Dårlig ånde — kan jeg selv gøre noget ved det?

Det er et verdensomspændende problem som mere end 80 procent af den voksne befolkning lejlighedsvis lider af. Tilstanden er årsag til forlegenhed, frustration og bekymring.

I FAGSPROGET er lidelsen kendt under navnet halitosis, et ord der kommer af det latinske halitus, som betyder „ånde“, og suffikset -osis, som sigter til en unormal tilstand. Fænomenet kaldes også for „foetor ex ore“, hvilket betyder: stank fra munden. Men de fleste kalder det slet og ret dårlig ånde!

Har du dårlig ånde? Det er som regel ikke så svært at finde ud af om andre lugter dårligt ud af munden, men det kan næsten være umuligt at spore det hos én selv. Den Amerikanske Tandlægeforenings tidsskrift JADA forklarer at man ofte vænner sig til sin egen dårlige ånde og at selv de „der har ekstremt dårlig ånde, ikke altid selv er klar over det“. Derfor bliver de fleste af os først klar over at vi har dårlig ånde når andre gør os opmærksomme på det. Hvor pinligt!

Men at det er et almindeligt udbredt problem er ikke nogen trøst. Dårlig ånde bliver som regel betragtet som frastødende og uacceptabelt. I nogle tilfælde kan det endda føre til alvorlige følelsesmæssige traumer. Dr. Mel Rosenberg, lederen af Laboratory of Oral Microbiology ved Tel Aviv University i Israel, forklarer: „Dårlig ånde, virkelig eller indbildt, kan føre til at nogle isolerer sig fra omverdenen, søger skilsmisse eller overvejer at begå selvmord.“

Fakta om dårlig ånde

Sundhedseksperter har længe vidst at dårlig ånde kan være symptom på et dårligt helbred. Derfor har læger siden oldtiden foretaget undersøgelser af mundhulens lugte.

For cirka to hundrede år siden opfandt den kendte franske kemiker Antoine-Laurent Lavoisier et apparat til analyse af mundens udåndingsluft, og siden da har forskere udviklet forbedrede udgaver. I dag anvender laboratorier i Canada, Holland, Israel og Japan et såkaldt halimeter, som kan påvise mængden af ildelugtende udåndingsluft. I New Zealand laver forskere forsøg med dyrkning af plak i kunstige efterligninger af miljøet i mundhulen, altså med spyt, plak og bakterier, ja, selv dårlig ånde.a

Ved hjælp af moderne teknologi har forskere opnået stor viden om menneskets udåndingsluft. Tidsskriftet Scientific American oplyser for eksempel at „forskere nu har identificeret hen ved 400 flygtige organiske forbindelser i den menneskelige ånde“. Det er dog ikke dem alle der frembringer frastødende lugte. Det er hovedsagelig metylmerkaptan og hydrogensulfid der giver dårlig ånde. Det siges at disse luftarter får vores ånde til at lugte næsten som et stinkdyr!

Mundhulen er hjemsted for mere end 300 forskellige arter bakterier. I Tufts University Diet & Nutrition Letter står der: „Mundhulens gode vækstbetingelser for lugtfremkaldende bakterier kan i høj grad tilskrives det mørke, varme og fugtige miljø.“ Dårlig ånde forårsages dog hovedsagelig af fire bakteriearter. Selv om de opholder sig i din egen mund, er du sikkert ikke klar over hvad de hedder. Det drejer sig om Veillonella alcalescens, Fusobacterium nucleatum, Bacteroides melaninogenicus og Klebsiella pneumoniae. De lever af fødepartikler, døde celler og hvad som helst der befinder sig i mundhulen. Denne bakterielle aktivitet danner ildelugtende gasarter, omtrent på samme måde som når affald går i forrådnelse. Tandlægetidsskriftet J Periodontol siger: „I de allerfleste tilfælde er halitosis opstået i selve mundhulen som følge af mikrobiel forrådnelse [nedbrydning af organisk stof].“ Hvis processen får lov at fortsætte kan det føre til caries og tandkødsbetændelse.

„God morgen! Hvordan er din ånde?“

Denne forrådnelsesproces i munden fremskyndes når man sover. I løbet af dagen bliver munden hele tiden renset med iltmættet og let surt spyt som skyller bakterierne væk. Om natten, derimod, er spytsekretionen reduceret til cirka ¹/₅₀ af det normale. Som et tidsskrift siger, bliver en tør mund „som en stillestående dam med mere end 1,6 billioner bakterier“, hvilket giver den velkendte ’morgenånde’ og dårlige smag i munden.

I vågen tilstand kan nedsat spytsekretion være forårsaget af stress. En nervøs foredragsholder kan for eksempel blive tør i munden mens han taler, og det kan give ham dårlig ånde bagefter. Mundtørhed kan også være symptom på en række sygdomme.

Men dårlig ånde er ikke altid et resultat af bakteriel aktivitet i munden. Faktisk er ildelugtende udåndingsluft ofte et symptom på mange forskellige tilstande og sygdomme. (Se rammen på side 22.) I tilfælde af uforklarlig og vedvarende dårlig ånde bør man derfor søge læge.

