Problemet svangerskabsafbrydelse

HVERT år foretages der over tredive millioner svangerskabsafbrydelser i verden. Det vil sige at der hvert sekund dagen igennem, hele året rundt, er et svangerskab der bliver afbrudt.

Størstedelen af disse indgreb klassificeres som ulovlige. I de senere år har en del lande imidlertid indført love der giver lettere adgang til svangerskabsafbrydelse. Nogle steder er der kun meget få begrænsninger, sådan at loven i realiteten giver adgang til ’fri abort’, svangerskabsafbrydelse efter moderens anmodning. Ifølge nogle eksperter vil de fleste lande med tiden gå over til denne politik.

Hvordan indgrebene foretages

Ordet svangerskabsafbrydelse (abortus provocatus, fremkaldt abort) betegner den forsætlige fjernelse af et levende foster fra moderen før fosteret er i stand til at leve uden for livmoderen. Når fosteret udstødes af livmoderen uden at der er taget kunstige midler i anvendelse for at fordrive fosteret, kaldes det en spontan abort.

Hvordan foretages en svangerskabsafbrydelse når det sker legalt? Til et indgreb på et tidligt stadium har man især to metoder man bruger. Ved den ene metode bliver livmoderhalsen udvidet ved hjælp af nogle små kirurgiske instrumenter, såkaldte dilatatorer, sådan at åbningen bliver stor nok til at man kan føre et instrument kaldet en curette ind i livmoderen. Med curetten kan lægen afskrabe livmodervæggen og fjerne fosteret.

En anden metode der nu bruges i større og større udstrækning, blev opfundet i Sovjetunionen. Ved denne metode kan man med et apparat der minder om en støvsuger suge eller trække fosteret løs fra livmodervæggen.

Efter den tredje svangerskabsmåned bliver det vanskeligere og mere farligt at få afbrudt et svangerskab. Det kræver muligvis en operation som kejsersnit, hvorved man skærer ind gennem livmodervæggen og fjerner fosteret. Eller en saltvandsopløsning kan indsprøjtes i underlivet for at dræbe fosteret og fremkalde fødselsveer, som vil begynde tolv til seksogtredive timer senere. Fosteret vil da blive udstødt ved muskelsammentrækninger.

Den slags operationer skal foretages på veludstyrede hospitaler, hvor der er øvede kirurger, hvor man har de rette faciliteter og hvor de rigtige lægemidler benyttes. Dog udføres de fleste abortoperationer ikke under sådanne forhold, nemlig alle dem der betegnes som ulovlige. Nogle af de metoder som kvaksalvere bruger til fosterfordrivelse, er mildest talt modbydelige. Resultatet bliver ofte lemlæstelse og død. Bogen Birth Control [Fødselskontrol] skriver om disse metoder:

„Mange af dem er så smertefulde, ja ligefrem afskyelige, at det virker kvalmende, og de fleste af dem er kun beregnet på at indføre en infektion i livmoderen som kan dræbe fosteret — og moderen med.“

Som en epidemi

Over hele jorden afbrydes der svangerskaber i et antal som ved en epidemi. I nogle lande er antallet af afbrudte svangerskaber lige så stort som antallet af levendefødte børn, og andre steder er det endda større.

I Japan, Sovjetunionen og de fleste østeuropæiske lande er der „fri abort“. Om disse lande udtaler dr. Leslie Corsa jun. fra Michigans institut for befolkningsplanlægning: „Man kan med rimelig sikkerhed sige at hyppigheden af svangerskabsafbrydelser nu nærmer sig hyppigheden af fødsler.“ I Ungarn er der flere fremkaldte aborter end der er fødsler. Bemærk disse offentliggjorte tal:

Årstal

1960

Levendefødte: 146.500

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 162.200

1961

Levendefødte: 140.400

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 170.000

1962

Levendefødte: 130.100

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 163.700

1963

Levendefødte: 132.300

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 173.800

1964

Levendefødte: 132.100

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 184.400

1965

Levendefødte: 133.000

„Legale“ svanger-

skabsafbr.: 180.300

I de latinamerikanske lande er der en streng „abortlovgivning“. Også den katolske kirke har strenge regler, og de fleste latinamerikanere er katolikker. Men alligevel kunne man læse følgende i U.S. News & World Report:

„[Illegal] svangerskabsafbrydelse er den almindeligste form for fødselskontrol, især i de store byer . . .

