Hvor energien kommer fra

DEN mængde elektricitet som mange familier bruger i dag er simpelt hen overvældende. En elektrisk stegepande og et fjernsyn kræver for eksempel en kraft der svarer til to hestes trækkraft. Og det er meget. For en almindelig arbejdshest kan trække i sit seletøj med en kraft på 75 kilo.

Den elektriske strøm måles i watt og kilowatt. Et fjernsyn bruger 300 watt og et strygejern 1000 watt. Andre ting kræver endnu mere energi — en tørremaskine næsten 5000 watt og et elektrisk komfur over 12.000.

Mængden af elektricitet der bruges måles i kilowatttimer. En kilowatttime repræsenterer således det arbejde der udføres af en kilowatt elektricitet i løbet af en time. Men hvor meget arbejde kan en kilowatt udrette på en time?

Den kan udrette forbløffende meget. Man har regnet ud at en arbejdshest på en time kan udføre et arbejde der svarer til at løfte 270.000 kilogram 1 meter op fra jorden. En kilowatt kan endog udføre cirka en tredjedel mere i løbet af en time.

Forbrug og omkostning

En gennemsnitsfamilie i en bestemt bydel i New York bruger daglig i gennemsnit 17 kilowatttimer elektricitet eller næsten 23 hestekrafttimer. Det vil sige at en gennemsnitsfamilie bruger næsten lige så megen kraft som en hest ville kunne yde ved at arbejde døgnet rundt, dag efter dag, uden nogen sinde at standse eller blive træt.

I nogle dele af New York koster denne strøm en familie lidt mere end 20 øre pr. kilowatttime, eller cirka 3,50 kr. for en dag med 17 kilowatttimer. I andre dele af landet koster den samme mængde elektricitet imidlertid meget mindre — kun cirka 7 øre pr. kilowatttime. Nogle elværker har den ordning at når forbruget stiger, falder udgiften pr. kilowatttime. Store industriforbrugere betaler således kun en brøkdel af hvad de små forbrugere betaler.

Efterspørgselen efter denne relativt billige, let anvendelige form for kraft har været fantastisk. I 1970 brugte De forenede Stater cirka 1.550.000.000.000 kilowatttimer — cirka fem gange den mængde der blev brugt i 1950! Fra 1969 til 1970 steg forbruget med 9,2 procent. Herhjemme steg nettoenergiforbruget fra 1967 til 1969 med ikke mindre end 33 procent. De forenede Stater producerer cirka 35 procent af verdens elektricitet, og Sovjetunionen 15 procent, mens Danmark må importere sin elektricitet eller råstofferne til fremstilling af den.

I U.S.A. er industrien den største forbruger. Ifølge oplysninger fra Edison Electric Institute bruger industrien cirka 41 procent af den producerede elektricitet. Andre 32 procent går til boligkvarterer, mens 23 procent bruges af stormagasiner, forretningscentre, kontorbygninger, hospitaler og andre foretagender. De sidste 4 procent går til gadebelysning, undergrundsbaner og lignende.

Hvor kommer denne fantastiske mængde elektrisk energi fra?

Hvordan elektriciteten fremstilles

Den meste elektricitet produceres af olie, kul og naturgas. Disse stoffer forbrændes i store ovne på kraftværkerne. Ovnen opvarmer en dampkedel så den producerer overophedet damp. Dampen strømmer med en fart af 1600 kilometer i timen ind i en stor turbine og sætter dens rotor i bevægelse. I vandkraftværker bruges strømmende vand i stedet for damp til at dreje turbinen. Turbinen driver så en generator, der producerer elektricitet.

Mere end 80 procent af elektriciteten i De forenede Stater produceres af dampturbine-kraftværker, mens vandkraftværkerne stort set frembringer resten. Det første dampkraftværk blev taget i brug for 90 år siden i New York. I dag findes der cirka 3400 kraftværker i U.S.A.

Fremstilling af elektricitet ved hjælp af dampturbiner er i virkeligheden ikke nogen særlig effektiv metode. Kun omkring en tredjedel af kullenes, oliens eller gassens energi bliver i omdannelsesprocessen til elektricitet. De resterende to tredjedele af energien undslipper i form af spildvarme og andre forurenere. Op mod 20 procent af den producerede elektricitet går til spilde ved overføringen fra kraftværket til forbrugeren.

Kraftværkernes brændstofforbrug er forbløffende. Et stort kuldrevet værk kan bruge cirka 600 tons kul i timen! Kul bruges til at fremstille næsten halvdelen af elektriciteten i De forenede Stater, og vand, naturgas og olie producerer omtrent resten.

Naturligvis er elektricitet kun én form for energi. Der findes også et stigende behov for energi til at drive biler og flyvemaskiner, opvarme huse og så videre. Til disse formål er olie og naturgas de væsentligste energikilder.

Miljøskader

Af disse forskellige brændstoffer er kul det mest ødelæggende for miljøet. Et kraftværk i Virginia som bruger cirka 10.000 tons kul om dagen frembringer for eksempel 60 tons flyveaske og cirka 20 tons svovldioxydgas hver time, hvoraf det meste sendes direkte ud i luften! Tidligere i år blev Delmarva Power and Light Company i Delaware City sagsøgt for at have udspyet 74.000 tons svovldioxyd hvert år.

James R. Schlesinger, der er formand for den amerikanske atomenergikommission, bemærkede for nylig om luftforureningsproblemet: „[Elektricitetsværker] udsender størstedelen af den svovlilte der er i atmosfæren, og en meget væsentlig del af kvælstofilterne — for ikke at tale om partiklerne [de faste stoffer].“

En anden faktor der ødelægger miljøet er den måde kullet brydes på. Sidste år blev omkring 44 procent af kullet brudt i åbne miner, hvilket lagde tusinder af hektarer med det smukkeste bjerglandskab i De forenede Stater øde. Typisk for de seneste protester mod dette, er følgende udtalelse som kongresmedlem Ken Hechler fremkom med i februar:

„Kul- og energiproducenterne og visse lovgivere i vesten prøver at kue folk i de appalachiske stater, og kløve vore bakker og forurene vore vandløb for at klare de store byers energibehov. Vi har nået det punkt hvor vi må rejse os og kæmpe imod denne politik.“

Men en omstilling fra brugen af kul i kraftværkerne, som byen New York fuldførte i år med betydelige omkostninger, løser ikke problemet. For olie og gas forurener også. Oliens svovlindhold hældes også ud i luften, og naturgas udsender kvælstofilte når det brændes. Og der er også problemet med spildvarmen fra kraftværkerne som udlades i nærliggende floder og søer, hvilket til tider hæver deres temperatur faretruende.

Skyldes vor tids energikrise denne trussel mod miljøet? Eller er der andre faktorer som er endog mere alvorlige?