Dårlig ånde — hvad kan der gøres ved det?

FRA gammel tid har folk døjet med dårlig ånde. Det er et irriterende problem. Hvilke årsager findes der, og hvordan kan problemet løses?

Først og fremmest er det godt at erindre at lugten af ens ånde naturligt varierer noget. „Morgenånden“ kan være bitter og stærk. I løbet af natten formindskes spytafsondringen tillige med den rensende aktivitet som tungen, læberne og kinderne udøver når der synkes eller tales. „Morgenånde“ forstærkes når man ånder gennem munden eller lider af en kronisk sygdom.

Man lægger sjældent mærke til lugten af sin egen ånde da den luft man udånder passerer gennem den lavere del af næsehulerne mens nerveenderne for lugtesansen sidder i den øverste del. Hvordan kan man da vide hvordan ens ånde lugter? Hvis man ånder ud i sine hule hænder og snuser ind kan det give en et fingerpeg.

De reklamebureauer der lejes af medicinalfirmaer til at fremme salget af midler mod dårlig ånde har kraftigt antydet (måske noget vildledende) at dårlig ånde udelukkende skyldes utilstrækkelig mundpleje. Tidsskriftet Today’s Health oplyser at teenagere i den grad er blevet påvirket af denne reklame at mange betragter dårlig ånde som mere katastrofal end spedalskhed og syfilis.

Dårlig ånde er i virkeligheden et symptom snarere end en sygdom. Dens årsager skal søges i mundhulen og de dermed forbundne passager eller i organismen som helhed.

Dårlig mundpleje er uden tvivl årsag til megen dårlig ånde. En almindelig fejltagelse ved mundpleje blev for nylig nævnt af en tandlæge med femten års praksis bag sig. Han havde erfaret at mange troede at de var omhyggelige med deres mundpleje når blot de børstede tænder før morgenmaden og før de gik i seng. Deres munde, sagde han, „er måske urene seksten timer om dagen, og kun rene i den tid de er i seng“.

Brug af tandbørste og tandtråd

Regelmæssig brug af tandbørsten efter spisning er meget nødvendig for god mundpleje. En af hovedårsagerne til konstant dårlig ånde er nemlig de små madpartikler der forbliver i munden efter måltiderne. Disse begynder at opløses i løbet af mindre end en halv time efter måltidet og giver dårlig ånde.

Mange teenagere mener tilsyneladende ikke at tandbørsten er så vigtig i kampen mod dårlig ånde. Dette påpeges i bogen Your Children’s Teeth hvor Theodore Berland og dr. Alfred E. Seyler skriver:

„Mange [unge] søger som vanvittige at friske op på deres ånde ved på kraft at tygge tyggegummi, sutte bolsjer eller ved at skylle munden med særlige mundskyllemidler. Ironisk nok er deres tandbørste stadig deres bedste ven, skønt den er blevet svigtet. . . . Tændernes forfald i sig selv er sandsynligvis ikke en særlig vigtig grund til dårlig ånde; men det er derimod mad der samler sig i hulrum eller i lommer rundt om og imellem tænderne.“

Det bedste man kan gøre for at fjerne madrester som kan give dårlig ånde, er at børste sine tænder hver gang man har spist. Hvis man får en bid mad ved sengetid, må man sørge for at børste sine tænder grundigt før man sover. Under søvnen er bevægelsen i munden ringe og bakterierne har frit spil med enhver rest af mad der bliver tilbage i munden.

Brug af tandtråd vil også hjælpe til at forhindre at kødstrimler eller andre madpartikler hænger fast i mellemrummene mellem tænderne. Ifølge dr. Robert F. Barkley, der for nylig holdt et foredrag ved Michigan State University, er den slutning at det er nok at børste „en skrøne i amerikansk tandlægekunst“. Han tror at kun en kombination af rensning med tandtråd (skal gøres forsigtigt) og efterfølgende børstning fører til effektiv mundpleje.

At børste tungen med tandbørsten anbefales også af adskillige sagkyndige. Tungen kan blive slemt belagt med madrester, begravet i huler og fordybninger. Dér kan bakterierne rigtig boltre sig og udsende ilde lugte. Det blev noteret i en undersøgelse af 500 personer med dårlig ånde at 90 procent af dem havde stærkt belagt tunge.

Når det er midlertidigt umuligt at børste tænder kan man somme tider anvende visse tandrensende fødemidler, især rå gulerødder, frisk salat og faste æbler. Sådanne fødemidler fjerner en del af madresterne efter et måltid.

Kunstige tænder der ikke bliver renset ordentligt er en anden årsag til dårlig ånde. Men det kan forhindres. De der har kunstige tænder gør vel i også at børste både deres tandsæt og deres tunge.

Skylning af munden

Hvad kan da siges om de populære mundskyllemidler? Mange ynder at skylle munden med et af disse for at beskytte atmosfæren i deres umiddelbare nærhed. Det tjener som midlertidigt dækmiddel ligesom for eksempel midler der desinficerer luften. Den gamle lugt er der stadig, men for så vidt angår en næse i nærheden er den „garderet“ af den nye lugt.