Det brasilianske selskab for familievelfærd anslår at der i Brasilien foretages 4000 afbrydelser af svangerskab om dagen — cirka 1,5 millioner om året. Det svarer til én svangerskabsafbrydelse for hver tredje levendefødte.

I nabolandet Uruguay er forholdet omvendt, dér er der tre svangerskabsafbrydelser for hvert levendefødt barn. I andre sydamerikanske lande er forholdet en mellemting mellem de to.“

I Frankrig, hvor de fleste er katolikker, er det ulovligt at afbryde et svangerskab. Dog indrømmes det at der er lige så mange svangerskabsafbrydelser som der er fødsler — cirka en million om året. Også i Italien foretages ulovlige indgreb i stor udstrækning, og i Spanien og Portugal kalder myndighederne det for „den mest benyttede metode til begrænsning af befolkningstilvæksten“.

I Belgien fødes der 200.000 levendefødte børn om året. Læger regner med 100.000 illegale fosterfordrivelser; men politiet sætter tallet til 400.000. I Vesttyskland fødes der en million om året og samtidig foretages et sted mellem en og tre millioner ulovlige svangerskabsafbrydelser.

I De forenede Stater er antallet af ulovlige indgreb på omkring 1.000.000, mens fødselstallet er knap 4.000.000. Altså bliver cirka tyve procent af alle svangerskaber afbrudt. Inden for de sidste få år har adskillige stater i U.S.A. indført nye love der giver lettere adgang til „legal abort“. I staten New York tillader en ny lov svangerskabsafbrydelse til og med 24. svangerskabsuge, uden at ansøgeren behøver at bo inden for statens grænser.

Før den nye lov om svangerskabsafbrydelse blev indført i Danmark i 1970, skete der efter nogles skøn 20.000 illegale indgreb om året; nogle satte tallet væsentligt højere, andre lavere. Antallet af legale svangerskabsafbrydelser var på omkring 4000. Da loven blev ændret kunne det straks mærkes på hospitalerne. I Århus blev antallet af (legale) indgreb fordoblet efter en måneds forløb, og de i forvejen fyldte hospitaler blev yderligere belastet. Senere på året mærkede mødrehjælpsinstitutionerne imidlertid en lille nedgang i antallet af ansøgere om svangerskabsafbrydelse, men endnu er det for tidligt at sige noget afgørende om lovens virkning.

Det er ikke alle lande der har indført friere adgang til svangerskabsafbrydelse, men tendensen er ikke til at tage fejl af. Den går i retning af „fri abort“.

Hvorfor foretages svangerskabsafbrydelser?

Hvorfor er der så mange kvinder der ønsker at få fosteret fjernet når de er blevet gravide? Hvilke kategorier af kvinder drejer det sig om?

Mange har ment at langt de fleste af de kvinder der får et foster fjernet er unge ugifte. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. I næsten alle lande er i hvert fald de fleste abortansøgere gifte kvinder. Her i Danmark er 76 procent af dem gifte kvinder; i Chile er tallet 85 procent. I De forenede Stater er det efter nogles skøn 60 procent eller mere.

Hvorfor så mange gifte kvinder? Svangerskabsafbrydelse benyttes i stor udstrækning som en metode til fødselskontrol. Når en gift kvinde ansøger herom er det som regel fordi hun i forvejen har mange børn, måske endda flere end hun kunne tænke sig. Hun vil gerne undgå at føde det uønskede barn. For øvrigt er der en større tendens til at ønske svangerskabsafbrydelse jo større uddannelse vedkommende har.

