Obligatorisk seksualundervisning i skolen — indført i Danmark ved lov

I MAJ 1970 vedtog det danske folketing en lov om obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen. En vejledning om hvordan denne undervisning skal foregå udsendtes i sommeren 1971, således at den obligatoriske undervisning kunne begynde efter sommerferien 1971. Hvad vil denne lov betyde for danske lærere og for danske skolebørn og deres forældre?

Undervisningen vil foruden kønsorganernes indretning og funktion, kønsmodning, menstruation, pollutioner, kønsakt og undfangelse også komme ind på forebyggelse af svangerskab, masturbation, petting, forskellen på drenges og pigers måde at reagere på, og kønssygdomme.

Det er meningen at undervisningen skal begynde allerede fra første klasse.

Hvori består det nye?

Seksualundervisning er ikke noget nyt i Danmark. For mellemskolens vedkommende har man i hvert fald siden 1904 kunnet give nogen oplysning i forbindelse med zoologiundervisning, og for folkeskolens vedkommende blev der i 1941/42 udsendt bekendtgørelser og vejledning som gav lærerne en vis mulighed for at oplyse om seksuelle spørgsmål i forbindelse med sundhedslæren. I Københavns kommuneskoler har det siden 1945 været sådan at eleverne inden udgangen af det syvende år har modtaget nogen seksualbelæring. I 1961 udsendte undervisningsministeriet til alle skoler en „Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen“ og godkendte således at dette emne blev optaget på undervisningsplanen. I 1963 var det dog kun 29 procent af samtlige skoler i landet der gennemførte seksualundervisning.

I vejledningen fra undervisningsministeriet blev det dengang påpeget at det var frivilligt for forældrene om de ville lade deres børn deltage i undervisningen, og derfor måtte man først spørge forældrene før man begyndte at undervise børnene.

Med den nye lov er der imidlertid sket en afgørende ændring. Først og fremmest dette at undervisningen nu er obligatorisk. Hverken lærere eller børn kan blive fritaget for henholdsvis at meddele og at modtage denne undervisning.

Noget nyt er desuden at seksualundervisningen skal gives i forbindelse med andre fag, skal integreres, for at læreren på en mere naturlig måde kan komme ind på emnet når lejlighed byder sig. Når man i geografitimen kommer ind på Indiens befolkningsproblem, for eksempel, kan der være lejlighed til at behandle spørgsmålet om svangerskabsforebyggelse og familieplanlægning. Denne spredning af faget ud over undervisningen i alle mulige andre fag, gør det også praktisk umuligt at fritage nogle elever for denne undervisning.

Hvad er baggrunden for den nye lov?

Af afgørende betydning for denne lovgivning synes det at være at Danske Kvinders Nationalraad i 1960 rettede en henvendelse til regeringen om behovet for bedre oplysning af befolkningen med hensyn til seksuallivet. Mødrehjælpsinstitutionerne kunne dengang henvise til at der årligt var cirka 6000 unge kvinder, gravide uden for ægteskab, der henvendte sig til institutionerne. Halvdelen af disse var under tyve år. Man gjorde opmærksom på at antallet af legale aborter var cirka 4000 om året mens antallet af illegale skønnedes at være omkring 15.000 årlig. I henvendelsen hed det: „Den nuværende situation er i alt for høj grad præget af fortielse, uklarhed og usikkerhed, og det synes indlysende, at vejledning, oplysning og åbenhed ville kunne bidrage til at forebygge mange ulykker.“

Men hvorfor obligatorisk seksualundervisning? Og hvorfor begynde med ganske små børn i de første klasser?

Formålet med at den nye lov gør seksualundervisningen obligatorisk og integreret, hævdes at være at menneskets seksualitet ikke skal fremtræde som et særfænomen. Hensigten er at afdramatisere emnet så det fremtræder som en af tilværelsens mange sider. Det foreslås i ministeriets vejledning at undervisningen hovedsagelig sker i samtaleform med hele klassen idet børnene opmuntres til at udtale sig åbent og frit og stille spørgsmål.

Det fremføres at nogle børn kønsmodnes meget tidligt. Otte procent af pigerne hævdes at have deres første menstruation når de er elleve år gamle. For at denne forandring i deres liv ikke skal chokere dem, skal dette emne allerede behandles i tredje eller fjerde klasse. Man mener også at det er på sin plads at advare de helt små mod „lokkere“ eller voksne der har en afvigende seksuel adfærd, og det skal gøres uden at børnene bliver bange for alle fremmede voksne der er venlige.

Hvad regner man med at opnå?