Hvis årsagen til dårlig ånde er madpartikler i tandhulerne kan man næppe forvente at et mundskyllemiddel vil udslette alle bakterier der nedbryder madpartikler. Nye mikroorganismer vil komme til ved næste indånding. At børste tænder og tunge og bruge tandtråd er mere vigtigt i mange henseender end at bruge et eller andet mundskyllemiddel der er i handelen.

Imidlertid er det en afgjort fordel at skylle munden efter at have børstet tænderne. En erfaren tandlæge har kaldt en sådan skylning med et glas vand for „en bydende nødvendighed“. Mange tandlæger tror at almindeligt vand er bedst at skylle munden i, og i tilfælde af infektion, varmt saltvand. Det førnævnte værk af Berland og Seyler hævder: „[Det hjælper] at lade noget vand skylle rundt i munden og mellem tænderne. Det vigtigste som ethvert mundskyllemiddel i handelen udretter er, at det hjælper til at fjerne løse madrester. Vand alene kan udrette det samme. Det nyttige i en god skylning med almindeligt postevand eller med saltvand er i høj grad en realitet.“

Skylning af munden er særlig vigtig hvis man af en eller anden grund ikke kan børste tænder efter et måltid eller en bid mad. I sådanne tilfælde er det klogt at lade noget vand bruse hen over tænderne.

Andre faktorer

Blødende gummer, sygdomme i gummerne og paradentose bidrager i ikke ringe grad til dårlig ånde. En erfaren tandlæge har udtrykt det synspunkt at paradentose „er den mest fremherskende årsag til dårlig ånde“. Ens tandlæge kan gøre meget til at standse sygdommen og således afhjælpe problemet dårlig ånde.

Mange andre faktorer er blevet forbundet med dårlig ånde. Det er velkendt at infektion i bihuler, hals eller mandler forårsager dårlig ånde. Enhver med dårlig ånde der skyldes disse årsager har brug for sagkyndig hjælp.

Visse madvarer har naturligvis stærkere lugt end andre. Dersom man lugter af løg og hvidløg ud ad munden kan det ofte skyldes små madrester der er tilbage i munden. Ynder man disse spiser og andre såsom kål, blomkål og stærke oste, bør man være omhyggelig med at sikre sig at ingen madrester er tilbage i munden efter et måltid. Man kan også prøve på at modvirke med mælk eller persille, fødemidler der har en tendens til at neutralisere ens ånde.

Med hensyn til vitaminer oplyser ernæringseksperten Adelle Davis at forsøgspersoner der manglede vitamin B6 udviklede dårlig ånde. Den forsvandt efter at de fik vitaminet. Tidsskriftet Today’s Health oplyser at „mangel på C- og D-vitaminer til tider vil irritere leveren, tarmene eller andre organer og give dårlig ånde“.

Dybereliggende årsager

Hvad med maven som årsag til dårlig ånde? Lægerne mente i sin tid at ubehagelige lugte kom fra maven, men denne slutning er ikke nødvendigvis sand. Nylige undersøgelser viser at lugte absorberes af blodstrømmen fra tarmene og føres gennem leveren til lungerne hvor de udåndes. Disse lugte kan hænge ved lungerne en dag eller to mens maven er fri for lugte.

Hvis dårlig ånde forårsages af lugtfremkaldende forrådnelsesbakterier der lever af ufordøjet føde, vil det hjælpe at forbedre fordøjelsen og dræbe forrådnelsesbakterierne. Det kan man blandt andet gøre ved at spise surmælksprodukter som yoghurt der er syrnet med mælkesyrebakterier som Lactobacillus acidophilus.

Man har opdaget at når afføringen lugter stærkt og ubehageligt, er der ofte også dårlig ånde. I sådanne tilfælde er nogle blevet hjulpet ved i nogen tid at tage et middel der fjerner giftstoffer fra maven og tarmene.

Nylige forsøg tyder på at en anden årsag til dårlig ånde kommer af en eller anden fejl ved fordøjelsen eller stofskiftet af fedtstoffer. I disse tilfælde medfører en reduktion af fedt i kosten til 40 eller 60 gram om dagen omgående at lugten forsvinder. Det er ikke så svært at sætte kærnemælk, skummetmælk og plantemargarine i stedet for sødmælk, smør og ost. I hvert fald kan intet mundskyllemiddel, om det end har en nok så udspekuleret duft, fuldt ud klare dårlig ånde der opstår i ens indre regioner.

Til slut, husk at det i nogen udstrækning er normalt i hverdagen at ens ånde lugter lidt forskelligt. Ånden påvirkes af tidspunktet på dagen, hvor nær man er spisetid, den mad man har spist og ens helbredstilstand i almindelighed. I nogle tilfælde er dårlig ånde symptom på en eller anden sygdom der kræver lægehjælp. Men god mundpleje og fornuftig kost hjælper de fleste til at klare dette lille, men generende problem.