Hvad skyldes energikrisen i vor tid?

AL ENERGI har et udspring. En hest får for eksempel sin kraft fra den kemiske energi der findes i dens føde. Vegetationen er kilden til både dyrs og menneskers muskelkraft.

Indtil vort århundrede blev næsten alt arbejde udført ved muskelkraft, ved brug af enten menneskers eller dyrs muskler. Mennesker brændte også vegetation — nemlig træ — for at bruge den frigjorte energi. Så sent som i 1870 dækkede energien fra træ de fleste af menneskets energibehov; i en del af de første dampmaskiner, flodbåde og jernbanelokomotiver blev der fyret med træ.

Brug af kul, olie og naturgas

Efterhånden som industrien voksede behøvede mennesket imidlertid endnu mere kraft til at drive de nyopfundne maskiner. Brændstofreserver der var aflejret i jorden langt tilbage i fortiden, blev udnyttet. Man gravede kul og brugte det i stigende mængde. Omkring 1910 dækkede kul tre fjerdedele af menneskets kraftbehov.

Omkring 1859 begyndte man i stort omfang at bruge et beslægtet brændstof; det var i det år man fik gode resultater med olieboringer. I dag bruges olien først og fremmest til at forsyne biler og andre transportmidler med energi. Alene De forenede Stater bruger nu i gennemsnit over 2,4 milliarder liter olie om dagen!

I de senere år, og især siden anden verdenskrig, er jordens naturgasressourcer blevet udnyttet. I De forenede Stater har man bygget et net af underjordiske gasrørledninger på cirka 1,3 millioner kilometer, fire gange længden af landets olierørledninger. Den gas en husmoder benytter til madlavning kommer måske direkte fra gasfelter mange hundrede kilometer borte.

I dag dækkes mere end 95 procent af energibehovet i De forenede Stater af disse former for brændstof. I 1970 dækkede olie cirka 43 procent, naturgas 33 procent og kul omkring 20 procent af landets totale energibehov. Den resterende energi blev først og fremmest dækket af vandkraftværker. Denne afhængighed af kul, olie og naturgas er en af årsagerne til energikrisen.

Krisen

New York Times for 19. marts 1972 fortalte: „Besværlighederne kan føles fordi vore energiressourcer — kul, olie og naturgas — begynder at slippe op, og efterspørgselen efter disse ressourcer stiger hurtigere i den øvrige del af verden end i De forenede Stater.“

Hvad ville der ske hvis disse energikilder pludselig var væk? Menneskets nuværende industriprægede livsform ville forsvinde! Biler, busser, tog og flyvemaskiner ville ikke kunne bruges. Størstedelen af al belysning samt fjernsyn, køleskabe og andre elektriske hjælpemidler ville ophøre med at fungere. Derfor er der tale om en krise.

Men er disse forskellige brændstoffer virkelig ved at slippe op? Nogle har anset dem for at være praktisk taget ubegrænsede — i hvert fald i tusinder af år. Men hvad er der sket?

Hurtig udtømning

Efterspørgselen efter energi er vokset hurtigere end forventet. Brændstofferne er blevet brugt med en fantastisk fart. Hver dag tapper verden i gennemsnit cirka 7,5 milliarder liter olie fra jorden! I 1970 steg tallet for hele verden med 9,5 procent fra det foregående år. Hvis det fortsætter sådan vil olieforbruget blive mere end fordoblet i løbet af ti år. Vesteuropas olieforbrug er i virkeligheden blevet tredoblet inden for de sidste ti år. Science Digest fra oktober sidste år skrev angående det forbløffende brændstofbehov:

„Den hurtige udtømning af verdens ressourcer af disse vigtige råstoffer bliver uhyggelig dramatisk når man forstår at halvdelen af den olie som mennesket op igennem historien har brugt indtil 1968, er produceret i løbet af de foregående 12 år. Det meste af verdens brændstofforbrug har fundet sted i det sidste kvarte århundrede.“

Stigningen i energiforbruget virker som en lavine der til sidst når op på en utrolig hastighed. Forbruget af elektricitet i De forenede Stater, for eksempel, er blevet mere end fordoblet hvert tiende år. Scientific American for september 1971 skriver hvad det betyder: „I løbet af de næste ti år vil De forenede Stater producere lige så megen elektricitet som det har produceret siden ’den elektriske tidsalder’ begyndte.“ Resultaterne af en fordobling hvert tiende år er chokerende.

Selv om ingen ved hvor meget kul, olie og gas der findes i jorden, så lad os for at illustrere det antage at 5 procent af de totale ressourcer indtil nu er blevet brugt. Det betyder at alle jordens brændstoffer, med en forbrugsfordobling hvert tiende år, vil være brugt op i løbet af fyrre år!

„Ved at slippe op“

Den hastighed hvormed jordens brændstoffer forbruges skræmmer mange. Nogle eksperter udtaler at de vil være opbrugt ’om blot lidt mere end en generation’. National Academy of Science forudsagde i 1969 i en rapport til De forenede Staters præsident: „Det vil blot tage endnu 50 år eller deromkring at opbruge størstedelen af verdens forsyning af tilgængelig råolie og naturgas.“

Denne blot tre år gamle forudsigelse kan imidlertid meget vel vise sig at være for optimistisk. Forsyningen af naturgas er allerede nu ved at slippe op. I en rapport fra februar i år skrev Forbunds-energikommissionen at mangelen, der begyndte sidste år, „har markeret et historisk vendepunkt — afslutningen på den tid hvor naturgasindustrien kunne vokse uhæmmet af forsyningsproblemer“. Rapporten konkluderede at der nu skulle andre brændstoffer til for at afhjælpe mangelen.