Dårlig ånde kan også stamme fra maven. Men i modsætning til den gængse opfattelse er dette kun sjældent tilfældet. Det sker oftere at de ubehagelige lugte man udånder kommer fra lungerne. Hvordan? Når vi spiser visse fødevarer som hvidløg og løg, bliver fordøjelsesprodukterne ført ind i blodbanen og transporteret videre til lungerne. De ledsagende lugte udåndes via luftvejene gennem munden og næsen. Ifølge tidsskriftet Health „har undersøgelser vist at nogle har fået hvidløgsånde blot ved at fodsålerne er blevet gnedet med hvidløgsfed eller efter at have slugt feddene hele“.

Ved indtagelse af alkohol optages alkohollugten i blodet og lungerne. Når dette sker er der i virkeligheden ikke andet at gøre end at vente indtil den forsvinder. Visse madlugte kan blive i kroppen i helt op til 72 timer.

Hvordan man kan forebygge dårlig ånde

Man kan ikke fjerne dårlig ånde blot ved at spise pastiller eller lignende. Husk at dårlig ånde ofte er et resultat af bakteriel aktivitet i munden og at selv meget små madrester som ikke fjernes bliver et sandt festmåltid for millioner af bakterier. Dårlig ånde bekæmpes først og fremmest ved at man holder munden ren og på den måde fjerner så mange bakterier som muligt. Det fordrer at madpartikler og plak fjernes fra tænderne. Det er derfor vigtigt at børste tænder efter hvert måltid og før sengetid. Men der er mere man kan gøre.

Der er nogle tandflader som man ikke kan nå med en tandbørste. Derfor er det gavnligt at bruge tandtråd mindst én gang om dagen. Nogle sagkyndige anbefaler endvidere at man forsigtigt børster tungen, som er skjulested og yngleplads for bakterier. Regelmæssige tandeftersyn og en eventuel tandrensning der foretages af en tandlæge eller tandplejer, er af stor betydning. Undlader man disse ting, kan det resultere i dårlig ånde og med tiden føre til alvorlige tand- og tandkødssygdomme.

En hurtig løsning på problemet kunne være at drikke et glas vand eller tygge sukkerfrit tyggegummi, som øger spytsekretionen. Spyttet virker som et naturligt mundskyllemiddel der renser for bakterier og skaber et ugæstfrit miljø for dem.

Mundskyllevæsker afhjælper problemet til en vis grad, men nye undersøgelser viser at de ikke yder nogen garanti mod dårlig ånde. Faktisk kan hyppig brug af alkoholholdige mundskyllemidler forårsage mundtørhed. Selv nogle af de mest effektive produkter på markedet nedsætter kun mængden af plak med 28 procent. Efter at man har renset munden godt og grundigt med skyllevæske, kan der altså stadig være over 70 procent bakterier tilbage i munden. Tidsskriftet Consumer Reports oplyser at en række forsøg har vist at „den dårlige ånde som regel kommer tilbage mellem 10 minutter og en time efter at munden er blevet renset“ med en skyllevæske. Selv kraftigtvirkende skyllevæsker, der i mange lande kun fås på recept, kan kun reducere mængden af plak med 55 procent. I løbet af nogle få timer er der lige så mange bakterier som før.

Alt dette er tydeligvis ikke en sag man må tage let på. I stedet bør man betragte munden og tænderne som værdifulde redskaber der kræver konstant vedligeholdelse. Ansvarsbevidste tømrere og mekanikere beskytter deres værktøj mod rust, korrosion eller andre skader ved at følge særlige vedligeholdelsesprocedurer efter endt brug. Dine tænder er af langt større værdi end noget værktøj der er lavet af mennesker og de fortjener derfor at du passer godt på dem. Hvis du gør det, vil problemet med dårlig ånde samt den ledsagende fortvivlelse og forlegenhed blive mindre. Og hvad vigtigere er: Du vil få en renere og sundere mund.

[Fodnote]

[Ramme på side 22]

Hvad er årsagen til dårlig ånde?

Det følgende er nogle af de mange forhold, sygdomme og vaner der kan forårsage dårlig ånde:

Bronkitis

Kronisk mavekatar

Sukkersyge

Indtagelse af alkoholiske drikke

Mundtørhed

Empyem

(Pusansamling i et af kroppens hulrum)

Opstød

Tandkødsbetændelse

Spiserørsbrok

Kronisk nyresvigt

Leversygdomme

Menstruation

Sår i mundhulen

Ægløsning

Dårlig mundhygiejne

Bihulebetændelse

Rygning

Visse kræfttyper

Nogle former for medicin

Caries

Tuberkulose

Sår efter operation i mundhulen

[Ramme på side 24]

Vær også opmærksom på tungen

Gå hen til spejlet og kig nøje på din tunge. Du vil opdage at den er dækket af mange små fissurer. Dette er helt normalt, men fissurerne giver samtidig bakterierne særlig gode vækstbetingelser. Hvis bakterierne ikke fjernes kan det forårsage dårlig ånde og andre sundhedsskadelige tilstande. Mange glemmer at fjerne belægninger på tungen under den daglige tandbørstning.

Som et middel mod halitosis anbefaler nogle tandlæger regelmæssig børstning af tungens overflade med en blød tandbørste. Andre eksperter foreslår at man bruger en tungeskraber. I Indien har man i århundreder brugt tungeskrabere for at modvirke dårlig ånde. Førhen blev de fremstillet af metal, men i dag er plasticskrabere det mest almindelige. I visse lande kan de kun fås hos tandlægen.

[Illustrationer på side 23]

God mundhygiejne indbefatter at man bruger tandtråd og at man børster tænder og tunge

[Kildeangivelse på side 21]

Life