Hvad kan der gøres ved tandkødssygdomme?

MANGE lider af tandkødssygdomme. Ifølge National Health Survey i De forenede Stater har 70 procent af alle mænd og 63 procent af alle kvinder mellem atten og fireogtyve år tandkødsbesvær. Cirka fem millioner amerikanere i dag har ved femogtrediveårsalderen mistet deres tænder på grund af tandkødssygdomme. I virkeligheden mister voksne flere tænder som følge af tandkødssygdomme end på grund af selve tændernes forfald.

Tandkødssygdomme begynder med betændelse i tandkødet. Tandlæger kalder det gingivitis. Tandkødet, det lyserøde væv under og mellem tænderne, kaldes for gingiva. Betændelsen viser sig ved blødende tandkød når man børster tænder eller endog når man spiser noget der kræver kraftigere tygning, som for eksempel et friskt æble. Det kan også blot vise sig ved at tandkødsvævets rand nærmest tanden bliver særlig rødlig. Tandkødet begynder at miste den normale fasthed og stramhed; almindeligvis er sygdommen ikke forbundet med smerter. Den kan bryde ud tidligt; en undersøgelse viste at 85 procent af alle børn mellem elleve og atten år har gingivitis.

Forskere på dette område siger at der findes mange årsager til blødende tandkød. Men i almindelighed er den fundamentale årsag utilstrækkelig mundhygiejne. Ofte hobes der mad op mellem tænderne. Selv om C-vitaminmangel kan resultere i blødende tandkød, er den almindeligste årsag forkert børstning af tænder og tandkød.

Hvis gingivitis eller blødende, betændt tandkød ikke behandles, udvikler sygdommen sig langsomt til næste fase. Det er rodhindebetændelse, almindeligvis kaldet paradentose. Hvis man ikke standser paradentosens udvikling bliver en udtrækning af tænderne måske nødvendig.

Hvad kan der gøres ved disse tandkødssygdomme?

Behandling af tandbelægninger

Tandkødssygdomme begynder ofte med dannelse af en belægning, kaldet plaque’n. Det er et hvidligt stof på tænderne som er vanskeligt at se og som sidder særdeles fast. Denne bakterieholdige tandbelægning dannes hvis tænderne ikke børstes ordentligt. Plaque’n dannes hurtigst af madrester med stort kulhydratindhold. Men en rigtig tandbørstning vil fjerne disse bløde og klæbrige belægninger.

Regelmæssig børstning med en nogenlunde blød børste kan fjerne belægninger og holde dannelsen nede på et meget lavt niveau. For de fleste menneskers vedkommende er en nogenlunde blød børste bedst for tandkødet, idet autoriteter på dette område mener at hårde børster kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Hårde og middelhårde børster kan være skyld i alvorlig tanderosion, særlig langs tandkødsranden. Hårde børster virker nærmest som en sav. De hårde børster giver heller ikke tilstrækkeligt efter til at rense ordentligt inde mellem tænderne, hvor der let dannes belægning.

Eftersom belægninger på tænderne synes at være nært forbundet med tandkødssygdomme, vil dét at man holder belægningerne nede hjælpe med til at forhindre alvorlige tandkødssygdomme. Man har erfaret visse ting som kan være en hjælp til at holde dannelsen af tandbelægning nede:

(1) Spis mindre sukker; man har fundet at dette vil nedsætte dannelsen af belægninger væsentligt.

(2) Børst tænderne regelmæssigt, især lige efter måltiderne.

(3) Brug af tandtråd er endnu en praktisk måde til at begrænse dannelsen af belægning.

Behandling af tandsten

Hvis plaque’n ikke fjernes fra tandoverfladen forkalker den til en mørkere masse som i almindelighed kaldes tandsten. Farven kan variere fra lysegul til mørkebrun. Det dannes på tanden langs tandkødsranden og har meget skarpe kanter der skærer ind i tandkødet når maden tygges. Man kan sammenligne tandsten med kedelstenen som dannes i en kedel. Den dannes i lag. Selv om tandsten blandes med andre stoffer i munden, består den ligesom belægningen i kedelen hovedsagelig af kalk.

Tandsten dannes især to steder: på ydersiden af kindtænderne i overmunden og indvendig på fortænderne i undermunden. Hvad skyldes dette? Årsagen er at disse to områder i munden ligger ved spytkirtlernes udmunding, og spyttet aflejrer særlig her kalksalte.

Tandsten fører ofte til alvorlige tandkødslidelser. Dette skyldes at tandsten efterhånden som den dannes og forkalker skubber tandkødet væk fra tanden. Dette resulterer i lommer hvor der kan dannes mere tandsten. Mikroorganismer og fødepartikler samler sig i lommerne, hvilket forårsager yderligere betændelse — en ond cirkel. Den tandsten vi finder i tandkødslommerne er brunlig, undertiden sort, af blodfarvestoffer.

En bog udgivet af National Institute of Dental Research forklarer hvad der derefter sker: „Efterhånden som sygdommen tager til, spredes betændelsen, lommerne bliver dybere, og der dannes materie i dem. Det inficerede tandkød danner sår og bløder, og vævsødelæggelser tager til. I de sidste faser angribes og ødelægges den knogle som støtter tanden. Medmindre man behandles løsnes tanden, for til sidst at falde ud.“ — Research Explores Pyorrhea and Other Gum Diseases.

