Ugifte mødre — et problem

FOR et ægtepar er det en lykkelig begivenhed når et barn kommer til verden. Hvor er de glade og stolte over at få de børn de har ønsket sig!

Men for flere og flere, især kvinder, er et barns ankomst en stor tragedie. Den følgende sandfærdige beretning er typisk for sådanne kvinder:

„Min ven og jeg gik i skole sammen, og min mormor der tog sig af min opdragelse, kunne godt lide ham. Hun tillod at han besøgte mig, og det lykkedes os at være ret meget alene. Jeg var omkring 20 år gammel da vi indledte et intimt forhold.

Først var jeg bange og uvillig, men min ven pressede på og forsikrede mig om at der ikke ville ske noget. Og i et stykke tid skete der ikke noget. Men en dag blev jeg klar over at jeg var gravid, og efter den dag blev jeg stadig fulgt af angst og modgang.

Da jeg var sikker på jeg var gravid, måtte jeg fortælle min mormor det. Jeg har aldrig glemt hendes reaktion på nyheden. Hendes blik gennemborede mig, og hun skreg som skulle hendes hjerte briste. Fra da af blev jeg mere og mere klar over hvor meget jeg havde såret hende og hvordan mine handlinger nu ville påvirke hendes liv såvel som mit eget.

Da vi boede i en lille by gik der hurtigt rygter om mig. Min mormor fortsatte med at sørge for mig, men hun var kold over for mig, og vi sagde næppe et venligt ord til hinanden. Hver gang vore øjne mødtes så jeg det sårede udtryk i hendes blik.

Så snart det kunne ses at jeg var gravid mærkede jeg rigtig hvad det vil sige at være ulykkelig og føle skam. Hver gang jeg gik ud blev der peget fingre ad mig, og man fnisede bag min ryg. Efter kort tid gik jeg kun ud når det var absolut nødvendigt.

På det tidspunkt holdt alle mine venner, uden undtagelse, op med at tale til mig. Dertil kom at min ven og jeg holdt op med at se hinanden da jeg blev gravid, for vi var ikke økonomisk i stand til at gifte os, og vi var desuden begge forvirrede med hensyn til hvilke følelser vi nu nærede for hinanden. Således blev jeg mere og mere ensom.

Men det var da fødselsveerne begyndte at en stærk følelse af betydningen af det jeg havde gjort pludselig overvældede mig. Der var ingen som ville vise mig medfølelse, ingen der ville holde min hånd og trøste mig. Jeg havde ingen mand der på dette vanskelige tidspunkt forsikrede mig om sin kærlighed. Jeg havde ikke andet selskab end min smerte. Jeg kunne ikke huske et mere ulykkeligt tidspunkt i mit liv.

Hvor jeg dog fortrød det jeg havde gjort! Men der var ingen vej tilbage. Det var noget jeg måtte leve med nu og resten af livet. Nu blev jeg også klar over at skønt der skal to til at få et barn, er det kvinden der har de fleste besværligheder. Jeg blev klogere, men det var for sent.“

Disse ord afspejler den angst og skam som mange kvinder føler når de er gravide uden for ægteskabet.

Hvor stort er problemet?

Fødsler uden for ægteskab er et af vor tids mest alvorlige og presserende sociale problemer. Alene i staten New York er antallet firdoblet siden 1946. I et af de senere år skete 20 procent af alle fødsler uden for ægteskab, og i 34 procent af tilfældene var mødrene teenagere. Mange andre områder i De forenede Stater følger lige efter.

Nogle sagkyndige forudsiger at De forenede Stater omkring 1980 vil nå et årligt antal af 400.000 uønskede børnefødsler. Og det indbefatter naturligvis ikke de små børn der bliver dræbt ved svangerskabsafbrydelse.

