Søg Gud ivrigt i stævnetiden

OM NOGLE få uger begynder sektionsstævnerne „Guds herredømme“ i mange byer på den nordlige halvkugle. Vil du være til stede ved et af dem? Hvis du før har overværet sådanne stævner, ved du allerede hvilket overdådigt åndeligt festmåltid de byder på. Hvis du ikke har, skylder du dig selv at overvære et af dem for at opleve det. De forværrede verdensforhold og den udbredte ugudelighed er en stærk grund til at man ikke bør gå glip af en så god mulighed for at blive åndeligt styrket og opbygget.

Det er faktisk et udtryk for tro at være til stede ved sådan et stævne. Det beviser at vi ikke blot tror at Gud er til, at han lever, men også at han „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“, hvilket apostelen Paulus sagde var absolut nødvendigt for at eje sand tro. (Hebr. 11:6, New World Translation) For nogle vil det måske være forholdsvis let at komme til et af disse stævner. Der skal måske afholdes et i deres egen by. Men for manges vedkommende kræver det planlægning, rejser, udgifter og anstrengelser at komme til stede. Ikke desto mindre vil de være der fordi de oprigtigt tror at Jehova Gud virkelig „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“.

Der var nogle opmuntrende eksempler på således ’ivrigt at søge’ Gud i forbindelse med en serie stævner der for godt et år siden blev afholdt på Filippinerne. Nogle af de tilstedeværendes oplevelser viser hvad tro kan bevæge folk til at gøre for at blive åndeligt opbygget. Det vil være godt om vi tænker på nogle af disse oplevelser når vi overvejer vore muligheder for at komme til et af sommerens stævner, der i år har temaet „Guds herredømme“.

Med tro finder man en udvej

Lad os se på problemet med selve rejsen. I den nordlige del af den bjergrige ø Luzon gik en gruppe Jehovas vidner der boede for foden af bjerget Tirad, til fods en hel dag for at nå frem til en offentlig vej hvor de kunne komme med en bus som de måtte rejse med endnu en hel dag til Baguio, som var stævnebyen. På øen Luzon brugte Jehovas vidner fra Claveria-Cadcadir-menigheden tretten timer på at tilbagelægge en strækning på firs kilometer hvor de blandt andet måtte vade over fire floder. Og dette var blot første del af deres rejse til stævnet i byen Ilagan. Vil det kræve lige så store anstrengelser af dig at komme til et af stævnerne „Guds herredømme“ i sommer? Hvis det var tilfældet, ville din tro da bevæge dig til at gøre de samme anstrengelser?

Da stævnerne „Guds herredømme“ varer fire dage, er der også problemet med at sætte den nødvendige tid til side. Ferien løser måske dette problem. Men hvis du nu ikke kan få ferie? En mekaniker på Filippinerne befandt sig i den situation. Han bad sin arbejdsgiver om orlov, men det blev ham nægtet. Hvad gjorde han? Det betød så meget for ham at overvære stævnet at han hellere ville sige sit arbejde op end gå glip af programmet. Han blev ikke blot belønnet i åndelig henseende af det han hørte, men før han tog hjemmefra for at tage til stævne blev han desuden ringet op af et andet firma der tilbød ham arbejde. Hvis der ingen problemer var at overvinde, ville vi faktisk ikke have mange muligheder for at give bevis på vor tro, vel? Og hvis vi ikke gjorde noget forsøg på at overvinde problemerne, ville vi i virkeligheden ikke give Jehova Gud lejlighed til at vise hvad han kan gøre for os.

Men måske har du små børn. Giver det dig betænkeligheder med hensyn til at tage til stævne i en anden by? Et Jehovas vidne på Filippinerne ville gerne overvære stævnet i Surigao i den nordligste del af Mindanao, omkring et hundrede og tyve kilometer fra hendes hjem. Hendes problem var at hun ventede et barn, og hun regnede med at føde i stævneugen. Men hun forberedte sig simpelt hen godt, tog alt babytøjet og andre nødvendige ting med og gjorde turen ad ujævne veje for at være til stede. Efter at hun inderligt havde glædet sig over stævnet kom hun hjem mandag morgen, og samme morgen meldte barnet også sin ankomst. Du er måske ikke i en så vanskelig situation — men det viser hvad man kan gøre.

