Gode råd angående tænkning

Forekommer det Dem at Deres hjerne er træg og modvillig når De skal tænke og træffe beslutninger i det daglige? Måske forestiller De Dem at dygtige „tænkere“ altid er lærde folk eller genier. Men sådan forholder det sig ikke. Der er mange almindelige mennesker der har system i deres tanker og derfor ved hvordan de skal klare de utallige udfordringer de daglig stilles over for. Hvordan kan De udvikle den samme evne?

Holder De alle Deres mål for øje?

Som forklaret i den foregående artikel, er det bedste råd der kan gives angående bedre tænkning, dét at holde sit hovedmål i livet for øje. Hvis De taber Deres hovedmål af syne, bliver Deres tænkeevne usikker.

Men hvad der også er vigtigt for vore tankeprocesser er det man kunne kalde sekundære eller foreløbige mål. Nogle hverdagsproblemer bliver aldrig løst fordi folk kun tænker på langsigtede hovedmål, og ignorerer de mindre men alligevel vigtige mål.

Hvordan sekundære mål er en hjælp når man skal tænke, kan igen belyses ved illustrationen med en rejse. Den der rejser fra Madrid til Berlin, ved hvad der er hans hovedmål. Imidlertid ønsker han måske at inddele turen i mindre afsnit, måske ved at standse i Toulouse og i Paris. Den samlede tur synes kortere, og han har et umiddelbart mål at rette sine tanker imod.

På lignende måde er det med livets rejse. Én har måske sat sig et hovedmål i livet. Idet han først og fremmest holder sig dét for øje, må han, efter omhyggeligt at have overvejet sine egne forhold, sætte sig visse foreløbige mål. Når han arbejder hen imod disse, vil han nå sit hovedmål lettere og hurtigere.

Mens en kristen således har det hovedmål at vinde Guds godkendelse og få evigt liv, sætter han sig også visse sekundære mål i livet. En missionær retter sine tanker mod det mål at holde fast ved det privilegium at undervise folk i et fremmed land. Men han kan også sætte sig som mål at lære sit nye sprog eller folkets skikke bedre at kende. Eller en kristen fader kan, skønt han har det samme hovedmål som missionæren, sætte sig det mål at opbygge sin familie åndeligt ved at tilrettelægge et regelmæssigt bibelstudium. Hans mål kan også være at finde en passende balance mellem studium og adspredelse i familien.

Når derefter nogen af disse mænd overvejer en afgørelse må de ikke blot tænke: „Hvordan vil dette berøre mit hovedmål i livet?“ De må også spørge: „Hvordan vil dette berøre de foreløbige mål jeg har sat mig?“ Dette hjælper til daglig at holde tankerne i de rette baner.

Ja, man kan i høj grad sætte system i sine tanker ved ligefrem at give hver dag et mål. Når man véd at man gerne vil nå visse ting i løbet af dagen, vil det ofte anspore en til at finde ud af hvordan man kan gøre alt på den mest effektive måde. Det betyder naturligvis at hver dag må planlægges.

Nogle finder tid til at planlægge dagens arbejde ved at stå lidt tidligere op om morgenen eller ved at blive lidt længere oppe aftenen før. Andre inddrager tid der ellers ville være spildt på fjernsynet. Nogle bruger blot nogle få minutter hver dag før de forlader deres arbejde til at tage et overblik over hvad der skal gøres næste dag.

En travl virksomhedsleder der har ni børn foretager meget af sin planlægning mens han kører med toget til og fra sit arbejde. Han siger: „Hvis jeg ikke på denne måde havde ro hver dag, ville jeg aldrig få tid til alvorlig tænkning og daglig planlægning.“

Tænker De systematisk?

