det bedre erhvervsmuligheder?

Virker miljøet mentalt og moralsk opbyggende?