Hvad kan man gøre for at forhindre dannelsen af tandsten? Børst tænderne regelmæssigt for at fjerne den bløde belægning før den forkalker til tandsten. Undgå om muligt at spise bløde, klæbrige ting, for disse fremmer dannelsen af tandsten. Sprøde fødevarer hjælper med til at renholde tænder og tandkød.

Trods omhyggelig tandpleje vil der i det mindste hos nogle stadig dannes tandsten. Det er vigtigt at denne fjernes af en fagmand. Tandlæger kalder det almindeligvis for „tandrensning“. De bruger et skarpt instrument til at skrabe tandstenen bort.

Ifølge specialister har de der er særlig omhyggelige med mundhygiejnen, meget lidt tandstensdannelse, i sammenligning med dem der ikke er så regelmæssige og grundige i deres tandbørstning. Selv om det er nødvendigt for nogle at få en tandrensning mindst en gang om året, behøver de som er omhyggelige med mundhygiejnen normalt ikke en tandrensning så ofte. Tandlæger tilråder imidlertid at patienterne kommer mindst én gang om året, helst to, og mange anbefaler en årlig tandrensning og -pudsning.

Mange får imidlertid blot en tandpudsning hos tandlægen. Men specialister siger at det er klogere at få en omhyggelig tandrensning. Det er noget tandlægen må foretage. Det tager længere tid, men det kan være vigtigt for at forhindre alvorlige tandkødssygdomme.

Er paradentose håbløs?

Men hvad nu hvis man allerede lider af paradentose? Hvad kan der gøres? Øjeblikkelig behandling er påkrævet. Ellers vil man til sidst ikke blot miste tænderne, men de skadelige bakterier spredes også ud i legemet. Paradentose kan i nogle tilfælde forårsage reumatisme, gigt, hjertebesvær og andre sygdomme.

Det er muligt at kurere paradentose i de første faser, hvis den bliver behandlet rigtigt. Normalt kræver det fagmæssig behandling og undertiden kirurgisk fjernelse af materielommer.

For år tilbage mente man at folk med paradentose eller tandkødssygdomme burde have alle tænder fjernet øjeblikkelig og have dem erstattet med proteser. Nu lægges der større og større vægt på behandling af tandkødssygdomme, sådan at sygdomsprocessen begrænses og tænderne bevares længere.

En tandlæge med mange års erfaring fortæller at knoglevæv der én gang er ødelagt af paradentose, i de fleste tilfælde ikke kan helbredes; derfor er det tanken „at standse sygdomsforløbet og således hindre yderligere nedbrydning. Man har opnået overraskende gode resultater selv i tilsyneladende næsten håbløse tilfælde. . . . Både erfaringen fra moderne praksis og tungtvejende vidnesbyrd fra eksperimenter har fået mig til at tro at hvis både tandlæge og patient tidligt nok begynder den forebyggende pleje, behøver næsten ingen nu at miste tænder på grund af såkaldt paradentose.“

En der lider af paradentose behøver også god ernæring. Passende mængder af kalk, fosfor, B-vitamin og C-vitamin anses af ernæringseksperter for at være vigtige. Ernæringsfysiologen Catharyn Elwood erklærer for eksempel at „paradentose ligner skørbug [der skyldes C-vitaminmangel]. Tandkødet bløder let, bliver blødt og svampet, knoglevævet giver efter“. Hun rapporterer at „dr. Martin C. E. Hanke (fra Chicagos universitet) i et børnehjem med adskillige hundrede børn modvirkede paradentose ved hver dag at give dem 450 gram appelsinsaft tilsat saften fra en citron. Der er et højt koncentrat af C-vitamin i disse frugtsafter.“ Hun erklærer også at man „ved daglig at spise fra 300 til 1000 milligram C-vitamin, enten i maden eller i form af C-vitaminpiller“, kan hjælpe med til at standse nedbrydningsprocessen.

Det vides at paradentose bliver mere og mere almindelig og mere alvorlig i takt med alderen. For hvert år der går er der altså større chance for at man får sygdommen. Hvis De allerede lider af en tandkødssygdom er der mulighed for at den vil forværres og ikke forbedres, medmindre den behandles.

Som andre tandkødssygdomme forebygges paradentose bedst ved omhyggelig mundhygiejne. Tandbørstning og brug af tandtråd er særlig vigtig før man går i seng. Hvis det ikke er belejligt at børste tænder efter et måltid i løbet af dagen, kan De måske spise noget der har en naturligt rensende virkning, som for eksempel salater og rå frugter.

Som de fleste andre sygdomme begynder tandkødssygdomme i det små, men der er mulighed for at de udvikler sig til alvorlige sygdomme. Der er mennesker som af naturen har gode, sunde tænder og sundt tandkød, selv med ganske lidt eller slet ingen pleje fra deres side. Men langt de fleste må være omhyggelige med mundhygiejnen for at undgå og begrænse tandkødssygdomme.