En anden hjælp til at sætte en genstridig hjerne i sving, er at tænke på en systematisk måde. Det kræver at man prøver at se alle sider af en sag. For at lære dette, har nogle foreslået at man nærmer sig et problem som om man legede „Tyve spørgsmål til professoren“. I denne leg må en gruppe eller et panel stille op til tyve spørgsmål for at efterspore hvad „professoren“ tænker på. Ideen er at udelukke så mange muligheder som muligt ved hvert spørgsmål, idet man efterhånden indsnævrer området indtil det logiske svar fremkommer.

Denne leg kan godt kaldes et mønster på produktiv tænkning, ja faktisk på principperne for videnskabelig forskning, nemlig det at gennemløbe en række spørgsmål for at udelukke muligheder indtil man kan udpege et svar. En ingeniør gennemgår i tankerne om et givet problem kan løses ved elektriske, hydrauliske, kemiske, mekaniske eller andre midler. En læge der stiller en diagnose gennemløber i tankerne en række sygdomme med lignende symptomer, og søger ved udelukkelsesmetoden at nå til den rette slutning.

Hvordan systematisk tænkning foregår kan belyses ved et eksempel. En familie har besluttet at flytte et andet sted hen, og de skriver så en liste over hvad de må afgøre vedrørende det nye hjem de skal finde. For eksempel: (1) Ønsker vi et hus eller en lejlighed? (2) Nyt eller gammelt? (3) Et étplanshus eller et med to etager? (4) Maksimale pris? (5) I selve byen eller uden for? (6) Største afstand fra arbejde? (7) fra skole? (8) fra indkøbscentre og andre faciliteter?

Indtil den vane at nærme sig alle problemer systematisk bliver rodfæstet i Dem, så genér Dem ikke for at skrive en kontrolliste der ligner denne. Systematisk tænkning kan læres ved at man tænker på denne måde i forbindelse med alle sine daglige hverv, og ikke blot ved de større afgørelser i livet.

Systematisk tænkning kan også hjælpe husmoderen. Hvis De som husmoder misunder „begavede“ kvinder, hvorfor så ikke i stedet anvende samme tankeprocesser som de må anvende for at gøre deres arbejde? Samm S. Baker viser i sin bog Your Key to Creative Thinking (1962) [Nøglen til positiv tænkning], hvordan det kan gøres:

„En fremtrædende professor i psykologi har udtalt: ’Evnen til at skabe . . . er ikke begrænset til den højt begavede, men er givet i vuggegave til enhver der er normalt begavet.’ . . . Hvis De er husmoder er der mange kreative udfordringer omkring Dem der venter på at blive løst så Deres familie kan have det bekvemt og godt. Tag noget så enkelt som et klædeskab. De kan tillade at der udvikler sig et roderi, som det sker i mange hjem . . . Eller De kan planlægge kreativt så at alt ligger rent og pænt på sin plads i skabet, hvorved enhver i familien sparer tid og undgår irritation, og De bliver rost for det.“ — Siderne 1, 17.

Det samme kan siges om Deres madlavning. En kendt psykolog har sagt: „At tilberede en førsteklasses suppe er mere kreativt end at smøre et andenklasses maleri sammen.“

Eller med hensyn til en ferie for familien, giver De Dem som fader eller moder så tid til at gennemtænke og planlægge turen? Overvejer De alle de mulige problemer der kan dukke op med hensyn til Deres bil? påklædning til et andet klima? underholdning for børnene mens De kører, og så videre?

Eller har De vanskelighed ved at komme ud af det med visse mennesker? Har De tænkt på hvilke bestemte skridt der skal tages som muligvis kunne klare situationen?

Inden for ethvert af livets områder er det af umådelig værdi når en træg hjerne skal stimuleres, at vi systematisk og i overensstemmelse med vort mål i livet gennemtænker hvad der end møder os.

Viger De tilbage for at træffe en beslutning?

Endnu en hjælp til at undgå ubeslutsomhed er at huske at problemerne ikke bare „forsvinder“ fordi man lægger dem til side eller nægter at træffe en beslutning. Det at udskyde en beslutning er i virkeligheden i sig selv at træffe en beslutning. Mange der viger tilbage når de står over for en afgørelse, opdager at det kun bliver vanskeligere senere. Hvorfor har mange denne tendens?

