Alkohol og dig
’Jens, jeg tror du har fået én for meget,’ siger værten.
’Hvem, mig?’ svarer Jens utydeligt. ’Nå, jeg kan bære det!’
’Det er muligt, men jeg foreslår at du drikker en kop kaffe inden du kører hjem.’
ER DET et godt råd? Bestemt ikke! Hvis Jens virkelig har fået for meget at drikke, vil en kop kaffe ikke kunne sætte ham i stand til at køre sikkert hjem; en mundfuld frisk luft, et koldt brusebad eller motion vil heller ikke hjælpe. Jens vil muligvis blive mere vågen, men der findes kun ét middel der kan hjælpe ham til at blive ædru — tid. For at forstå dette bedre, lad os da betragte hvordan legemet reagerer på indtagelse af alkohol.
Hvordan alkohol virker
Når man drikker en alkoholholdig drik, går alkoholen temmelig hurtigt over i blodkredsløbet. Til forskel fra andre nydelsesmidler behøver den ikke at blive fordøjet.a Omtrent 20 procent passerer øjeblikkelig gennem mavevæggen over i blodet; resten opsuges når det passerer ind i tyndtarmen.
Graden af alkoholens virkninger afhænger af hvor stor koncentrationen i blodet bliver. Hvor stærkt koncentrationen stiger afhænger af flere faktorer:
(1) Mængden af alkohol der indtages: Hvor meget alkohol indtager man når man drikker et almindeligt glas eller en genstand? Indeholder et glas øl mindre alkohol end et glas whisky? Det forbavser måske, men en almindelig øl, et glas bordvin, hedvin eller et glas whisky på 40 procent indeholder omtrent den samme mængde alkohol.b
Derfor hedder det i rapporten Physiological Effects of Alcohol, udgivet af De forenede Staters institut for alkoholmisbrug og alkoholisme: „Med hensyn til de virkninger som alkoholindtagelse har på den enkeltes sind og legeme, har det ikke den store betydning om han eller hun vælger at drikke vin, øl eller stærk spiritus — det der har betydning er den faktiske mængde alkohol der indtages.“
(2) Opsugningshastigheden: Hastigheden hvormed alkoholen opsuges i blodet, afhænger af mange faktorer. En af disse faktorer er mavens indhold af mad, da maden i nogen grad fortynder alkoholen og nedsætter den hastighed hvormed den opsuges. Indholdet af alkohol i blodet vil derfor blive mindre hvis man drikker et glas bordvin til en middag end hvis man drikker den samme mængde alkohol på tom mave. Det har også betydning hvor lang tid der går mellem hvert glas. To glas inden for få minutter virker mere berusende end to glas der drikkes i løbet af et par timer.
Legemsvægten er en anden faktor. Jo mere en person vejer, des mere væske er der i legemet til at fortynde alkoholen. En rapport med titlen Development of a Traffic Safety and Alcohol Program for Senior Adultsc forklarer for eksempel: „En person der vejer 73 kilo har omtrent 50 kilo vand i sit legeme hvori alkoholen kan fortyndes. Efter at have drukket tre genstande i løbet af en time vil vedkommende have 0,7 promille alkohol i blodet. Hvis en person med en vægt på 45 kilo drak den samme mængde på samme tid, ville vedkommende have omtrent 1,1 promille alkohol i blodet, og ville derfor kunne sigtes som spritbilist.“
Alkoholkoncentrationen i det man drikker kan også påvirke opsugningshastigheden. Det betyder at jo større drikkens alkoholindhold er, jo hurtigere vil alkoholen blive opsuget.
Opsugningen af alkohol i blodet kan altså blive noget større eller mindre — afhængigt af de ovennævnte faktorer. Der er imidlertid endnu en faktor der er afgørende for hvor meget alkohol der koncentreres i blodet.
(3) Forbrændingshastigheden: Når der først er alkohol i blodet går legemet i gang med at fjerne det. En lille procentdel (mellem 2 og 10 procent) frigives uændret igennem åndedræt, sved og urin. Den resterende del forbrændes hovedsagelig i leveren, hvor alkoholens kemiske struktur ændres, samtidig med at der frigives varme og energi.
Hvor hurtigt forbrænder leveren alkohol? Forbrændingens hastighed kan variere en smule fra person til person, afhængigt af vægt og helbred. Men „som en tommelfingerregel kan en person på 70 kilo forbrænde alkoholmængden i én genstand på én time“, hedder det i rapporten af Malfetti og Winter. Andre mener at der skal længere tid til.
Hvordan kan det være at alkoholkoncentrationen i blodet stiger hvis leveren hurtigt går i aktion for at fjerne alkoholen? Det er ganske enkelt: Når opsugningen sker hurtigere end forbrændingen, vil alkoholmængden i blodet stige. Rapporten Physiological Effects of Alcohol illustrerer det på denne måde: „Det er næsten som at øse vand ud af en båd der er læk. Hvis alkoholen ’lækker’ ind i blodet hurtigere end legemet kan ’øse det ud’, stiger mængden eller koncentrationen.“ Og når mængden af alkohol i blodet stiger, bliver personen mere og mere beruset.
Mens alkoholen temmelig hurtigt går i blodet, tager det tid inden den er væk igen. Legemet forbrænder alkohol med en bestemt hastighed, og indtil den er forbrændt, må man holde sig fra trafikken. Hvorfor? Fordi alkohol påvirker en på flere områder der er afgørende for om man er i stand til at køre betryggende.
[Fodnoter]
a Vi taler her om drikkevarer der indeholder ethylalkohol eller ethanol. Der findes andre former for alkohol, som for eksempel methylalkohol (træsprit) og isopropylalkohol, men disse er giftige.
b Med et almindeligt glas eller en genstand mener vi her 33 centiliter øl, indeholdende mellem 4 og 5 procent alkohol; 12 centiliter bordvin, indeholdende 12 procent alkohol; og op til 4 centiliter spiritus med en alkoholstyrke på 40 procent.
c Rapporten er forfattet af dr. pæd. James L. Malfetti og dr. phil. Darlene J. Winter; den er udarbejdet af afdelingen for sikkerhedsforskning og -oplysning på Teachers College, Columbia University, med støtte fra færdselssikkerhedsfonden ved AAA (American Automobile Association).
[Illustration på side 5]
Hvis han har fået for meget at drikke, vil han så køre mere sikkert efter at have drukket en kop kaffe?