Alkoholiske drikke — hvad ved De om dem?

ØL, VIN og whisky er velkendte alkoholiske drikke. Men hvad har disse drikke tilfælles? Hvordan fremstilles de? Og hvordan kan det være at nogle bliver mere påvirket end andre af det samme kvantum alkohol?

I umindelige tider har mennesker fremstillet og nydt alkoholiske drikke. Alle disse drikke, både de der fremstilles nu og de der fremstilledes for hundreder af år siden, har noget tilfælles. De kan kaldes alkoholiske drikke fordi de indeholder ætylalkohol, der dannes af sukker under en gæringsproces.

Alkoholiske drikke kan opdeles i tre hovedgrupper: (1) maltprodukter, (2) gæret frugtsaft og (3) destillerede drikke. De fremstilles ved tre forskellige processer.

Fremstilling af alkoholiske drikke

Maltprodukter, deriblandt øl, fremstilles af korn (ofte byg). Det første skridt i produktionen er „maltningen“. Efter at kornet er blevet udblødt i vand lægges det til spiring. Når spirerne er omkring tre fjerdedele af kernens længde, gennemgår kornet en tørringsproces. Derefter fjernes spirerne. Maltet (kornet uden spirerne) lagres i en periode på fire til otte uger. I løbet af denne tid frigøres der et enzym der hedder diastase, hvorved den karakteristiske maltsmag fremkommer. Enzymet diastase omdanner stivelse til sukker i den efterfølgende mæskningsproces.

Efter at maltet er knust begynder mæskningen. Vand og korn (for eksempel majs eller ris) tilsættes maltet. Derefter opvarmes denne blanding mens den holdes i stadig bevægelse. Når bevægelsen standses danner der sig bundfald, mask, som skilles fra. Næste skridt består i at tilsætte humle, som er de tørrede blomster af humleranken, og denne blanding koges. Endelig tilsættes der gær for at starte gæringsprocessen, omdannelsen af sukker til alkohol. Derefter følger lagring, tilsætning af kulsyre, og filtrering.

Vin fremstilles i almindelighed ved gæring af knuste druer eller druesaft under særlig overvågning. De stærkere vine får ofte tilsat vinsprit. Krydret vin, for eksempel vermouth, er vin der er tilsat aromatiske urter og krydderier.

Destilleret spiritus fremstilles af forskellige former for korn, frugt og grøntsager. Ved fremstilling af whisky udblødes korn i varmt vand, og denne blanding kaldes mæsk. Ved tilsætning af malt omdannes stivelsen i kornet til sukker. Denne blanding gæres, hvorved sukkeret omdannes til alkohol. Derefter destilleres mæsken, det vil sige at den fordampes og kondenseres. Den kondenserede væske, whiskyen, lagres gerne i trætønder. Alkoholindholdet nedsættes ved tilsætning af destilleret vand.

Af andre former for destilleret spiritus kan nævnes cognac, gin, vodka og rom. Cognac er destilleret druevin der lagres på egefade. Man kan også lave cognac af andre destillerede frugtvine, eller brændevin eller ætylalkohol kan tilsættes frugtsmag. Gin fremstilles af korn, i almindelighed rug, og der tilsættes enebær. Rom destilleres af gæret saft af sukkerrør. Vodka fremstilles af kartofler eller korn. De forskellige likører fremstilles ved at blande sukker og forskellige smagsstoffer med brændevin eller andre former for spiritus.

De destillerede produkter har det største alkoholindhold. Dette måles gerne i procent. En whisky kan for eksempel indeholde omkring 45 procent alkohol. I modsætning hertil indeholder nogle former for øl så lidt som 2 procent alkohol, men i almindelighed er alkoholindholdet i øl omkring 3 til 6 procent. Alkoholindholdet i tørre bordvine er op til 14 procent.

Virkningen af alkoholiske drikke

I betragtning af den store forskel på alkoholindholdet i forskellige drikke, vil det være klogt at se efter på etiketten eller på anden måde forvisse sig om hvor stærkt indholdet er inden man begynder at drikke.

Hvis en eller anden der har drukket spiritus opfører sig ualmindeligt, skyldes det så godt som altid den mængde alkohol der er blevet optaget i hans blodkredsløb. En stor mængde af blodet går til hjernen, og alkoholen koncentreres altså der. Af denne grund virker selv en lille mængde alkohol hæmmende på centralnervesystemet.

