Hvis blot Deres lunger kunne tale
HVOR kunne Deres lunger fortælle en interessant beretning — hvis de blot kunne tale! De kunne ikke alene give Dem nogle overraskende oplysninger om deres størrelse og hensigtsmæssige bygning, men de kunne også beskrive hvordan de fungerer, og hvilken kamp de somme tider må kæmpe for at holde Dem i live. Men siden Deres lunger nu ikke kan tale, må De have den betagende beretning fra ydre iagttagere.
De kan leve uden mad i ugevis. Nogle har fastet fyrre til halvtreds dage. Og De kan klare Dem uden vand i dagevis, hvilket sømænd som har lidt skibbrud på det salte hav har erfaret. Men De kan ikke klare Dem mere end nogle få minutter uden at trække vejret. Så stor betydning har Deres lunger.
De fleste betragter blot deres lunger som en selvfølge, og hos utallige mennesker fungerer de lydløst og effektivt det meste af tiden, lige fra vugge til grav. Når Deres lunger gør sig bemærket har De faktisk allerede grund til alvorlig bekymring, så De må hellere ofre dem lidt opmærksomhed og omhu før det er for sent.
Lungerne er to kyniske eller pyramideformede organer som hver vejer godt et halvt kilo hos voksne. Den højre lunge består af tre dele eller lapper; den venstre består kun af to lapper på grund af den plads som hjertet optager i brystet. Ved fødselen er lungerne svagt lyserøde, men med årene får de en marmoreret, skifergrå farve, og i en høj alder kan de endog have sorte pletter. At begge lunger tilsammen kan rumme fra seks til syv liter luft, er ikke ensbetydende med at de er hule, bælgagtige organer. Hvis man skar dem igennem ville man se at de i nogen grad ligner skumgummi.
Den luft De indånder gennem næsen og munden passerer gennem svælget, strubehovedet og luftrøret. Luftrøret deler sig i to grene som kaldes hovedbronkierne, der træder ind bag i hver lunge. Luftrøret og bronkiernes grovere grene er omgivet af tykke bruskringe sådan at pres udefra ikke kan forhindre luften i at komme ind i lungerne.
Når de to hovedforgreninger eller hovedbronkier når lungerne, deler de sig i fire grene, de fire i otte, og dette sker tyve eller flere gange til der er en million eller flere af disse små bitte grene eller bronkier. De mindste af disse er kun 0,25 millimeter i diameter. Der hvor bronkierne ender er der luftsække med små bægerformede fremspring der kaldes alveoler. I begge Deres lunger tilsammen er der så mange som 300 millioner af dem; nogle anslår endog at der er helt op til 750 millioner. Disse små alveoler ville, hvis de blev bredt ud, dække et areal på 80 kvadratmeter eller mere.
Hver alveole er omsluttet af et net af hårkar eller kapillærer. Gennem hårkarrenes vægge kommer ilten i forbindelse med blodet så at kroppens celler kan blive forsynet med ilt og således producere energi. Ilten transporteres til cellerne i hele kroppen af hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Hvis disse hårkar blev lagt i forlængelse af hinanden ville de strække sig over hundreder af kilometer. I øvrigt er disse hårkar så snævre at der kun kan passere ét rødt blodlegeme ad gangen.
Udvekslingen af ilt og kultveilte, mellem alveoler og blodlegemer, sker gennem vægge der er tyndere end det tyndeste papir der findes; de er ikke engang en tusindedel millimeter tykke!
I løbet af et år indsuger lungerne mellem to og fem millioner liter luft. Når de er helt fyldt indeholder de fra seks til syv liter luft. Når man ånder ud bliver der sædvanligvis godt to liter luft tilbage i lungerne, skønt man, hvis man bestræber sig for det, kan ånde ud så man kun har omkring én liter luft tilbage. Når man slapper af, hviler sig på sofaen eller i en behagelig stol, indånder man måske kun en halv liter luft ad gangen, fra ti til fjorten gange i minuttet, eller fem til syv liter i minuttet. Man kan imidlertid, når man udfører hårdt arbejde eller foretager anstrengende legemsøvelser, indånde fra 75 til 115 liter luft i minuttet, ikke så meget ved at ånde hurtigere som ved at ånde dybere.
For at forstå hvordan lungerne virker er der en anden ting vi må vide om dem. Hver lunge er omgivet af en hinde, lungehinden (pleura), som er lufttæt. Det er grunden til at man kan tage en lunge der lige er fjernet fra et dyr og blæse den op som en ballon eller fodbold ved at pumpe luft ind i den gennem luftrøret. Desuden hænger lungerne i en lufttæt hule som også er beklædt med en hinde.
