Multipel sklerose — en gådefuld sygdom

ER DE stiv som et bræt når De prøver at stå op om morgenen? Er de nødt til at køre i rullestol? Skal De have andre til at skubbe Deres ben på plads og hjælpe Dem til rette i en stol når De skal i bad? Havde De engang en pæn håndskrift, mens De nu næsten ikke kan skrive Deres eget navn? Har De svært ved at beherske blæren når vejret er koldt eller fugtigt? Sker det somme tider at Deres syn pludselig bliver tåget eller at De ser dobbelt, selv om De ellers har gode øjne?

Så er det måske fordi De har multipel sklerose — denne gådefulde sygdom.

Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose er en sygdom i centralnervesystemet. Den angriber det beskyttende lag der omgiver nervetrådene i hjernen og rygmarven. Normale nervetråde er omgivet af en „skede“ af fedtholdigt væv. Dette beskyttende lag kan sammenlignes med isoleringen på en telefontråd. Når isoleringen der omgiver en nervetråd nedbrydes af multipel sklerose, afbrydes videreføringen af nerveimpulser langs den nu blottede nervetråd. Nerveimpulserne kortsluttes, og de tilsvarende muskelceller lammes.

De steder hvor nervetrådenes isolation nedbrydes, dannes der ar; det medfører at der opstår nogle hårde dannelser i hjernen og rygmarven. Ordet „sklerose“ kommer af et græsk ord der betyder „hård“. Fordi disse små, hårde dannelser forekommer spredt ud over hele den grå og hvide hjernemasse og rygmarven, kaldes sygdommen „multipel“ sklerose.

Nogle af sygdommens symptomer er træthed, følelsesløshed, prikken, manglende muskelkoordination, pludselige og heftige bevægelser, svaghed eller krampe i armenes, benenes og øjnenes muskler (det sidste bevirker at synet bliver tåget og at man kommer til at se dobbelt), rystelser i lemmerne når man forsøger at gøre en eller anden bevægelse, svimmelhed, krampagtig gang, lammelser, hovedpine, blæreslaphed og muskelstivhed.

Nogle besynderlige omstændigheder

En af de mange besynderlige omstændigheder i forbindelse med multipel sklerose er at den for det meste angriber yngre mennesker, folk der er mellem tyve og fyrre. Læger meddeler at multipel sklerose i Nordeuropa og Nordamerika faktisk er den mest almindelige nervesygdom blandt yngre mennesker. Omtrent 250.000 amerikanere, og måske mange flere, er angrebet. Den er mest almindelig i de økonomisk højt udviklede dele af jorden, hvor hygiejnen er størst. „Jo mere primitivt samfundet er,“ siger en læge, „jo mindre er problemet med multipel sklerose.“ Den er hyppigst i egne hvor klimaet er køligt. Den er forholdsvis sjælden i Sydamerika, Afrika og de asiatiske lande.

Multipel sklerose udvikler sig langsomt, måske i løbet af femten til tredive år. Det er som regel en sygdom der først bliver værre, derefter aftager og så vender tilbage. Der kan opstå alvorlige symptomer, og så kan de forsvinde lige så hurtigt igen. Patienten opdager måske pludselig at han kan begynde at gå igen. Hans syn vender tilbage. Han er måske kontormand, han kan passe et fast job, skrive på maskine og selv klæde sig på. Så pludselig bliver hans hænder kluntede og kejtede i bevægelserne, de bliver så følelsesløse at han rammer de forkerte taster på skrivemaskinen. Han taler langsomt og kun med nogle få stavelser ad gangen. Bedringen kan indtræde spontant, men derefter kan patienten få et tilbagefald, og måske er symptomerne værre denne gang. Det er en gådefuld sygdom, denne sklerose.

Selv om lægevidenskaben har foretaget et stort forskningsarbejde er multipel sklerose stadig, som en læge har sagt, „en sygdom som man ikke kender årsagen til, hvis forløb man ikke kan forudsige, og som man ikke har fundet noget middel mod, og som ikke engang kan påvises ved en simpel laboratorieprøve“.

Mulige årsager

Sygdommen blev første gang beskrevet i detaljer i 1868, og siden dengang har der været mange meninger fremme angående de mulige årsager. I de seneste år har en af de mest udbredte antagelser været at multipel sklerose er en autoimmun sygdom; det vil sige at legemet producerer antistoffer som angriber det selv.

Men der er også eksperter der mener at sygdommen har forbindelse med et virus. I bladet Scientific American for juli 1970 skriver den engelske epidemiolog dr. Geoffrey Dean at de variationer der findes i sygdommens udbredelse forskellige steder på jorden, antyder at den skyldes infektion af en såkaldt „langsom“ eller latent virusart, som man ikke ved ret meget om. Han mener at multipel sklerose normalt er „en virusinfektion fra barndommen“, ligesom polio. Jo tidligere et barn bliver udsat for infektion af poliovirus, jo mindre sandsynligt er det at sygdommen giver sig udslag i varige lammelser. Men i de dele af verden hvor der er høj standard for hygiejne, kan det være at en person ikke bliver inficeret som barn; hvis vedkommende da som voksen får sygdommen på et tidligt tidspunkt, kan det få mere alvorlige konsekvenser. Men ligesom de andre teorier er virusteorien ikke blevet bevist.