Foruden det kvantum man indtager samt alkoholindholdet, er der flere andre faktorer som i høj grad påvirker koncentrationen af alkohol i blodkredsløbet på et givet tidspunkt. Det er af betydning hvor hurtigt der drikkes, hvor hurtigt alkoholen optages i blodkredsløbet og hvor meget den der drikker vejer. Undersøgelser har vist at en mand med normalt helbred der vejer omkring 100 kilo kan optage fem gram ren alkohol mere pr. time end en mand der vejer 70 kilo, forudsat at alle andre betingelser er de samme. Så alkohol vil i almindelighed virke stærkere på små mennesker.

Da legemet kun kan optage en vis mængde alkohol pr. time, må man passe på at alkoholprocenten i blodkredsløbet ikke bliver så stor at det giver skadelige virkninger. Hvis man vælger at drikke spiritus kan man samarbejde med legemet ved at drikke med måde. Man kan også nedsætte hastigheden hvormed alkoholen absorberes og derved give legemet tid til at optage alkoholen før der hober sig en stor mængde op i blodet. Det kan man gøre ved at drikke lidt ad gangen og drikke langsomt. Hvis man har mad i maven eller væske som for eksempel mælk, fløde eller tomatjuice, vil det også nedsætte hastigheden hvormed alkoholen absorberes. På den anden side vil kulsyren i drikke som for eksempel sodavand forøge den hastighed hvormed alkoholen absorberes. Det er grunden til at man hurtigere mærker virkningen af champagne end af almindelig vin.

Man har lagt mærke til at drikkevarer med et alkoholindhold på 10 til 35 procent absorberes hurtigst. Hvis man derfor drikker whisky (som har et højt alkoholindhold) og straks efter drikker øl (som har et lavt alkoholindhold) absorberes denne blanding hurtigere i blodkredsløbet og har en tydeligere virkning end hvis man kun drikker whisky.

Nogle farer

Misbrug af alkoholiske drikke har skabt problemer lige fra det tidspunkt da mennesket begyndte at fremstille dem, men det tyvende århundrede har bragt yderligere farer ind i billedet. En af disse er den udstrakte brug af kemiske tilsætningsstoffer ved fremstilling af alkoholiske drikke. For omkring fem år siden var et kemisk tilsætningsstof for eksempel medvirkende årsag til at halvtreds mennesker som regelmæssigt drak en betydelig mængde øl, døde. Tilsætningsstoffet var et koboltsalt. Øllet var blevet behandlet med dette tilsætningsstof for at det kunne bevare „toppen“ med skum.

Noget der frembyder yderligere farer er at mange mennesker i stor udstrækning tager piller eller medicin. I adskillige tilfælde ved man ikke med bestemthed hvor stærkt visse former for medicin påvirker blodkredsløbet. Dette gør det endnu vanskeligere at afgøre hvilke virkninger sådanne mediciner har sammen med alkohol. Men ikke desto mindre er det farligt. Bogen Combined Effects of Alcohol and Other Drugs, af Robert B. Forney og Francis W. Hughes, siger:

„Da de hurtigtvirkende barbiturater er dem man oftest anvender for at falde i søvn og forlænge nattesøvnen, kan sammenblanding med alkohol forårsage en farlig og særlig dyb søvn. Dette er især farligt for den ubesindige. Disse mediciner bruges også som beroligende midler om dagen i doseringer der fremkalder en stærk sløvhedstilstand, eller de bruges sammen med smertestillende midler for at forøge disses virkning. En patient der er blevet ordineret et hurtigtvirkende barbiturat som beroligende middel om dagen, bør advares mod samtidig at indtage alkohol. I et sådant tilfælde kan den sædvanlige beroligende dosis sammen med alkohol frembringe en kritisk forøget virkning, som kan resultere i bevidstløshed eller næsten bevidstløshed og eventuelt forårsage en tilstand som er yderst farlig for vedkommende selv og for hans omgivelser.

Der kan ske utilsigtede selvmord hvis folk tager mediciner som for eksempel barbiturater sammen med alkohol. Folk der har hang til at tage medicin og til at drikke, kan glemme hvor mange medikamenter de har taget og uforsigtigt tage endnu en dosis. Før søvnen indtræder kan der forekomme forvirring og hukommelsestab, hvilket kan forårsage at de indtager mere medicin. De kan let indtage livsfarlige mængder før de bliver bevidstløse, og på den måde ufrivilligt forårsage deres egen død.“

Den kristne som drikker alkoholiske drikke og som er klar over faren ved umådeholdent drikkeri, indser nødvendigheden af forsigtighed. Han følger Bibelens vise råd: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Ja, fordi sande kristne først og fremmest er interesseret i deres forhold til Gud, indser de at de ikke virkelig kan ære Gud hvis deres sanser er forvirrede og sløvede som følge af umådeholden brug af alkohol.