Hvordan man trækker vejret
Åndedrætsmusklerne er både vilkårlige og uvilkårlige, hvilket vil sige at de både kan arbejde under indflydelse af viljen og upåvirket af viljen. Hjertet og maven foretager kun uvilkårlige bevægelser; deres muskulatur er ikke underlagt viljen. I modsætning hertil reagerer vore lemmer, vore læber og vor tunge mere eller mindre i overensstemmelse med vor vilje og de vaner vi har. Men lungerne er altså underlagt både vilkårlige og uvilkårlige bevægelser. Vi bruger for eksempel åndedrætsmusklerne vilkårligt når vi tager en dyb indånding.
Det uvilkårlige åndedræt kontrolleres af et „åndedrætscenter“ i den nederste del af det afsnit af hjernen der kaldes den forlængede marv. Det påvirker mellemgulvet så det trækker sig sammen, hvilket bevirker at det trækkes nedad; samtidig bevæges ribbenene opad og udad. Dette resulterer i et vakuum, lufttrykket bliver lavere i lungerne end udenfor, og luften strømmer ind i lungerne. Andre nervecentre afbryder regelmæssigt denne sammentrækkende bevægelse, brystkassens muskler slappes, og luften presses således ud af lungerne.
Interessant nok aktiveres dette „åndedrætscenter“ ikke af mangel på ilt i lungerne men af mængden af kultveilte i blodet. Når vi har meget kultveilte i blodet fremmer „åndedrætscenteret“ vejrtrækningen for at ikke indholdet af kultveilte skal blive faretruende stort. Der er normalt kun en brøkdel af 1 procent kultveilte i luften når vi indånder den. Omkring 21 procent af den luft vi indånder er ilt, men når den udåndes indeholder den stadig omkring 16 procent. De kan altså se at vore lunger kun optager omkring en fjerdedel af ilten i luften. Kultveilten forøges i forhold hertil, så at den luft der udåndes indeholder mere end 4 procent kultveilte.
Luftkonditionering
For at lungerne kan gøre deres arbejde rigtigt er det indlysende at luften også må have den rette beskaffenhed. Den må være ren, den må være fugtig, og den må have den rette temperatur. Og for at sikre dette har skaberen af det menneskelige legeme forsynet os med hvad mennesker har valgt at kalde „det øvre åndedrætsapparat“. Alle de passager luften må igennem før den når lungerne hjælper med til at imødekomme disse tre vigtige krav. I næsen sidder der små hår som opfanger de større støvpartikler, der kan være befængt med bakterier. Den er også beklædt med slimhinder som skal opfange de små partikler. Endnu mindre partikler opfanges af fimrehårene, slimdækkede celleforlængelser i luftrøret, der bølger som en kornmark for vinden. Denne bevægelse forårsager at alt støv gradvis transporteres op i halsen, hvor det synkes eller spyttes ud. Hvide blodlegemer tager sig af alle små bakterier som har haft held til at komme gennem disse forsvarsværker.
Ved hjælp af forskellige kirtler og fugtige luftpassager er der sørget for at luften får den rette fugtighedsgrad. Dette er meget vigtigt, for ilten og kultveilten skal være fugtig for at kunne bevæge sig frem og tilbage mellem de røde blodlegemer og de små alveoler. Desuden må luften også have den rette temperatur. De passager luften må igennem er perfekt egnede til at sørge for dette, til at opvarme den luft der er for kold og afkøle den luft der er for varm; begge yderligheder vil skade lungernes fine hinder. Hvor forbavsende effektivt legemets øvre åndedrætsapparat er, ses tydeligt når vi tænker på at mennesket kan overleve i den tropiske ørkens brændende hede og i Antarktis’ bitre kulde.
Bedre at forebygge end at helbrede
Siden vore lunger kun gør os opmærksomme på deres eksistens når der er noget i vejen med dem, vil det i allerhøjeste grad være klogt at tage hensyn til dem før det sker. Eller, som man siger, „et sting i tide sparer megen kvide“. Hvis man gerne vil være sund og rask og i særdeleshed have gode lunger, ryger man naturligvis ikke tobak. Det vil ikke blot gavne lungerne hvis man lader være med at ryge, men også hjertet og leveren. Og hvis man kunne vælge at bo et sted hvor der er et minimum af luftforurening ville ens lunger også værdsætte det.
