Du kan bevare tænderne!
VAR du klar over at man godt kan miste tænderne selv om man ikke har huller i dem? „Jeg har været nødt til at trække fuldstændig sunde tænder ud,“ fortæller en tandlæge der har 35 års erfaring. ’Men hvorfor det?’ spørger du måske.
Den hyppigste årsag til at voksne mister tænderne er parodontitis (tidligere kaldet paradentose). Ifølge tidsskriftet The Journal of Preventive Dentistry er det „en af de almindeligste sygdomme man kender. Den berører omkring 90 procent af alle voksne over 50, og omkring 75 procent af dem der ligger i aldersgruppen 35-50 år“. Selv hos børn kan der findes tegn på tidlige stadier af sygdommen. Hvis ikke tilstanden tages under behandling, vil støttevævet omkring tanden blive ødelagt. Vil man gerne bevare tænderne, skal man derfor ikke kun tænke på at undgå huller men også på at bevare tandkødet sundt.
Mange er imidlertid på vej til at få parodontitis uden at de selv er klar over det. Ved de indledende faser er der som regel ingen smerter. Hvordan kan man vide at der er noget galt?
Symptomerne
Tilstanden begynder i almindelighed som tandkødsbetændelse (også kaldet gingivitis). Hvis tandkødet er usædvanlig rødt, er det et tegn på betændelse. Andre tydelige tegn er spontan blødning når man trykker på tandkødet, eller at tandbørsten bliver lyserød under tandbørstningen.
Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles, går den over i parodontitis. Denne tilstand kan som regel kendes på at der kan klemmes pus ud rundt om tænderne når der trykkes på tandkødet. Pusdannelsen er imidlertid ikke selve sygdommen, men blot resultatet af et kronisk sygdomsforløb. Som regel vil der også være dårlig ånde og dårlig smag i munden, og tandkødet virker meget løst og blødt. Et andet symptom er at tandkødet trækker sig tilbage fra tænderne. Desuden begynder tænderne at løsne sig, hvilket viser at sygdommen også berører det underliggende støttevæv. Det kan også ske at tænderne flytter sig, så der opstår mellemrum eller skævheder i tandrækken.
’Hvordan opstår parodontitis?’ spørger du måske.
Tandplak — en væsentlig faktor
Tandplak er en klæbrig hinde af bakterier og delvis fordøjede madrester der til stadighed dannes på tænderne. Den kan volde megen skade.
Når man spiser danner plakken syrer ved hjælp af madens sukkerstoffer. Disse syrer og andre stoffer kan irritere tandkødet så der opstår betændelse og tandkødet bliver ømt og nemt bløder. Hvis plakken ikke fjernes, kan der imidlertid komme endnu alvorligere problemer.
Aflejringer af kalciumsalte fra spyttet kan bevirke at plakken bliver hård og tyk og at den sætter sig grundigt fast i form af tandsten. Tandstenens overflade er ru og kan ikke børstes ren, og plakken på den får langsomt tandkødet til at trække sig tilbage fra tænderne. Derved dannes der lommer rundt om tænderne der bliver fyldt med bakterier, madrester og pus. Så bliver det underliggende knoglevæv også angrebet. Det bliver efterhånden nedbrudt, og tænderne begynder at løsnes. Hvis der ikke gøres noget for at standse sygdommen, vil tænderne snart falde ud.
Hvad kan man gøre for at forebygge parodontitis?
Forebyggelse
Det bedste man kan gøre er at holde tænderne relativt fri for plak. Hvordan gør man det?
„Nedskær sukkerforbruget for at begrænse plakdannelsen og den deraf følgende irritation. Undgå sukkerholdige mellemmåltider og søde sager der klæber til tænderne,“ anbefaler den amerikanske tandlægeforening.
Desuden bør man fjerne plakken ved at børste tænderne grundigt mindst to gange om dagen, og helst efter hvert måltid. Daglig brug af tandtråd for at fjerne belægninger mellem tænderne anbefales også. Eftersom der hele tiden dannes plak, er det vigtigt at man fjerner den regelmæssigt, så den ikke hærdes og bliver til tandsten.
Regelmæssig tandlægekontrol kan også være en hjælp. Tandlægen kan se om der sker ændringer i tandkødet og knoglevævet omkring tænderne. Han kan fortælle hvor god man er til at holde tænderne rene, og vejlede en i bedre brug af tandbørsten.
En god mundhygiejne medvirker altså til at forebygge sygdommen. Men der er også andre forhold der spiller ind, og som bevirker at nogle er mere modtagelige end andre.