Behandling og lindring

Der findes ingen bestemt helbredelsesmetode til multipel sklerose, men mange læger benytter binyrebarkhormoner som cortison. Det menes at midlertidig anvendelse af dette stof kan fremskynde patientens helbredelse eller bedring. Men lægerne er endnu ikke enige om hvorvidt den slags stoffer virkelig afkorter en akut episode eller blot gør symptomerne mindre voldsomme. En hel del af behandlingen i forbindelse med multipel sklerose går ud på at lindre symptomerne, og der benyttes forskellige mediciner. Der er varierende meninger, og der benyttes varierende behandlingsmetoder. En gådefuld sygdom, denne sklerose.

Mange læger anbefaler beskæftigelsesterapi, som for eksempel strikning, maling eller maskinskrivning, ja hvad som helst der kan holde tankerne beskæftiget og bortlede dem fra sygdommen. Det hjælper også at sørge for tilstrækkelig hvile, at have et optimistisk livssyn og at være fast besluttet på at blive rask. Det er vigtigt at patientens „kampmoral“ altid er høj, og når patientens familie viser både deltagelse og optimisme bliver tilværelsen behageligere for alle parter.

Patienten må undgå at overanstrenge sig og udsætte sig for kulde og fugtighed. Enhver form for infektion, især i luftvejene, kan medføre tilbagefald eller forværre sygdommen.

Det er også nødvendigt at undgå skadelige følelser som vrede og raseri. Undersøgelser har vist at kronisk dårligt humør forværrer sygdommen. Akut følelsesmæssigt pres kan pludselig afstedkomme et alvorligt angreb.

Det menes også at manglende motion og bevægelse gør benene mere stive. For eksempel skriver dr. med. W. W. Tourtellotte fra Michigan-universitetets medicinske fakultet i bogen Current Therapy (1967): „Det anbefales at patienter der er angrebet i middel grad, hver dag spadserer bare lidt mere end der skal til for at blive træt . . . Det er vor erfaring at patienter der har multipel sklerose bør være aktive og travlt beskæftiget så længe deres neurologiske tilstand tillader det.“

Ernæringens betydning

Der er stor uenighed om hvorvidt visse vitaminer kan hjælpe patienter med multipel sklerose. Man har hørt om tilfælde hvor der fulgte en bedring efter indtagelse af visse vitaminer, men i almindelighed tror lægerne at der i mange tilfælde ikke er nogen virkelige beviser for de dragne konklusioner. The Merck Manual of Diagnosis and Therapy skriver at patienten kan tage vitaminpræparater af hensyn til midlernes „psykoterapeutiske og opkvikkende virkning“. I denne forbindelse anbefales nikotinsyre (niacin), og B₁- og B₁₂-vitaminer. Franske læger som har benyttet B₁₂-vitamin i behandlingen af multipel sklerose har berettet om betydelig bedring hos patienterne.

De fleste ernæringseksperter mener at deres forskning har vist at vitaminer kan hjælpe disse patienter. For eksempel skriver ernæringseksperten Adelle Davis i sin bog Let’s Get Well: „Når patienter der lider af multipel sklerose har fået E-, B₆- og andre B-vitaminer, er sygdommen blevet bremset; selv i sværere tilfælde begyndte patienterne at kunne gå bedre, de fik bedre kontrol over blæren og mindre krampe i arme og ben. Forkalkningen af de bløde væv er blevet forhindret med E-vitamin. For mig at se bør der lægges vægt på disse næringsstoffer i kosten hos enhver der lider af denne sygdom.“

Ernæringseksperten Catharyn Elwood fortæller at dr. J. E. Crane „har opnået storslåede resultater ved at behandle multipel sklerose med E-vitamin. I 18 af 24 alvorlige tilfælde var der ’mærkbar bedring’“.