Som Jehovas vidner plejer vil de også ved stævnerne „Guds herredømme“ i sommer prøve at gøre det lettere for de tilstedeværende, ved at sørge for logi til priser der er overkommelige for de fleste. De vil også sørge for at man kan få mad på stævnepladsen til rimelige priser. Det vil dog medføre visse udgifter at tilbringe fire dage borte fra hjemmet. Men følgende giver én noget at tænke på:

Få måneder før stævnet i Legaspi på Luzon, rasede to tyfoner gennem Bicol-området og ødelagde en stor del af rishøsten. Skønt dette var et hårdt økonomisk slag for de Jehovas vidner der boede i området, holdt det dem ikke borte fra det åndelige festmåltid ved stævnet. En familie på øen Polillo mistede deres hjem og deres gård i en af tyfonerne, blot femogtredive dage før stævnet. Men de opsamlede de kokosnødder der var blevet kastet ned af stormen, solgte dem og klarede at komme til stævne. Med tro finder man en udvej, ikke sandt?

Men hvad nu hvis de midler du har til rådighed til stævnet i sommer kun strækker til rejsen den ene vej? Dette var tilfældet for et Jehovas vidne på Filippinerne, og dog løste han problemet. Hvordan? Han tog tidligt af sted til stævnet og arbejdede et stykke tid med at køre en trehjulet taxacykel i stævnebyen, og på den måde tjente han ikke alene nok til at dække sine udgifter mens han var der men også til hjemrejsen. Han var en af de lykkelige forkyndere der blev døbt under stævnet.

Disse gode eksempler er karakteristiske for hundreder, ja tusinder af oplevelser som Jehovas vidner i hele verden har haft, simpelt hen fordi de elsker sandheden og er villige til at tage af sted i tro fordi de ivrigt søger Jehova Gud og har tillid til at han vil lønne deres oprigtige bestræbelser. Ganske vist er vore filippinske brødres og søstres oplevelser karakteristiske for forholdene i deres hjemland og er sikkert helt forskellige fra dine. Men Jehova er hele jordens Gud, og hans villighed og evne til at hjælpe er ikke begrænset af geografiske forhold. Vær forvisset om at hvilke anstrengelser du end gør dig for at overvinde forhindringer for at kunne nyde de åndelige goder ved stævnerne i sommer, vil de medføre den samme form for hjælp fra den hvis guddommelige herredømme vi ærer ved disse lejligheder.

Ved stævnet

Ved stævnet vil du se mange mennesker som frivilligt hjælper til med forskelligt nødvendigt arbejde: Installation af udstyr, tilberedning og servering af mad, rengøring af stævnepladsen, eller de tjener som opsyn og tager sig af mange af de andre ting der er nødvendige for at stævnet kan foregå på ordnet vis og der kan være rent og pænt. På Filippinerne bor formanden for socialforsorgsudvalget i nærheden af et stadion hvor et af stævnerne blev holdt. Da han så at der strømmede folk til stævnet, nogle med fejekoste, fejeblade og kokostrævler (bruges til at polere gulve med), sagde han til sig selv: „Det må være renlige og flittige mennesker.“ Han følte sig tilskyndet til at tilbyde nogle af deltagerne at bo i hans hjem, og han overværede stævneprogrammet fire dage.

Til sommer har du måske også mulighed for at give en håndsrækning ved noget af det arbejde der skal gøres. Hvis du har, vil du finde at det er en berigende oplevelse.

Rejsen, udgifterne og arbejdet har ét hovedformål: at man vil være til stede under stævneprogrammet og få fuldt udbytte deraf. Man lagde mærke til at de 67.580 der var til stede ved de ti stævner på Filippinerne var yderst opmærksomme, og endog børnene viste respekt ved at være stille. De ophørte ikke med ’ivrigt at søge’ Guds gunst da de ankom til stævnebyen, men de var til stede under hele programmet og havde ivrigt opmærksomheden henvendt på det der blev sagt. Vi gør vel i at følge deres eksempel.