Nogle frygter indbildte konsekvenser. Andre erindrer sig tidligere afgørelser som ikke var så heldige, og da de beklager den måde tingene forløb på, tøver de med at træffe nye afgørelser. Men antag at de havde besluttet noget andet ved disse tidligere afgørelser — hvem kan så garantere at det var gået meget bedre?

Vi har sandsynligvis alle truffet forkerte beslutninger i tidens løb. Skulle stolthed nu hindre os i at træffe fremtidige afgørelser? Så stor en tænker som Albert Einstein sagde om sine egne konklusioner: „Jeg tænker og tænker, i månedsvis, i årevis, og nioghalvfems gange er slutningen forkert. Den hundrede gang har jeg ret.“ Og når det drejer sig om personlige afgørelser er det jo nok langt mere end én procent af beslutningerne der viser sig at være rigtige.

Som en hjælp til at træffe rigtige og hurtige beslutninger kan man yderligere spørge sig selv: „Er jeg villig til at overveje andre menneskers synspunkter, især hvis de på nogen måde er impliceret i afgørelsen?“ En forstandig tilsynsmand eller et forstandigt familieoverhoved indser at han ikke er den eneste der forstår at tænke. Ja, selv på familieplan kan hvert medlem have noget at bidrage. Rudolph Flesch bemærker:

„Hvis De ønsker hurtigt at samle synspunkter fra forskellige alderstrin og køn, så bliv hjemme. Grundlaget for klar tænkning . . . er erkendelsen af at vi tænker ud fra vor erfaring. Familiens skød . . . er stedet hvor vi lærer dette én gang for alle. . . . At familien tænker kollektivt er almindeligt når det drejer sig om store afgørelser som at købe et nyt hus. Dette er en anledning til at ægtemand, hustru og større børn kommer sammen og drøfter problemet, vejer for og imod de mulige løsninger, og planlægger med blyant og papir, samt tager et overblik over de faktiske oplysninger der er til rådighed.“ — The Art of Clear Thinking (1951), siderne 160, 163.

Naturligvis er det en god idé, ikke blot i større spørgsmål, men også i mindre, at rådføre sig med andre. Det bibelske princip, at ’planer lykkes når mange rådslår’, er rigtigt. (Ordsp. 15:22) At overveje andre menneskers råd hindrer os også i at træffe forhastede afgørelser. Som et andet ordsprog minder os om: „Hver, som har hastværk, får kun tab.“ — Ordsp. 21:5.

Endnu en oplysningskilde baseret på erfaring er læsestof. Her kan man få gavn af forfatterens erfaring; han har måske beskæftiget sig i årevis med det der behandles i hans bog eller artikel. Vis ikke desto mindre skønsomhed når De læser for at få oplysning før en beslutning træffes. Ofte er kun en lille del af alt hvad der er offentliggjort om et givet emne, af virkelig værdi for Dem. Hold klart for øje hvad det er De leder efter. Undgå sidespring. Med andre ord: lær „hurtig tænkning“ i stedet for „hurtig læsning“; hold tankerne rettet mod det De vil opnå.

Når De først har samlet en rimelig mængde kendsgerninger ved at læse og tale om emnet og har givet Dem tid til at meditere, træf så Deres afgørelse. Og til sidst: medmindre der viser sig overvældende vidnesbyrd der taler for det modsatte, så hold Dem til hvad De har besluttet. — Jak. 1:5-8.

Lad os opsummere: For at lære at tænke klart må De rette Deres tanker mod Deres hovedmål i livet, og sætte Dem andre, sekundære mål i livet. Når De så går i gang med dagens forskellige opgaver, må De planlægge Deres arbejde, tænke systematisk og træffe afgørelser i overensstemmelse med Deres mål.

● „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle.“ — Jakob 1:5-8.