Det berettes også at C-vitamin kan have gavnlig indvirkning. I bogen The Complete Book of Vitamins står der følgende: „I tilfælde med multipel sklerose blev der bemærket både objektiv og subjektiv forbedring i de fleste tilfælde, når der blev foreskrevet store doser ascorbinsyre.“

I bogen New Hope for Incurable Diseases der blev udgivet for nylig (New York, 1971), er der et kapitel om multipel sklerose. Forfatterne E. Cheraskin og W. M. Ringsdorf, beretter om patienter der fik det bedre ved at holde sig til en kost der var fattig på kulhydrater. Et stort indhold af kulhydrater i kosten gjorde symptomerne værre. Forfatterne siger: „Der er håb for den der lider af multipel sklerose! På grundlag af de foreliggende beviser bør behandlingsmetoden under alle omstændigheder indbefatte diæt.“ I lyset af det materiale de har fundet frem til angående kostens betydning, siger disse læger: „Simple sukkerarter og mættede fedtsyrer bør betragtes som faktorer der øger modtageligheden for multipel sklerose.“

Med hensyn til forebyggelse erklærer disse læger: „Det er sandsynligt at en kost der kan give de uhelbredelige håb også kan forhindre at disse forstyrrelser i det hele taget opstår.“ Disse autoriteter anbefaler, foruden tilstrækkeligt med proteiner, følgende: „1. Færre kulhydrater i kosten, især mindre sukker og sirup og mindre af forædlede, stivelsesholdige fødevarer. 2. Færre mættede fedtsyrer i kosten, og umættede fedtsyrer i stedet. 3. Alsidigt tilskud af vitaminer og mineraler. 4. Store doser C-vitamin og B-vitamin.“

Hvad jeg selv har erfaret med multipel sklerose

Denne gådefulde sygdom giver sig udslag på mange forskellige måder hos forskellige mennesker. For mit eget vedkommende begyndte jeg at erfare mærkelige symptomer i 1956, da jeg var i Minneapolis, Minnesota. Jeg ventede på at komme ind og gennemgå efterårsklassen ved Vagttårnets selskabs missionærskole Gilead. Jeg fik smerter i ryggen, og den ene hofte så ud til at være hævet. Lægen sagde jeg skulle holde sengen en uges tid og fortalte at jeg havde iskias. Smerten i højre side af lænden forsvandt, og jeg kunne igen rette mig op.

Efter at jeg var rejst ud til mit tildelte missionærdistrikt i Guyana, havde jeg ikke mere besvær før i 1959. Så fik jeg igen smerter i ryggen. Efter at jeg havde holdt sengen i nogen tid vendte jeg tilbage til arbejdet, men følte mig stadig stiv. Da jeg besøgte Minneapolis i 1961 sagde en kiropraktor til mig at han mente jeg havde multipel sklerose. Han behandlede min rygsøjle, og jeg begyndte at tage vitaminer, deriblandt B-vitamin.

Senere var min højre hånd helt død i over en måned, og jeg spiste med venstre hånd. Så vendte livet tilbage i min højre hånd, og jeg var normal igen. Det var meget gådefuldt alt sammen.

I februar 1962 kunne jeg glæde mig over at gøre meget forskelligt arbejde. Men i marts kom der en tid hvor jeg overhovedet ikke kunne gå. Hvert år fik jeg et anfald af den slags. Så kom det efter ni måneder, og derefter med seks måneders mellemrum.

Jeg begyndte at få besvær med benene; det skete tit at jeg faldt. Så fik jeg besvær med blæren. I 1964 fik jeg cortison af en læge, og han sagde at min sygdom hed perifer nervebetændelse. Det ser ud til at cortison fjerner smerten. En anden læge undersøgte mig og anbefalede kortbølgebehandling for min ryg og visse øvelser. I 1965 tog jeg til Mayoklinikken i Rochester i Minnesota. Her gennemgik jeg mange undersøgelser og prøver. Efter over en uge fik jeg til sidst at vide at jeg havde multipel sklerose. I mit tilfælde blev det fundet klogest at der ikke skulle gives mere cortison, fordi det tilsyneladende gjorde mine muskler mere stive.

Senere i 1965 tog jeg tilbage til Guyana for at fortsætte missionærgerningen. Det blev værre og værre med mine ben, og i 1968 begyndte jeg at bruge rullestol.

Nu i 1972 er mine hænder ved at blive svagere, og jeg kan ikke støtte på mine ben. Jeg har svært ved at skrive mit navn, og jeg kan kun skrive på maskine med to fingre. Det går altså tydeligt ned ad bakke med mig, men det hjælper mig med at holde hjernen klar at jeg kan lede bibelstudier.

En der lider af multipel sklerose er stærkt afhængig af andre, og jeg er så heldig at bo i Guyana, hvor folk er venlige og forstående. Lægerne og sygeplejerskerne ved Georgetown Public Hospital er yderst venlige, og de hjælper mig når jeg behøver det. Selv klimaet i Guyana er gunstigt for jeg tror jeg har godt af varmen. Året rundt er her mellem syvogtyve og tredive graders varme.

Min mand og jeg har nu været heltidsforkyndere i atten år, og vi har været her i cirka fjorten år. Jeg kan undervise folk i Bibelen hjemme hos os selv, og ved hjælp af telefonen og når jeg taler med naboer og venner. Det er godt at holde sig aktiv, selv om man har multipel sklerose — denne gådefulde sygdom. — Indsendt.