Statelige monumenter i Australien
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I AUSTRALIEN
DET centrale Australien er fyldt med sjældenheder og undere. Allermest forbløffes man over dets utrolige klippe- og bjergformationer. Her findes for eksempel et enestående under — den største enkeltstående sten i verden. Den står helt frit og rejser sig brat fra sletten. Ayers Rock, som den hedder, hæver sig mere end 330 meter over den omgivende slette og er omkring 3 kilometer lang. Forestil Dem en uhyre massiv sandstenskuppel der dækker et areal på 485 hektarer og måler mere end 8 kilometer i omkreds.
Man kan få en forestilling om denne monolits umådelige størrelse ved i tankerne at anbringe Australiens berømte Sydney Harbor Bridge ved siden af klippen og oven på denne en 10-12 etages bygning — alligevel ville disse to tilsammen ikke nå klippens top. Eller forestil Dem en eneste sten blot 33 meter kortere end Empire State Buildings oprindelige højde, og 48 meter højere end Eiffeltårnet.
Om dagen frembringer klippens rå sandsten lynende farver, der hele tiden skifter. Og ved solopgang og solnedgang gløder den fra dyb violet til strålende orange.
Maleriske kløfter, afgrunde og pas
Cirka tredive kilometer vest for Ayers Rock ligger Olga-bjergene. I modsætning til Ayers Rock er disse en samling store monolitter. Adskilt af dybe og smalle klippekløfter dækker disse høje, sælsomt formede klipper cirka fireogtres kvadratkilometer. Den højeste top, Mount Olga, er med sine næsten 550 meter højere end Ayers Rock. Hvidstammede gummitræer forvredet til besynderlige og smukke former fremtræder stærkt mod de brændende røde klipper og de kølige violette skygger.
Macdonnell-kæden er endnu et af det centrale Australiens statelige monumenter. Efter seksten hundrede kilometer med sletteland støder man på denne høje klippevæg. Ved første øjekast er det en høj og ubestigelig mur der løber mod øst og vest så langt øjet rækker, ja omkring 400 kilometer. Disse klipper vækker uendelig forundring. Hvorfor? For det første fordi de er gennemskåret af dybe kløfter, hvor der undertiden løber vand. Nogle af disse kløfter er kun 6 til 9 meter på det bredeste sted. Men klippevæggene på hver side rejser sig lodret 120 til 150 meter.
Bjergkæderne består af imponerende røde klipper der er dækket af grønt pindsvinegræs. De er usædvanlig smukke og forekommer i særprægede former som skildpaddeformede kupler, omvendte tallerkener og stablede terninger. En begejstret beundrer der fløj over disse bjergkæder beskrev dem på denne måde: „Der var skarpryggede bjerge og tinder, klippemonolitter, kupler, spalter, sprækker, og udhulede søer omgivet på alle sider af røde klipper . . . konvekse, konkave, rundtakkede, balancerende på kant eller ludende, i en hel labyrint, som vandløbene på en eller anden måde havde skåret en vej dybt ned igennem.“ — I Saw a Strange Land af Arthur Groom.
Blandt de maleriske klippekløfter der findes overalt i disse bjergkæder er King’s Canyon. Dens vægge hæver sig mere end 275 meter. Dette gabende hul er over halvanden kilometer langt. Standley-kløften er også betagende. Dette usædvanlige svælgs 76 meter høje vægge står blot 5 meter fra hinanden. Svælgets røde klippe er så hård at man næppe kan slå en flis af den med en hammer.
Når solens stråler rammer hele dette område i forskellige vinkler, sættes denne, af naturen opstillede, scene i brand! Farver kommer pludselig til syne hvor der blot et øjeblik tidligere syntes trist og livløst, og scenen skifter for hver time der går. Ved daggry forvandles de blege, lyserøde og højrøde farver til en blålig tåge, og ved solnedgang ligner området et hav af smeltet guld.
I Vestaustralien findes endnu et af de forunderlige og statelige klippemonumenter. Det er den berømte „Wave Rock“ nær ved Hyden, cirka 380 kilometer øst for Perth. Den består af granit, og dens bølgelignende overflade er resultatet af vindens erosion, der får den til at ligne en 15 meter høj bølge som er lige ved at brydes.
Disse landmærkers uhyre størrelse og ejendommelige udseende har gjort indtryk på alle der har set dem. En besøgende sagde: ’Jeg tror ikke at nogen kan betragte Macdonnell-kædernes besynderlige tinder eller Olga-klipperne eller Ayers-monolitten uden at blive dybt grebet, eller vende hjem uden at føle at oplevelsen har gjort godt.’ Hos den der tror på Gud fremkalder sådanne imponerende udslag af Skaberens fantasi en overvældende følelse af forundring og ærefrygt.