I U.S.A. er der også flere og flere ugifte kvinder som søger om svangerskabsafbrydelse. Nogle mener at der nu er lige så mange ugifte som gifte. Hvad er årsagen? Dr. John W. Grover fra Massachusetts General Hospital siger: „Unge kvinder bliver grebet af den seksuelle revolution og eksperimenterer med seksuel uansvarlighed.“ Dr. Frank J. Ayd fra Baltimore siger at den øgede promiskuitet blandt de unge har resulteret i en „voldsom stigning i tilfældene af graviditet uden for ægteskab, illegale svangerskabsafbrydelser og kønssygdomme“.

Mange katolske kvinder ønsker ikke at føde det barn de venter. Og det på trods af hvad deres kirkes lov byder. I U.S.A. findes der et særligt fælleskirkeligt institut for rådgivning i spørgsmål om svangerskabsafbrydelse, og i en omtale heraf skrev bladet Newsweek for den 13. april 1970:

„Mindst en fjerdedel af de kvinder der søger hjælp er katolikker, og der er mindst to katolske præster som er medarbejdere ved præsternes rådgivningstjeneste. Når protestantiske præster skal give katolske kvinder råd, tilråder de kvinderne nøje at overveje de kirkelove de er i færd med at bryde. ’Jeg er blevet forbavset,’ siger Parsons [den præst der grundlagde instituttet], ’over at så mange har sagt at de brugte den metode at begrænse deres seksuelle forhold til „de sikre dage“, fordi de ønskede at være gode katolikker, mens de var villige til at gå imod kirkens lære da de blev gravide.’“

Følgerne?

Hvilke følger kan det få for en kvinde at hun får foretaget en svangerskabsafbrydelse? Rent fysisk indebærer det altid muligheden for lemlæstelse, sterilitet og død.

Det siges at der i U.S.A. hver eneste time sker et dødsfald som følge af en fosterfordrivelse foretaget af ukyndige. Det anslås at ulovlige indgreb er skyld i 45 procent af alle dødsfald i forbindelse med svangerskab. I Jamaica er dette den største dødsårsag på fødeklinikker. I Colombia står svangerskabsafbrydelse øverst på listen over dødsårsager blandt kvinder i den alder hvor de kan få børn.

Men foruden de fysiske virkninger er der også de mentale eller psykiske virkninger. Bogen Birth Control siger: „Der er tilsyneladende ingen tvivl om at en svangerskabsafbrydelse for mange kvinder er et mareridt. Også når man ser bort fra religiøs baggrund og overbevisning, er der noget frastødende ved tanken om at udslette, om ikke et liv, så i det mindste noget der bærer løfte om liv.“

Schweiziske læger oplyser at over 50 procent af de kvinder der har fået et svangerskab afbrudt har lidt under svære psykiske reaktioner. En kvinde er kommet med denne karakteristiske udtalelse, som citeret i Newsweek: „Tro mig, der findes ikke en eneste mand som nogen sinde vil forstå den fortvivlelse og smerte en kvinde føler når hun skyller et foster ud i toilettet.“ Kvinder har begået selvmord på grund af den skyldfølelse de har haft efter en svangerskabsafbrydelse.

Ikke engang sygeplejersker og læger kan undgå at blive psykisk påvirket. I England har det konservative parlamentsmedlem Norman St. John-Stevas ifølge Daily Mirror for 9. marts 1970 udtalt at „sygeplejersker over hele landet i stadig stigende grad følte lede ved at medvirke ved svangerskabsafbrydelser“. Og da spørgsmålet om en friere abortlov var til behandling herhjemme, udtalte det konservative folketingsmedlem Lis Møller ifølge Politiken for 12. marts 1970: „Glem ikke, at vi nu udvider adgangen til at tage liv. Det er ikke galdestensoperationer, det drejer sig om. Jeg har på hospitaler haft lejlighed til at overvære abortoperationer. Set hvordan et levende menneskefoster kastes i affaldsspanden.“

Den 30. maj 1970 skrev New York Times:

„Den største hindring som patienter der ansøger om svangerskabsafbrydelser kan komme ud for, er måske den at mange fødselslæger er uvillige til at udføre svangerskabsafbrydelser, uanset af hvilken grund, og i hvert fald ikke vil bare fordi moderen beder om det.

