Den fantastiske struds

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I SYDAFRIKA

HVAD ville De synes om at starte Deres måltid med at spise småsten? Ikke nogen særlig tiltalende kost, vel? Men for hr. Struds er der ikke noget bedre. Hårde genstande passerer øjeblikkelig gennem fuglens mave og videre til dens anden mave, kaldet kråsen. Denne fungerer som en kværn, hvori maden sønderdeles ved hjælp af de muskuløse vægge.

Babymaden i den forbavsende strudsefamilie er ret usædvanlig. Når kyllingen er blevet udruget, er den våde gødning fra moderen et uundværligt babyfoder. Det indeholder nemlig de nødvendige bakterier til at starte kyllingens fordøjelsesprocesser.

I Sydafrika er der ikke så få strudsefarme. Her bliver disse store fugle opdrættet, ikke alene for fjerenes skyld men også for skindets skyld, da dette forarbejdes til førsteklasses læder. I Oudtshoorn-distriktet er der to hundrede farme med omkring 70.000 strudse. På disse farme har hr. Struds en stor andel i udklækningsarbejdet. Hunnen ligger om dagen, så dens gråbrune fjerdragt falder sammen med de omgivende karroo-buske. Hannen ligger om natten af samme grund — fordi dens sorte og hvide fjerdragt gør den næsten usynlig om natten.

Når tiden er inde til at æggene skal udklækkes, vil hannen ligge ved siden af hunnen, selv i dagtimerne, eller stå ved siden af den, idet den kaster sin skygge over den for at beskytte den mod den subtropiske sols stråler.

Fru Struds lægger normalt fra tolv til femten æg. Hvis farmeren fjerner disse æg, vil hun lægge op til tredive æg, forudsat at et kunstigt æg bliver efterladt i reden. På denne måde kan man opnå tre udklækninger om året i stedet for én.

Som man kan forvente fra verdens største nulevende fugl, er æggene enorme og vejer op til halvandet kilo. Den store Skaber har ordnet det sådan at ligegyldigt hvordan ægget vender, vil kimen lægge sig øverst i ægget således at den kan komme i kontakt med forældrefuglens varme krop. Kyllingen udklækkes efter en rugetid på seks uger.

En kylling ligger foldet sammen som en miniatureparaply inde i skallen med fødder og næb sammen. På rugningens sidste stadium sparker kyllingen skallen itu med sin hårde, knogleforstærkede tånegl. Den voksne struds kan nå en højde af næsten to og en halv meter og veje over 150 kilo.

På trods af sin kraftige bygning er strudsen en meget yndefuld fugl. Man har endda set strudse danse til tonerne fra en hyrdedrengs rørfløjte.

Eller vil De hellere se hannen udføre sin parringsdans? Den sidder på sit bagparti, spreder sine vinger ud så den skinnende hvide fjerdragt bliver fuldstændig fremhævet, mens den langsomt bevæger sin krop fra side til side. Halsen bugter den bagover med en svanes elegance; hovedet slår med en dump lyd skiftevis mod hver side af kroppen. Parringsskriget er tre dybe, brummende lyde efterfulgt af et kort skrig. Det kan høres op til tre kilometer væk og lyder som en løves brøl.

Selv om strudsen ikke kan flyve, opvejes dette af at den er en formidabel løber. Dens lange ben kan transportere den af sted med en hastighed af 50 til 65 kilometer i timen.

Hvis strudsen ikke kan løbe fra faren, stikker den ikke hovedet i busken, men forsvarer sin rede ved at sparke med sine kraftige ben. Strudsen er enestående blandt fuglene ved kun at have to tæer på hver fod, én af dem udstyret med en klolignende hov, der udgør et farligt våben når fuglen bliver tvunget til at forsvare sig.

Visse træk ved strudsen siges at forbløffe videnskabsmændene. Den har en blære der opsamler urinsyre, et organ der er karakteristisk for pattedyr, men som ingen anden gruppe af fugle er i besiddelse af. Den har også øjenvipper, der beskytter dens øjne mod det flyvende sand. Den forbløffende struds vidner i sandhed om sin Skabers visdom.