Man vil først og fremmest prøve at forhindre de mange uønskede svangerskaber hos helt unge piger og de samfundsmæssige problemer det kan medføre, herunder de mange svangerskabsafbrydelser, legale og illegale.

Det hævdes at det ofte er drengenes og pigernes uvidenhed eller forkvaklede ideer der fører til at de indlader sig på kønslige forbindelser. Tankevækkende er det endvidere at den betænkning der har dannet grundlag for den nye lov også kort nævner pornografi: „Efter de seneste års udvikling kan man ikke udelukke, at en del af den seksualoplysning, børn og unge får, sker i form af pornografisk litteratur eller billeder. Denne form for oplysning kan give anledning til et urealistisk og forvrænget syn på det seksuelle samliv.“ Også dette håber man at kunne modvirke.

Det ser dog ud til at man først og fremmest regner med at bremse det voksende antal uønskede svangerskaber ved at give de unge grundig oplysning om svangerskabsforebyggende midler.

Hvad vil børnene lære?

Det er indlysende at undervisningens karakter i meget høj grad afhænger af den enkelte lærer og hans eller hendes personlige normer. Dertil kommer også skolens valg af lærebøger.

Man kan få en idé om hvad børnene måske vil lære, ved at se på en bog som allerede har været brugt på flere skoler. Den er skrevet af læge Bent H. Claësson og hedder Dreng og pige — mand og kvinde. Det hedder i forordet til første udgave at forfatteren har „tilstræbt at holde moraliseringer ude fra stoffet“, men at „bogen har et moralsk sigte, nemlig, at det enkelte menneske må have ret til at tilfredsstille sit sexuelle behov uafhængigt af alder, køn og — for så vidt den ikke gør vold på andre — af kønsdriftens udtryksform“.

Bogen anviser med fotografier og tekst hvordan et par på forskellige måder kan tilfredsstille hinanden uden egentligt samleje. På samme måde behandles emnet masturbation eller onani, hvorom det ganske enkelt siges:

„Man kan uden at skamme sig lade det være en gylden regel, at man onanerer, når man har lyst. Det svarer nemlig nøjagtig til, at man spiser, når man er sulten, sover når man er søvnig og tisser, når man er trængende.“

Om før-ægteskabelige kønslige forbindelser siger bogen at der ’heldigvis er nogle som ser liberalt på det’. Utroskab nævnes som en mulig løsning på et uharmonisk samliv, og om pornografi siges der at den er af sjælelig værdi. Om mænds og kvinders omgang med dyr siger bogen:

„Mishandler man ikke dyret, er det herhjemme tilladt at tilfredsstille kønsdriften på denne måde.“

Sådan kommer forfatterens ’moralske sigte’ altså til udtryk, ved at bogen godkender masturbation, utugt, homoseksualitet og endda kønslig omgang med dyr. Er det en sådan moral De ønsker at Deres børn skal undervises i?

I strid med kristendommen

Det er indlysende at forældre der ønsker at opdrage deres børn i overensstemmelse med Bibelen, her på en række områder bliver direkte modgået af læreren henne i skolen, hvis læreren har samme indstilling som forfatteren af denne bog eller måske ligefrem benytter denne bog som grundlag for undervisningen.

Her må det indskydes at selv om en lærer eller en lærebogsforfatter mener at være i overensstemmelse med folkekirken og ikke i sin undervisning at gå imod kirkens forkyndelse, så er det ikke ensbetydende med at vedkommende vil undervise ud fra Bibelens moralnormer, for det er jo en kendt sag at mange af folkekirkens forkyndere er af den opfattelse at kristendommen ikke står for en bestemt moral eller at Bibelen ikke entydigt udtrykker en bestemt moralnorm.a

Hvis De imidlertid slår op i Deres bibel og læser Romerbrevet 1:24-32, Galaterbrevet 5:19, 21 og Efeserbrevet 5:3, 5, vil De se at Bibelen udtrykkeligt fordømmer utugt (kønslige forbindelser før ægteskabet), hor (ægteskabelig utroskab) og homoseksuelle handlinger. Mennesker der hengiver sig til den slags „skal ikke arve Guds rige“ men „fortjener døden“. Åbenbart er disse udsagn ikke „bestemte“ nok for kirkens mænd.

Der er ingen tvivl om at mange lærere deler sådanne gejstliges syn på kønslivet. Når disse lærere underviser i læsning, skrivning og regning, spiller dette ikke den helt store rolle. Men det har den allerstørste betydning når de skal undervise børnene og de unge i livsholdning og adfærd med hensyn til noget så centralt som kønslivet.

[Fodnote på side 5]

[Illustration på side 5]

Når børn modtager seksualundervisning øver lærerens holdning afgørende indflydelse på deres måde at leve på