Olie er der imidlertid også knaphed på i De forenede Stater. Allerede nu importeres mere end en fjerdedel af landets olie, i gennemsnit cirka 620 millioner liter hver dag. Men ifølge en aktuel rapport fra indenrigsministeriet vil denne import være mere end fordoblet i 1980.

Afhængighed af udenlandsk olie

Skønt der er gjort oliefund i Alaska findes størstedelen af jordens kendte, tilbageblevne olieressourcer stadig uden for U.S.A., særlig i det mellemste østen. De forenede Staters viceindenrigsminister Hollis M. Dole siger således: „Dette land bliver nødt til at henvende sig hvor olien findes — i Afrika og det mellemste østen — for at få dækket sit brændstofunderskud.“

En voksende afhængighed af olien fra det mellemste østen fremhæver kun energimangelen, som New York Times for 7. december 1971 antydede:

„State Public Service Commission har hævdet at ’aktuelle politiske forhold’, deriblandt ’den stadige ulmen af den arabisk-israelske konflikt’, har gjort landets elektricitetsværker endnu mere sårbare over for afbrydelse af deres oliebrændstofforsyning. Næsten al olie hertil importeres.“

Miami Herald skriver: „Olien fra det mellemste østen er så vigtig for De forenede Stater at man er villig til at løbe risikoen for en konfrontation med atomvåben for at beskytte den.“ Ja, nationerne vil endda udsætte sig for krig for at skaffe den olie som er nødvendig for at holde industrien i gang, bilerne kørende og fjernsynene og lysene tændt.

Men hvorfor kan man ikke bruge kul i stedet for olie som den væsentligste energikilde? Efter sigende findes der uhyre mængder af kul.

Rigeligt med brugbart kul?

Problemet består i at det meste kul indeholder for meget svovl til at opfylde vore dages miljønormer. Lovene i et stigende antal byer tillader ikke brugen af kul med et svovlindhold på mere end 1 procent. Det er grunden til at flere og flere byer erstatter kul til kraftværker med mindre forurenende brændstoffer som olie og naturgas. I modsætning til hvad nogle synes at tro, har man ganske enkelt ikke den nødvendige viden til at fjerne de forurenende svovlforbindelser fra kul og olie. Den 4. juni 1971 forklarede præsident Nixon i sin tale om energi:

„En væsentlig hindring i vort program for at skaffe forureningsfri energi er at vi endnu ikke kan brænde kul eller olie uden at frigøre dets svovlindhold i luften. Vi har brug for en ny teknik som kan gøre det muligt at fjerne svovlet før det slippes ud i luften.“

Det er rigtigt at der findes brugbart kul som kun indeholder lidt svovl. Men det er sandsynligt at det ligger nær jordens overflade og således kun er tilgængeligt ved ’åben’ minedrift. Dette ødelægger imidlertid landet i den grad at man har vedtaget love der forbyder det.

Kul der ligger dybt nede i jorden er på den anden side besværligt og dyrt at få fat i, og har som regel et højt svovlindhold. T. F. Bradshaw, der er præsident for Atlantic Richfield Company, har således sagt: „Der kan i virkeligheden — på kort sigt — hurtigt opstå mangel på kul trods disse store reserver.“

Et dilemma

Mennesket står virkelig over for et dilemma. Vore dages industrisamfund behøver uhyre mængder energi for at fungere. Men brændstofforsyningerne er ved at slippe op, og især de som forårsager mindst forurening. Hvis de tilgængelige brændstoffer bruges, bliver vi langsomt forgiftet af forureningen. Men hvis de ikke bruges, dør det moderne industrisamfund langsomt af mangel på energi.

Mennesker vil tilsyneladende træffe farlige afgørelser for at opretholde det nuværende energiforbrugende industrisamfund. S. David Freeman, tidligere rådgiver for præsident Nixon i spørgsmål om energiforsyning, siger:

„Udtømningen af energiressourcerne er ikke i sig selv problemets vanskeligste punkt. . . . De mængder af kulilte, partikelstof og andre mulige forurenere som vil blive udsendt i de næste to årtier, er så store at der er mulighed for fundamentale forandringer i vort miljø.“

Det er tydeligt at en forandring er tiltrængt og at den skal komme snart. De nuværende metoder til at fremstille energi må udskiftes med nye. Dette anerkendes i almindelighed. Erstatningsvalget er tilsyneladende allerede blevet truffet — det er atomkraften. De forenede Stater har i praksis bestemt sig for det.

Men er atomkraft sikker? Er det et klogt valg? Hvordan fremstilles elektricitet af atomkraft? Dette spørgsmål vil vi lade en senere udgave af Vågn op! behandle.

[Illustration på side 12]

Kan den nuværende krise føre til dette?

Vore vigtigste energikilder er væk!

Intet virker mere!