Hæmninger — til gavn eller skade?

HVAD er hæmninger? Ordet bruges i forskellige betydninger. I den mest almindelige betydning er en hæmning en indre kraft, en følelse, en vane eller en indstilling som hindrer en i at udtrykke sig eller udfolde sig frit. En hæmning siges også at være en utilbøjelighed til at handle imod sine principper.

Ifølge tidens blaserte, verdsligvise tankegang er det gammeldags at have moralske hæmninger. Mange unge ser ikke ud til at have nogen hæmninger. „Lev livet! Slå dig løs!“ er deres filosofi. Ved deres klædedragt og hele fremtoning, ved deres blasfemiske og uanstændige tale og ved at anvende alle former for vold viser de deres mangel på hæmninger.

Ganske vist er ikke alle hæmninger gavnlige; nogle skyldes uvidenhed, overtro, religiøse myter og usandheder. Viden om dette har uden tvivl fået mange mennesker til at kaste alle hæmninger over bord.

Der er også nogle der har overdrevne hæmninger i visse retninger. Sådanne viger tilbage for spontant at give udtryk for sunde og naturlige følelser, meninger og indskydelser, der, hvis de blev udtrykt, ville være en velsignelse for andre ligesom for dem selv. For eksempel er der nogle som slet ikke vover at ytre sig i en fælles drøftelse ved et kristent møde af frygt for at sige noget forkert. Dette kan skyldes en følsom, indadvendt holdning eller endda at man overvurderer sig selv.

Dyr har ingen hæmninger. De følger simpelt hen deres naturlige indskydelser eller instinkter. Hvorfor er det anderledes med mennesker? Hvorfor har mennesker brug for hæmninger?

De svar der lader Gud og skabelsen ude af betragtning kan ikke blive andet end gætterier i spørgsmål som disse. Bibelen giver os derimod et svar som fuldstændig tilfredsstiller sindet og hjertet. Den viser at det kun var mennesket der blev skabt i Guds billede, med tænkeevne og med evne til at skelne mellem ret og uret. I begyndelsen blev muligheden for at leve evigt stillet i udsigt for menneskene hvis de adlød Guds lov. At være ulydig var det samme som at forspilde livet. — 1 Mos. 1:26-28; 2:16, 17.

Vore første forældre valgte at være ulydige. De fulgte en selvisk kurs og høstede således ufuldkommenhed, synd og død som straf. (1 Mos. 3:1-19) Derved bragte de synd og død, ikke blot over sig selv men også over deres afkom, sådan som Bibelen siger: „Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden.“ (Rom. 5:12) Som et resultat heraf er „menneskehjertets higen. . . . ond fra ungdommen af“. — 1 Mos. 8:21.

Vi bør derfor undgå alt det der kan have tendens til at svække vore hæmninger med hensyn til at gøre det der er ondt. Et videnskabeligt tidsskrift (Scientific American) nævnede engang hvad der kunne svække dem: „Når man drikker 6-9 centiliter whisky, svækkes den øverste del af hjernen — sædet for hæmninger, tilbageholdenhed og dømmekraft. På dette stadium begynder vedkommende . . . at tage sig de friheder, både personlige og over for andre, som han føler sig tilskyndet til . . . Sådan et menneskes selvkritik er tydeligvis blevet sløvet.“ (Kursiveret af os.) Og hvis det er tilfældet med overdreven brug af alkohol, hvad så når man mishandler sit legeme og sind med andre stimulanser? Dette resulterer ofte i sygdom, et ødelagt sind, frustration i kønslivet, perversitet og endog selvmord.

Blandt andre ting der kan svække ens gavnlige hæmninger er det at læse pornografisk litteratur og se umoralske film. Hvordan det? Fordi det sløver samvittigheden at beskæftige sig med sådanne ting. Dårlige kammerater kan have den samme virkning. „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ — 1 Kor. 15:33.

Den rette tilbageholdenhed over for urette handlinger, hæmninger med hensyn til at gøre det der er forkert, er virkelig til ens eget bedste. Det gør en sikker og ligevægtig. Man bliver ikke følelsesmæssigt forkrøblet fordi man ikke er utugtig eller ægteskabsbryder. Tværtimod får man virkelig agtelse for det modsatte køn. Den utugtige eller ægteskabsbryderen, derimod, som ingen hæmninger har, det er ham der bliver splittet og uligevægtig. Ligeledes er det den som kan udvise mådehold i brugen af spiritus der er virkelig viis. Det skåner ham for slagsmål og forhånelser, et derangeret udseende og for at miste agtelsen for sig selv og andre, for slet ikke at tale om hvad overdreven nydelse af spiritus til slut kan føre til, nemlig alkoholisme. Ja, når man betragter sagen under denne synsvinkel bidrager hæmninger til at kvinder og mænd, unge og ældre, kan leve hensynsfuldt, agtværdigt og harmonisk sammen. — Ordsp. 23:26-35.

Blandt de ting der kan styrke vore gavnlige hæmninger er „[Jehovas] frygt“, det vil sige frygten for at mishage ham, frygten for at vække hans vrede. Således læser vi: „[Jehovas] frygt er had til det onde. Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.“ — Ordsp. 8:13.

Som en yderligere hjælp for os til at gøre det rette, til at hæmme tendenser til ondskab, har Skaberen givet os sådanne hjælpemidler som de to store bud: ’Elsk Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke; elsk din næste som dig selv.’ At elske vor næste som os selv betyder at gøre sådan mod ham som vi vil at han skal gøre mod os. — Mark. 12:29-31; Luk. 6:31.

For at forøge vor kærlighed til Gud og næsten og styrke vor frygt for at mishage Gud, må vi tage tid fra vort travle dagligliv til at læse og undersøge Bibelen og litteratur der hjælper os til at forstå den. Det er også en hjælp at komme sammen til kristne møder med andre som lever efter bibelske principper. Sådanne sammenkomster giver os mulighed for at opmuntre hinanden, og det styrker både vor tro og de af vore hæmninger der er baseret på bibelske principper. Vi må heller ikke glemme bønnen, det at tale til Gud og se hen til ham efter ledelse og styrke. — Rom. 1:11, 12; 12:12.

Hæmninger? Nogle er til gavn og andre til skade. Lykkelige og vise er vi hvis vi undertrykker de skadelige og styrker de gavnlige hæmninger!