En metodistpræsts betragtninger

● Blandt den skare på 1649 som deltog i Jehovas vidners stævne i Taylor i Texas (U.S.A.) i januar 1971, var en præst fra den lokale metodistkirke. Foruden at høre det offentlige bibelske foredrag havde præsten lejlighed til at betragte Jehovas vidners opførsel og lytte til deres samtale. (Der var atten menigheder forsamlet ved dette stævne.) I kirkebladet den følgende uge fremførte metodistpræsten følgende betragtninger:

„Der blev bedt og talt meget om emner fra Guds ord; om ting som aldrig bliver gamle! Navnet Jehova blev i høj grad respekteret og æret. Mærkelige mennesker, disse Jehovas vidner! De står for noget. De stiller meget bestemte krav. De læser Guds ord systematisk og regelmæssigt. De holder deres børn travlt optaget med ting der betyder noget. Der er en lethed og glæde over dem som er i høj grad tiltalende og sund. Der er en alvor over dem som aftvinger opmærksomhed og respekt. De ved hvad de tror på! De ved hvem de er kommet til tro på! Og når de har en sammenkomst har de besvær med at finde et sted der er stort nok til at rumme dem alle. Andre religiøse retninger som holder møder om evigt irrelevante ting, har problemer med at finde steder der er små nok til at mødes på! Tror De at vi forfinede religiøse kunne lære noget værdifuldt af disse mennesker? Eller tror vi at vi allerede har opnået alt hvad vi kan opnå?“