’Man må huske,’ har en førende fødselslæge sagt . . . ’at fødselslæger gennem uddannelse og praksis indstilles på at bringe nyt liv til verden, ikke på at udslette det. Selv hvis religiøse anfægtelser lades ude af betragtning, føler mange af os at fosterfordrivelse er os stærkt imod.’

Andre staters erfaring med liberaliserede abortlove tyder på at kun de færreste kvalificerede læger er villige til at medvirke.“

Udslettes liv?

Udsletter man liv ved at fremkalde en svangerskabsafbrydelse? Det gør man ifølge den ovenfor citerede læge.

Bladet Ob. Gyn. News, et tidsskrift for fødselslæger og gynækologer, bragte den 15. maj 1970 nogle udtalelser af dr. Frank J. Ayd fra Baltimore. Angående ugifte mødre sagde han:

„Hvis tendensen fortsætter og hvis abort efter ønske tillades og accepteres alene af disse [ugifte mødre], kan lægestanden komme til at dræbe flere amerikanere på fosterstadiet end alle vore krige har dræbt. Curetten vil blive mægtigere end sværdet.“

Mange læger betragter altså en svangerskabsafbrydelse som et drab. Ordet fosterdrab høres ofte anvendt i denne forbindelse.

Andre holder måske på at det egentlig ikke drejer sig om at tage livet af nogen. Men hvad vil der efter undfangelsen ske med den befrugtede celle i livmoderen, hvis der ikke gribes ind i dens vækst? Cellen vil blive til et lille barn og til sidst til et voksent menneske. Dr. Michael J. Halberstam fra byen Washington har derfor sagt om fosteret:

„Dets fremtid er ubegrænset. Dette passer udmærket med hvad vi ved om molekylær biologi — nemlig det at fosteret modtog hele det genetiske RNA- og DNA-materiale ved befrugtningen. . . . Der er ingen tvivl om at fosteret er ’levende’, selv om det er på en speciel måde. . . . Som læge ved jeg at det lever, og som menneske har jeg respekt for det.“

Ville det være mord at dræbe et barn en måned efter fødselen? Ville det være mord hvis barnet kun var en dag gammelt? Eller et minut gammelt? Enhver der tager livet af sådanne nyfødte børn, kan anklages for mord. Men hvad forskel er der på barnet et minut før og et minut efter fødselen? Selv hvis der er en dag, en uge, en måned eller mere til fødselen skal finde sted, kan barnet stadig fødes og vokse op.

Vi kan ikke komme uden om at et nyt menneskeliv er begyndt i befrugtningsøjeblikket. Lige meget hvor mange sindrige argumenter man fremfører, kan man ikke trække noget fra den sandhed at fosteret normalt ville blive til et voksent menneske hvis det fik lov til det. Ved at give sit samtykke til en svangerskabsafbrydelse siger man også i realiteten at ét menneske er mere værd end et andet. Det sagde Hitler også, og han myrdede 6.000.000 jøder og millioner af andre. Han blev fordømt som en vanvittig morder. Men hvert år sker der 30.000.000 drab ved svangerskabsafbrydelser!

Hvordan Jehovas vidner ser på sagen

Som kristne erkender Jehovas vidner at Skaberens syn på livets værdi er det vigtigste. Derfor lader de sig lede af Bibelen i denne sag.

Når vi vender os til Guds ord, Bibelen, finder vi at livets videreførelse er et af hovedformålene med ægteskabet, skønt ikke det eneste formål. Kristne i dag har dog ikke fået noget påbud om at ’blive frugtbare og mangfoldige’. Nogle vælger måske endda at forblive ugifte, „for Himmerigets skyld“, som Jesus sagde. — 1 Mos. 1:28; Matt. 19:10-12.