I England er antallet af unge mødre under seksten år steget omkring 200 procent i de sidste ti år. I Sverige fødes omtrent en femtedel nu uden for ægteskab. Flere forskellige lande melder om lignende stigninger. Her i Danmark er antallet af børn født uden for ægteskab steget med cirka 50 procent siden 1959.

Årsagerne til problemet

En af årsagerne til stigningen i antallet af fødsler uden for ægteskab er samfundets moralske sammenbrud. Det har indledt en ’seksuel revolution’, især for kvinder. Mens mange mænd længe har følt at de kunne „løbe hornene af sig“ inden ægteskabet, forventedes det af kvinderne at de bevarede deres jomfruelighed til ægteskabet.

Men nu er alt dette forandret! Flere og flere kvinder, især yngre, begår utugt. Det har blandt andet resulteret i en epidemisk [nogle siger pandemisk, altså jordomspændende] spredning af kønssygdomme. Det indrømmes i land efter land at situationen er „ude af kontrol“. Dertil kommer altså et stort antal uønskede børn.

En anden grund til bølgen af sygdomme og uønskede svangerskaber er den at mange forældre tidligt tillader deres børn at aftale stævnemøder. Tidligere fik unge mennesker kun lov til at holde stævnemøder når de var parate til at påtage sig et ægteskabs forpligtelser. Og i mange lande var det almindeligt at stævnemøder blev nøje overvåget af forældrene eller en anstandsdame!

Men i dag får mange unge lov til at holde stævnemøder uden opsyn, allerede når de er tretten-fjorten år. Når de er alene beskæftiger de sig ofte med at ægge de stærke seksuelle drifter. Det ender med at de kommer galt af sted. Følgende ord af en pige er typiske:

„Det var ikke min mening at gå så vidt, det var det altså ikke. Jeg troede jeg havde kontrol over mig selv, men da vi først begyndte at kysse og omfavne hinanden og at kæle intimt med hinanden, ønskede jeg ikke at holde op. Før jeg vidste af det, havde vi . . . Nu er jeg gravid. Åh, hvad skal jeg dog gøre?“

En anden teenagepige giver en lignende skildring af hvordan hun blev gravid:

„Det hele begyndte så uskyldigt. Til at begynde med så vi hinanden når der var andre til stede. Men snart fandt vi begrundelser for og anledninger til at være alene. Til tider stak jeg af fra skoletimerne for at være sammen med ham, og andre gange løj jeg for min mor når jeg sagde hvor jeg tog hen.

Det varede ikke længe før vi begyndte at lege med umoralitet. Så fire måneder efter vi var begyndt at komme sammen stod vi i forhold til hinanden. Jeg havde det ikke godt bagefter og besluttede at det skulle ophøre. Men jeg holdt af ham og han af mig, og vi gjorde det snart igen.

Om en uge eller to skal jeg føde. Hvis min beretning kan hjælpe blot én pige der er frygtsom og forvirret som jeg selv, er den værd at fortælle. Jeg ved at der er mange unge der, skønt de kommer sammen, føler at de ikke er gamle nok til at gifte sig og ikke vil gøre noget forkert. De tror de kan kysse og kæle intimt med hinanden uden at stå i forhold til hinanden. Det troede jeg også. Men nu ved jeg at det ikke kan lade sig gøre på den måde. Det ene fører det andet med sig.“

Alt for mange unge kommer galt af sted fordi de er alene og uden opsyn og fordi de ikke helt forstår hvordan deres legeme fungerer. Sociologer siger at mange unge mennesker er fuldstændig uvidende om det uundgåelige resultat af at de leger med umoralitet. Nogle er ikke engang klar over at en pige kan blive gravid første gang hun har kønslig forbindelse.

Hvilke løsninger tilbydes?

Hvad kan der gøres for at hindre de kvaler som følger med at blive ugift moder? Hvordan kan graviditet undgås? Hvad er løsningen?