En af de ting man kan gøre for at holde sine lunger i god form er at sørge for at få tilstrækkelig motion. Hvis De er postbud og må omdele posten til fods, er Deres behov for motion sikkert dækket, og det er det måske også hvis De er husmoder og har et stort hus og en stor familie at tage Dem af. Men hvis De er et af de mange mennesker som hele dagen sidder på et kontor eller ved en arbejdsbænk, så bør De være opmærksom på at få yderligere motion. En sådan motion må, for at gavne lungerne, være tilstrækkelig anstrengende til at gøre Dem forpustet eller få Dem til at trække vejret dybt, selvfølgelig under forudsætning af at Deres hjerte er stærkt nok til at kunne tåle det. At bruge trapperne i stedet for at tage elevatoren, undtagen når der er usædvanlig mange trapper, er en af de måder man kan få motion på uden at bruge megen ekstra tid. Gør det til en vane, for motion må være regelmæssig for at gavne.
En form for motion der er blevet populær mange steder er løbeture i afslappet tempo — på amerikansk kaldet „jogging“. Svømning er også sundt. Men måske synes De bedre om former for motion der stiller større krav til koncentration og opfindsomhed. Blandt de mindre anstrengende sportsgrene kan vi nævne tennis og bordtennis. Noget der ikke må overses er den motion lungerne får når man trækker vejret dybt ved hjælp af mellemgulvet. I stedet for at trække vejret dybt ved at hæve brystkassen og skuldrene, skal man hellere gøre det ved at stramme mellemgulvet. Dette vil især være godt for de nederste alveoler. Og særlig godt er det at ånde så meget ud som man kan flere gange om dagen. Dette virker som en gavnlig „udrensning“ af lungerne. Tænk på at trække vejret dybt og ånde helt ud når De hviler Dem på sofaen eller i sengen. Dette kan endog have den yderligere fordel at det kan bortlede Deres tanker fra bekymringer, fra formodede forurettelser eller fra andre usunde tankebaner. Det vil ofte få Dem til at føle Dem bedre tilpas både fysisk og psykisk at trække vejret dybt.
Når der er noget galt
Vore lunger kan komme til at fejle forskellige ting. Der kan nævnes bronkitis, betændelse af bronkiernes slimhinde. Lungehindebetændelse er betændelse i brysthulens hinde eller hinden omkring lungerne. Der siges at være mange slags lungebetændelse, afhængig af hvad der er betændt og af infektionens art. Dårlige økonomiske forhold og usunde omgivelser kan gøre én mere udsat for at få tuberkulose. Det ser ud til at emfysem er i tiltagende ligesom lungekræft. Hvad er emfysem? Det er det endelige resultat af en række åndedrætslidelser, som for eksempel astma, der bevirker at de små alveoler bliver udvidet så deres funktion svækkes. Emfysem-patienten har vanskeligt ved at ånde ud. Almindelig forkølelse, høfeber, astma og bihulebetændelse er også sygdomme som påvirker lungerne.
Der findes et utal af midler mod disse forskellige sygdomme, både ortodokse og uortodokse set fra et lægesynspunkt, og det synes bedst at betragte dem alle med interesse og et vist forbehold, da der tilsyneladende ikke findes nogen universalløsning. Men som før nævnt er det bedre at forebygge end at helbrede. Sørg for at have en fornuftig levevis mens De stadig har et godt helbred og før Deres lunger smerteligt begynder at gøre opmærksom på deres eksistens. Hvis det er muligt, så vælg at arbejde og bo et sted hvor der er sunde omgivelser, et sted med mindst mulig luftforurening. Ryg ikke tobak; overdriv ikke nydelsen af alkoholiske drikke. Undgå yderligheder, både i Deres spisevaner, i Deres arbejde og i Deres adspredelser. Lær at være fornuftig i alle ting og at være tilfreds med at have det nødvendige — føde, klæder og husly. Ja, „den er et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed, tillige med evnen til altid at være tilfreds. For vi har ikke bragt noget ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud“. — 1 Tim. 6:6-8, New World Translation.
[Diagram på side 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Den højre lunge består af tre dele eller lapper, den venstre af to. Det indvendige af lungerne ser ud som skumgummi med millioner af små luftsække omsluttet af hårkar. Dette muliggør udveksling af ilt og kultveilte gennem luftsækkenes vægge
A — Blod fra hjertet med kultveilte
B — Blod til hjertet med ilt
C — Luftsække omsluttet af hårkar