Kristne kan således vælge at de kun skal have et vist antal børn eller slet ingen. De kan træffe dette valg for at have større frihed til at tjene Gud eller af helbredsmæssige og økonomiske grunde. Da Bibelen ikke direkte omtaler emnet svangerskabsforebyggelse, har hvert enkelt ægtepar ret til at træffe sin egen afgørelse i sagen. — Gal. 6:5.

Bibelen viser dog at livet er dyrebart i Guds øjne. Og ved at fremkalde en svangerskabsafbrydelse viser man afgjort ikke gudfrygtig respekt for livet. Ifølge den lov Gud gav gennem Moses blev et menneskefoster betragtet som et levende individ. (2 Mos. 21:22, 23; se New World Translation, Kalkar, Lindberg og den danske oversættelse af 1871.) Apostelen Johannes skrev i sit første brev, kapitel tre, vers femten: „I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig.“ I Åbenbaringen 22:15 forekommer denne udtalelse: „Udenfor er . . . de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn.“

Hvis det vides uden for al tvivl at moderens liv er i fare ved selve fødselen, må der træffes et valg mellem at redde moderens liv eller barnets liv. Det er dem der er direkte berørt af sagen der har ansvar for at træffe valget. I betragtning af hvor betydningsfuld moderen er for en familie, har mange valgt at redde hendes liv. Men på grund af lægevidenskabens fremskredne teknik forekommer sådanne tilfælde i de fleste lande kun sjældent.

Gavnligt at efterleve Guds love

Jehovas vidner indser at svangerskabsafbrydelse ikke er den rigtige metode til fødselskontrol; men ved at være forsigtig og vise selvbeherskelse kan man undgå at forøge familien.

Selv om en gift, kristen kvinde bliver gravid uden egentlig at have ønsket det, vil ægteparret alligevel give barnet al den omsorg og kærlighed de kan. De ved at Gud vil hjælpe dem fordi de har respekteret hans love. Salme 37:25 siger: „Aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ I den berømte Bjergprædiken sagde Jesus noget lignende; og han viste at de der adlyder Guds love vil få Guds hjælp til at klare deres pligter og ansvar. — Matt. 6:25-33.

Ugifte kvinder som er kristne vidner for Jehova har også gavn af Guds love; blandt dem eksisterer problemet svangerskabsafbrydelse slet ikke. Hvorfor ikke? Fordi ugifte mænd og kvinder der lever efter Bibelens principper og love ikke bedriver utugt. De lader sig ikke rive med af den umoralske tendens der præger nutidens ungdom. De respekterer at kønslige forbindelser er noget der hører ægteskabet til. Indtil da værner de om deres uberørte tilstand. Ved at holde Guds love undgår de at få bekymringer med uønskede svangerskaber.

Problemet svangerskabsafbrydelse kan løses ved at man lever efter Bibelens love og principper. Jehovas vidner i over 200 lande erfarer sandheden i dette. Men hvis andre vælger at gå imod Guds love om seksualmoral og drab, bærer de selv ansvaret for det. De står selv til ansvar over for Gud for deres handlinger.

Hvorfor er Jehovas vidner så opsatte på at gøre Guds vilje? Fordi Gud er Skaberen; og desuden elsker de ham og respekterer hans love. Ydermere lever vi nu i „de sidste dage“ for den nuværende onde tingenes ordning. — 1 Joh. 2:17.

Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at vi nu er meget nær ved den tid hvor Gud vil eksekvere dommen over denne fordærvede tingenes ordning. Kun de der respekterer Guds love og tjener ham vil få lov at leve i hans nye ordning hvor fred og sikkerhed vil råde, og de vil få udsigt til evigt liv. Til den tid vil alle respektere Guds love. Da vil problemet svangerskabsafbrydelse ikke mere eksistere.

[Illustration på side 5]

Svangerskabsafbrydelser giver ofte svære psykiske følger