Nogle unge siger at hvis de havde fået mere seksualundervisning ville de aldrig være blevet forældre uden at ønske det. Men nu er seksualundervisning med på undervisningsplanen i mange landes skoler. Det har blot ikke dæmmet op for bølgen af kønssygdomme og uønskede svangerskaber.

Svangerskabsforebyggelse indgår også i seksualundervisningen. Der anbefales forskellige midler. Manden kan bruge kondom og kvinden kan bruge pessar, midler der sættes op i livmoderen, og p-piller. Sterilisation bruges også i nogle lande, men udføres i almindelighed ikke på unge mennesker.

Til trods for al den foregivne undervisning og oplysning om fødselskontrol er der stadig flere og flere ugifte kvinder der bliver gravide. Mange af dem får nu afbrudt svangerskabet ved fremkaldt abort. Adskillige lande har liberaliseret deres abortlove, og et stigende antal kvinder betragter nu svangerskabsafbrydelse som den eneste udvej til at undgå et uønsket barn. Det anslås at mindst en million svangerskaber hvert år bringes til ophør alene i De forenede Stater.

Svangerskabsafbrydelse er ensbetydende med at uskyldigt liv går tabt, ikke på grund af et hændeligt uheld, men som følge af et fuldt overlagt og forsætligt indgreb. Det er, pr. definition, det samme som mord. Men løser det problemet med fødsler uden for ægteskab? Fjerner det roden til dette onde? Næppe. Der sker lige det modsatte. Jo lettere kvinder har adgang til svangerskabsafbrydelse, jo mere frihed har de til at indlede en seksuel forbindelse ud fra den betragtning at ’hvis der sker noget, kan jeg altid få abort’. På abortklinikker i U.S.A. har man endog bemærket at der er „gengangere“, kvinder som har fået mere end ét svangerskab afbrudt.

Den romersk-katolske kirke har længe modsat sig svangerskabsafbrydelse. Ærkebispedømmet i New York har endog sat et særligt program i gang for „Retten til at blive født“; det er tænkt som et „positivt alternativ“ til svangerskabsafbrydelse. Gennem rådgivning søger man at hjælpe gravide kvinder til at beholde deres barn eller til at adoptere det bort. Men for det første er det ikke noget nyt. Det samme har velgørende institutioner gjort i årevis.

For det andet behandler kirken svangerskabsafbrydelse som den store synd men ikke utugt og utroskab, som er det der skaber problemet. Der ville hverken være illegitime fødsler eller behov for de fleste svangerskabsafbrydelser hvis ingen havde kønslig forbindelse uden for ægteskabet. Så hvis problemet skal løses skal der tages om problemets rod, og det er ikke selve svangerskabsafbrydelsen. Den er blot en utilfredsstillende måde at behandle problemet på.

Behandlingen af ugifte mødre

Til trods for seksualundervisning, sterilisation, antikonceptionelle midler og svangerskabsafbrydelser fødes der flere og flere børn af ugifte mødre. I de fleste lande yder samfundet hjælp på forskellig måde.

Den ugifte moder der har sin familie at støtte sig til er godt stillet. Men ikke alle har det. Til dem er der oprettet mødrehjem og andre institutioner som hjælper dem under og efter svangerskabet. På sådanne mødrehjælpsinstitutioner får moderen fysisk hjælp, og ofte prøver man også ved rådgivning at hjælpe hende gennem den første svære tid. Ofte får hun hjælp til at lære noget hvorved hun i fremtiden kan forsørge sig selv og barnet. Hvis hun ikke selv kan klare sig økonomisk kan hun få støtte fra den sociale forsorg, og de penge kommer i sidste instans fra skatteydernes lommer.