Hvorfor nogle er mere modtagelige
Visse sygdomme, som for eksempel anæmi og sukkersyge, indvirker på tandkødet og kæbeknoglen og kan derved bevirke at nogle lettere angribes af parodontitis end andre. Legemets hormonbalance menes også at være en medvirkende faktor. Det vides for eksempel med sikkerhed at graviditet giver nedsat modstandskraft.
Noget andet der har betydning er den rette ernæring, for det man spiser indvirker på hele legemet, også på støttevævet omkring tænderne. Hvis der mangler væsentlige vitaminer og mineraler i kosten, kan man blive mere modtagelig for sygdommen.
Desuden er der en række faktorer i selve munden som kan bevirke at tandkødet irriteres og at der dannes fordybninger omkring tænderne. Det kan for eksempel være nedslidte tandfyldninger, fyldninger der går ned under tandkødsranden og volder irrtation, manglende tænder eller fejlbid, som består i at tænderne i over- og undermunden har en unormal stilling i forhold til hinanden.
Endnu en medvirkende faktor kan være at tandkødet ikke stimuleres tilstrækkeligt fordi man overvejende spiser mad der ikke behøver at blive tygget så grundigt. Modstandskraften mod sygdommen beror nemlig på en god blodcirkulation i vævene. Man kan råde bod på den manglende stimulering ved at bruge tandbørsten energisk og rigtigt.
Der er skrevet meget om forbindelsen mellem rygning og parodontitis. Generelt kan man sige at parodontitis er mere udbredt blandt rygere, især når rygningen er forbundet med en dårlig mundhygiejne.
Måske hører du til de mange der allerede har tandkødsbetændelse eller parodontitis. Så spørger du sikkert . . .
Hvad kan der gøres?
Mange mener at det må være nok at børste tænderne bedre. Men hvis man allerede har fået sygdommen, bør man gå til tandlægen. Hvorfor?
Ethvert tilfælde af tandkødsbetændelse, også på de indledende stadier, kræver en grundig tandrensning. Alle belægninger af plak og tandsten på tandfladerne, både over og under tandkødsranden, må fjernes. Og tandstenen er for hård til at man selv kan fjerne den med tandbørsten.
Det kan i denne forbindelse nævnes at det er vigtigt at tandstillingen er nogenlunde regelmæssig. Hvis den er meget uregelmæssig bliver det vanskeligt at holde tænderne rene for den plak der fremkalder parodontitis. Det er en af grundene til at man regulerer tænder hos børn og unge.
En grundig behandling indebærer også at nedslidte eller dårligt udførte fyldninger må udskiftes. Hvorfor? Jo, derved genoprettes kontakten mellem tændernes tyggeflader, og ujævnheder og fordybninger hvor der kan samle sig madrester, fjernes. Desuden bliver det lettere at holde tænderne rene.
Ved operative indgreb kan man behandle og endda standse fremskredne tilfælde af parodontitis. Behandlernes mål er at stabilisere tænderne, fjerne tandkødslommerne og eventuelt genskabe noget af det tabte knoglevæv. Dette sidste kan lade sig gøre i nogle få tilfælde.
Hvis sygdommen er vidt fremskreden kan det være nødvendigt at trække de angrebne tænder ud og lave en protese i stedet.
Du må selv gøre noget
„Hvis man ikke følger de råd man får, kan man lige så godt spare sine penge,“ siger en tandlæge. Ja, hvis en behandling skal lykkes, må man selv gøre sin del.
Tænderne må holdes godt rene, og det kræver mere end almindelig tandbørstning. Bakteriebelægningerne (plakken) må fjernes fra tandfladerne ved grundig, energisk brug af tandbørste, tandtråd og eventuelt tandstikkere. Det kræver naturligvis god selvdisciplin at gennemføre dette dag efter dag.
Har du sunde tænder og et sundt tandkød? Så glæd dig over det, og husk at det er bedre at forebygge end at helbrede.
Parodontitis har bredt sig som en epidemi overalt i verden. Men tandlægerne står nu langt bedre rustet end før til at forhindre sygdommen, og de har bedre muligheder for at behandle den og holde den under kontrol. Det er ikke længere umuligt at bevare tænderne, selv i en høj alder. Mange kan undgå parodontitis og bevare tænderne sunde ved regelmæssig tandlægekontrol, god mundhygiejne og sunde spisevaner.
Husk at du selv har det største ansvar for dine tænder. Pas derfor på dem — hvis du gerne vil bevare dem!
[Illustration på side 19]
Nedbrydning af tændernes støttevæv, skematisk fremstillet