Tænker De på at flytte til et andet land?

TANKEN om at flytte til et andet land er på ingen måde ny; og siden anden verdenskrig er tusinder af mennesker flyttet til andre lande. Man har hørt dem sige: „Jeg er træt af Europa; det er ved at falde fra hinanden. Jeg vil ikke være her mere!“ Mange har i deres søgen efter fred og sikkerhed sat kursen mod fremmede kontinenter. De har forladt deres hjemstavn, venner og slægtninge.

Mange er rejst ud med havnebyer i Australien, Canada og Sydamerika som mål. I de forløbne femogtyve år er Australiens befolkning vokset fra 7 millioner til over 12 millioner, og mere end 2 millioner af disse er immigranter.

I Australien bor der ikke engang to mennesker pr. kvadratkilometer; i Europa bor der 218 pr. kvadratkilometer (den europæiske del af Rusland ikke medregnet), og det er derfor naturligt at Australien ønsker at forøge sit indbyggertal. Lige ved siden af ligger Asien med sine kolossale befolkningsmængder, og nogle mener at de hundredmillioner af mennesker som myldrer dér kan være en trussel mod Australiens store vidder af uberørt land.

Men utilfredshed er ikke det eneste motiv der har fået folk til at flytte ud; mange er emigreret i higen efter spænding og eventyr, karriere og rigdom.

Ikke alle har fået deres drømme opfyldt. Mange har lært at man må arbejde uanset hvor man befinder sig, på nye steder somme tider endog lidt hårdere og under vanskeligere forhold end derhjemme. Nogle har set deres håb og idealer briste, og er skuffede rejst tilbage til deres hjemland. Andre har erfaret et vist mål af succes og tilfredshed fordi de havde den rette indstilling til de problemer der følger med at emigrere.

Hvilke problemer møder man i det nye land?

Vi kan som illustration tage et træ der i mere end tredive år har vokset et sted hvor jorden er nærende og klimaet varmt. Grav nu træet op og plant det et sted hvor jorden er fattig og klimaet koldt. Hvad vil der ske med træet? Det er blevet fjernet fra sine naturlige omgivelser. Efter at vi har plantet det, ser det måske ud som om det vil slå rod igen, men inden længe begynder dets blade at visne og dø. Vi må til sidst, indrømme at klimaet ikke var godt for træet. En der forlader det land hvor han er født og opvokset kan sammenlignes med et sådant træ. Han giver afkald på sine vante omgivelser til fordel for et sted som han måske aldrig før i sit liv har set.

Alle steder kan se tillokkende ud i en rejsebrochure, men virkeligheden er ikke altid magen til. Et fotografi fortæller ikke hvor varmt der er om sommeren, eller hvor fugtigt der er om natten. Hvis man ikke er vant til et sådant klima kan man have svært ved at sove om natten, så man stadig er træt når man står op om morgenen med endnu en varm dag foran sig. Billederne fortæller heller ikke noget om fremmedartede skikke og madvarer, og heller ikke om de problemer der er forbundet med at lære et nyt sprog. Desuden er der mange der efterhånden kommer til at lide af hjemve. Dette er ikke sagt for at afskrække Dem fra at emigrere, men for at hjælpe Dem til at se realistisk på tingene.

Hvad skal man gøre før man træffer sin afgørelse?

Hvis De er gift bør De tage Deres ægtefælle og børn med i Deres betragtninger. Måske ønsker De at emigrere, men er dette også Deres ægtefælles ønske?

Hvis De er blevet enige om at flytte til et andet land, er det godt at gå hen på biblioteket for at søge oplysning om det land De har udset Dem. Der vil De kunne finde nyttige oplysninger om klima, levestandard, boligforhold og så videre. Måske kan De hente yderligere oplysninger om arbejdsmuligheder og arbejdsforhold ved at gå til det pågældende lands ambassade. (I nogle lande er der stort set kun arbejde til landets egne indbyggere.) I hvilket arbejde har De erfaring? Har man brug for den slags arbejde på det sted De agter at rejse hen? Dygtige faglærte folk har man næsten brug for overalt.