Til trods for hjælpen kan moderen blive gravid igen hvis man ikke tager sig rigtigt af hende. Som en moder har udtalt: „Når man er gravid tror man afgjort på at man aldrig vil lade en mand røre en igen. Men lige så snart barnet er født bliver man igen kvinde med den samme frygt og frustration og det samme behov for kærlighed. Og før man ved af det er man tilbage hvor man begyndte.“

Mange lande prøver også gennem lovgivningen at fjerne den skam som følger med at være ugift moder og illegitimt barn. Tidligere var det en næsten umulig opgave for en ugift moder at fortsætte livet som før. Der blev talt nedsættende om hende, barnets fødselsattest var påtegnet „illegitim“ og begge var fordømt og udstødt af samfundet. Men love og socialreformer af nyere dato har i høj grad medvirket til at forbedre hendes og barnets stilling.

I Østrig har en ny lov fjernet enhver form for diskrimination af illegitime børn. Nu har de flere rettigheder end nogen sinde før. I Norge modtager ugifte mødre gratis hjælp gennem en slags sygekasseordning. I Danmark får de hjælp på mødrehjælpsinstitutioner. I mange europæiske lande har illegitime børn den samme retslige stilling og den samme arveret som legitime børn. I U.S.S.R. er der ingen retslig eller social forskel på de to grupper. I Sverige bliver et barn som er født uden for ægteskab, tildelt en værge fra børneforsorgen som beskytter både barnets og moderens rettigheder. Og en ugift moder i Danmark og Sverige har lov at kalde sig „fru“.

Løsningen

Det som er nævnt indtil nu griber imidlertid ikke rigtig fat om problemets rod. Og kønssygdomme, fødsler uden for ægteskab og hjertesorger fortsætter i stigende tempo fordi flere og flere enlige kvinder bliver gravide.

Men der findes en løsning. Og den er ikke blot teoretisk. Den virker. Hvad er det for en løsning?

Den indebærer at man lever efter Guds moralnormer som de kommer til udtryk i hans ord, Bibelen. De normer viser at den virkelige løsning på problemet med de ugifte mødre er at man holder op med at bedrive utugt. Kønslig forbindelse bør forbeholdes ægteskabet, det eneste sted hvor det seksuelle samliv er rent i Guds øjne.

„Det er umuligt at efterleve,“ vil mange sige. Men det er det ikke. Mange mennesker, hundredtusinder, retter sig allerede efter de normer. I over 200 lande er Jehovas kristne vidner levende beviser for at man kan bringe sit liv i harmoni med Guds love.

Bibelens sandheder kan endog få mennesker der før indlod sig på tilfældige erotiske forbindelser, til at ændre deres levevis. Hør hvad en kvinde beretter om det hun selv har erfaret:

„Min barndom var stort set ulykkelig og blottet for kærlighed og ømhed. Begge mine forældre arbejdede, og mine tre brødre og jeg blev fuldstændig overladt til os selv hver dag efter skoletid og i sommermånederne hele dagen. Det er overflødigt at nævne at vi ofte kom galt af sted.

Jeg var otte år gammel da jeg begyndte at kysse og kæle intimt med drenge, og omkring tiårsalderen deltog jeg i seksuelle lege. Jeg var omkring 18 år da jeg første gang havde kønslig forbindelse. Nu jeg tænker tilbage på det synes jeg det er underligt, men ofte græd jeg efter et erotisk forhold, fordi jeg ligesom vidste det var forkert.

Jeg fik mit første barn da jeg var 19, og mit andet mindre end to år senere — med to forskellige mænd. Jeg beholdt mine børn da jeg følte at det var min skyld de eksisterede og at det var min pligt at beholde dem og opdrage dem. Jeg ønskede ikke mine børn skulle opleve den samme opvækst som jeg selv, men nu så jeg ingen mulighed for at ændre det.

Jeg bad ofte Gud om hjælp. En dag fik jeg hjælp. Jeg så en midaldrende mand på gaden med en bibel i hånden. Skønt jeg ikke vidste han var et af Jehovas vidner, henvendte jeg mig til ham og stillede nogle spørgsmål. De drejede sig om ægteskab og Bibelens syn på det; jeg var nemlig blevet forlovet. Han brugte over en time til at besvare mine spørgsmål, og vi aftalte at han skulle sende et kvindeligt Jehovas vidne hjem til mig for at påbegynde et bibelstudium.

Kundskaben fra Bibelen lærte mig at der var et bedre liv end det jeg levede. Og jeg ønskede også den lykke som vidnet udstrålede når hun talte om Bibelen. Jeg kaldte på min forlovede og fortalte ham at jeg ville til at leve efter Bibelens principper. Hver gang jeg derefter blev fristet til at have kønslig forbindelse med min forlovede, huskede jeg på Bibelens lære, og nægtede det. Det er unødvendigt at tilføje at han ikke var så begejstret for min nye moral og snart afbrød forbindelsen, heldigvis! Nu var jeg fri og parat til at fortsætte min nye livsførelse!

Jeg tilegnede mig ivrigt mere kundskab om Jehova Guds normer, og det betød en stor forandring for mig. Jeg begyndte at komme sammen med dem som lever efter disse høje moralnormer, og det var en virkelig glæde at være iblandt dem. Her var mennesker der førte et rent, moralsk liv, mennesker hvis daglige tilværelse ikke kun drejede sig om sex. Og det overraskede mig at selv enlige mænd og kvinder var lykkelige og tilfredse.

De var alle oprigtigt interesseret i mig og mine børn. Når det var nødvendigt hjalp de mig med mad og tøj og med penge. Da jeg begyndte at fortælle andre om det jeg havde lært og tog del i forkyndelsen sammen med Jehovas vidner, passede de mine børn. De gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe mig til virkelig at elske Jehova.

Det var også dejligt at mærke at Jehova havde tilgivet mig min fortid og på mange måder sørgede for at hjælpe mig med at forblive ren. Denne hjælp fik jeg gennem hans ord Bibelen som angav den kurs der skulle følges, gennem hans rene organisation, og ved samværet med kristne brødre som var indstillet på at hjælpe hinanden frem på vejen til livet.

Med tiden mødte jeg en mand som jeg senere blev gift med. Han var lige blevet et døbt vidne for Jehova. Hvor var jeg lykkelig! Nu havde jeg fundet en mand der ikke blot stræbte efter at vise gudfrygtig kærlighed men også tog sig af mig og børnene. Vi blev gift to år efter min dåb.

Efter at jeg nu i fire år har tjent Jehova og levet efter hans retfærdige normer og efter at jeg har været gift i over to år, kan jeg afgjort sige at mit liv først rigtig begyndte da jeg mødte det Jehovas vidne på gaden.

Det har også forbedret mit forhold til børnene at jeg lever efter Guds normer. Selv om jeg også elskede dem før, plejede jeg at slå dem hårdt for at få afløb for min egen følelse af skyld og skam. Nu foretager vi som familie forskellige ting sammen. Vi spiser, leger, deltager i møderne og læser Bibelen sammen. Hvor er jeg Jehova taknemmelig for at jeg fandt en livsform som frembringer kærlighed, fred og tryghed inden for den ægteskabelige ordning, hvor kærlighed er grundlaget for børnenes vækst og udvikling.

Hvor rigtige er ikke Jesu ord: ’Sandheden skal frigøre jer.’“

Denne oplevelse viser klart Guds ords kraft og magt i menneskers liv. Og i fremtiden vil det betyde glæde når hele „landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“. — Es. 11:9.

I Guds nye ordning, som indføres efter at han i nær fremtid har ødelagt det nuværende onde system, vil der ikke være kønssygdomme, fødsler uden for ægteskab, uønskede svangerskaber eller svangerskabsafbrydelser. Der vil ikke være behov for forskellige hjælpeforanstaltninger til at tage sig af de ugifte mødre og deres børn. Nej, for der vil hverken være ugifte mødre eller uønskede børn. Så vil alt dette og de frygtelige følger deraf for evigt høre fortiden til.