Man bør også tage sin alder i betragtning. Det er klart at yngre mennesker sædvanligvis lettere tilpasser sig nye omgivelser end folk der er oppe i årene. I nogle lande er skoleforholdene dårlige, og forældre bør tage den slags i betragtning. Før man tager af sted må man også tænke alvorligt over hvor godt ens helbred er, og undersøge hvilke muligheder for lægehjælp der er på ens bestemmelsessted. Hvis man hele tiden må gå til behandling hos lægen bør man tænke sig om to gange før man rejser ud. Man bør også overveje om man kan tåle landets klima.

Lad Dem ikke forlede til at tro at et land har tropisk klima blot fordi det for eksempel ligger i Sydamerika. Klimaet kan variere utrolig meget inden for et lands grænser. I Australien finder man alt, lige fra sne i landets sydlige del til dampende tropisk klima i den nordlige. Nogle steder falder temperaturen til langt under frysepunktet, men andre steder stiger den til omkring 45 graders varme.

Når man har overvejet alle disse spørgsmål og truffet en positiv beslutning, er der flere ting der må bringes i orden. Måske er man selv i stand til at betale sin rejse. Hvis ikke kan man måske få hjælp fra det pågældende lands myndigheder, og i så fald er det naturligvis nødvendigt at indgå visse aftaler. Måske har De allerede nogle venner i landet som er villige til at hjælpe Dem med at finde hjem og arbejde, eller måske vil det firma De skal arbejde for sørge for husly til Dem

Hvad skal man tage med?

Når man har fastsat et tidspunkt for afrejsen melder det store spørgsmål sig: Hvad skal man tage med? Mange har begået den fejl at sælge de fleste af deres ejendele for derefter at måtte købe de samme ting igen når de kom til deres nye hjem. Man kan naturligvis ikke tage alting med; man må for det meste sælge sine møbler. Men husholdningsgenstande, værktøj og tøj er én til nytte uanset hvor man rejser hen. At man rejser til et varmt land betyder ikke nødvendigvis at man ikke får brug for varmt tøj. Mange har måttet købe sådanne beklædningsgenstande igen for deres hårdt tjente penge. I forbindelse med bagage er det godt at huske på at denne ikke er underlagt så snævre vægtbegrænsninger hvis man rejser med skib; det betyder at man kan tage meget mere med end hvis man rejser med flyvemaskine.

Hvordan bliver udvandringen vellykket?

Ens indstilling og forventninger har stor indflydelse på hvor glad man bliver for at have emigreret. Man må huske på at livsformen i det land man har udset sig kan være helt anderledes end den livsform man er vant til. Det første år er gerne det sværeste. Hvis man hele tiden går og tænker på hvordan der var derhjemme, vil man ikke have let ved at tilpasse sig de nye omgivelser. Før man tager hjemmefra bør man beslutte sig til at ville synes om sit nye hjem. Prøv at tilpasse Deres tankegang efter de mennesker der lever hvor De skal bo; forlang ikke at de skal tilpasse sig Dem.

Deres første skridt i denne retning vil være at lære det nye sprog så hurtigt som muligt, hvis De ikke allerede har lært det i forvejen. Find nye venner, og begræns ikke Deres bekendtskabskreds til mennesker der kommer fra samme land som De selv. Bed andre om at hjælpe Dem med sproget. Bliv bekendt med forholdene. Nyd de variationer i maden som De aldrig før har smagt. Har De nogen sinde smagt papaya, melontræets frugt? Måske har De ikke engang hørt om den før. Eller hvad med en friskplukket ananas hvis saft løber ned ad fingrene mens man nyder dens dejlige søde smag?

Måske kommer De fra et bjergrigt land og bor nu ved havet. Da glæd Dem over de goder havet kan tilbyde. Ligesom bjerge kan være et betagende syn, er havet malerisk med dets stadige forandringer. Lær også noget om landets og folkets historie. Vær interesseret i folks måde at leve på. På denne måde vil De få mange venner som vil være glade for at optage Dem i deres samfund.

Beregn altså omkostningerne før De beslutter Dem til at flytte til et andet land. Og hvis De har truffet Deres afgørelse, da vær optimistisk og tilpas Dem villigt efter de nye forhold.