Forstår De at tænke klart?

DET at kunne tænke klart er af umådelig værdi, ikke alene i det daglige liv, men også når der skal træffes vigtige afgørelser. Klar tænkning kan spare megen tid og mange penge.

Hvad der imidlertid er endnu vigtigere: den der tænker klart er bedre i stand til at undgå bedrag og farer der let kan vildlede den uforsigtige. Et klart syn på tingene hjælper en til at klare ellers vanskelige problemer og situationer i livet.

Hvorfor de fleste ikke tænker klart

Mange foretrækker simpelt hen passivt at lade andre tænke for sig. Deres tankegang er derfor stort set bestemt af det samfund og den verden de lever i. De tænker og handler som deres omgivelser. Selv i relativt små anliggender kan dette ses, eftersom annoncer og massemedier dikterer deres synspunkter. Også på mere betydningsfulde områder lader mange sig lede af andre, hvilket kan illustreres med det der sker i krigstid.

Når fædrelandet udsender propaganda for at samle befolkningen til krig, undersøger flertallet så omhyggeligt alle de stridsspørgsmål der er årsag til konflikten? Eller accepterer de blot hvad de får besked på at tænke? Afdøde Winston Churchill skrev i forbindelse med den første verdenskrig: „Kun et signal er nødvendigt for at forvandle disse masser af fredelige bønder og arbejdere til mægtige hære der vil sønderrive hinanden.“ Han bemærkede endvidere at de fleste ville reagere uden eftertanke når nogen fortalte dem hvad de skulle gøre. (The World Crisis, bind VI, side 93) Femogtyve år senere lod en ny generation den samme slags „tænkning“ føre dem ud i en langt større konflikt, den anden verdenskrig.

Hvad er blevet resultatet for dem der på denne måde har ladet andre tænke for sig? Millioner er døde eller er blevet lemlæstet i krige der blev udkæmpet på fremmed jord, om stridsspørgsmål de ikke forstod. Og nu ser vi at verdens tanker og det de har udrettet, ikke har bragt nogen varig fred. Ja, verden er væbnet med langt mere ødelæggende våben i dag end nogen sinde før.

Men er der ingen der vender sig imod den tankegang der ligger til grund for sådanne krige? Jo, mange i den yngre generation gør oprør mod de ældres tankegang. Men er de unge oprøreres syn på tingene virkelig klarere eller mere tilfredsstillende end det de søger at flygte fra? Har deres oprør ført til noget der er bedre?

Verdensledernes tankegang på den ene fløj og de unge oprøreres på den anden, viser i forening at menneskers måde at tænke på ikke giver varige og ønskværdige resultater. Måske får De nu lyst til at spørge: „Hvis det er rigtigt, hvordan er det da muligt at tænke klart?“

Et bestemt mål nødvendigt for at kunne tænke klart

For at lære at tænke klart kræves først og fremmest at man har en hensigt eller et mål i livet. Hvorfor er det sådan?

Jo, livet kan sammenlignes med det at foretage en rejse; jo mere præcist vi kender vort bestemmelsessted, jo mere præcist kan vi fastlægge vor rute. Lad os sige at De bor i Madrid og gerne vil rejse til Tyskland. Det er et meget bredt angivet mål, og et antal forskellige ruter frembyder sig. Rejser man imidlertid til Berlin, så formindsker det i høj grad antallet af forskelige ruter De kan rejse ad; det er et mere præcist mål. Tilsvarende er det sådan, at jo mere bestemt ens mål i tilværelsen er, jo mere afbalanceret vil ens tankegang kunne være.

Men vidste De at kun meget få kan udtrykke enkelt og klart hvad deres mål i livet egentlig er? En kommentar af professor Aaron Levenstein fra City College i New York understreger hvor formålsløst de fleste menneskers liv er:

„Folk har måske en vag forståelse af deres nuværende stilling, men de kan ikke blive enige med sig selv om hvor de vil hen. De lever hele deres liv uden en livsanskuelse. Det lykkes dem ikke at nå noget mål, for de har aldrig sat sig noget.“

Det er sandt, som professor Levenstein siger, at de fleste ikke har noget mål i livet; men er dette ikke også i nogen grad forståeligt? Hvilket varigt og tilfredsstillende mål kan nogen del af verden egentlig give os at rette vore tanker imod?

Derimod er en sand kristen i besiddelse af det der er væsentligt for at opnå en sådan klar tankegang. Hvorfor? Fordi han har et mål i tilværelsen og fremfor alt søger at behage Gud. Ikke desto mindre må han, for at tænke så klart som dette muliggør, virkelig gøre en indsats. Det er nødvendigt at han studerer Bibelen. Der lærer han om det evige livs belønning i Guds retfærdige nye orden. Hans kærlighed til Gud og hans ønske om at opnå den belønning Gud tilbyder, motiverer ham til at rette sig efter Guds høje moralske krav og ikke mere ’skikke sig lige med denne verden’. Således ændrer han sit liv moralsk set, og dette hjælper også i høj grad hans tankegang, for det befrier hans samvittighed og sind for de unødige byrder et umoralsk liv medfører. — Rom. 12:2.

Imidlertid vil nogle måske spørge om dette kun at have ét mål i livet, ikke kunne føre til at man får et lukket sind i stedet for et åbent eller fordomsfrit sind. Lad os se.

Når folk i almindelighed taler om at de har et „åbent“ sind, mener de simpelt hen at de tolererer andres synspunkter. Men blot dét at tolerere andres synspunkter kræver jo ingen særlig tankevirksomhed. Ja, et fuldstændig åbent sind kan sammenlignes med et rør der lader hvad som helst flyde igennem, endog kloakindhold. Intet menneske med respekt for sig selv ønsker et sind der er besmittet med affald. Man må derfor vælge, man må si det dårlige fra før man lader det indgå i sit sind. Kort sagt: man må tænke. Imidlertid behøver man ikke at være så snæversynet eller fordomsfuld at man nægter at overveje kendsgerninger der kan forbedre ens tænkeevne.

Man må derfor have ligevægt i sine tanker. Som professor Levenstein udtrykker det: „Det er nødvendigt at tænke både snævert og bredt.“ Hvordan kan man gøre det?

Gavnligt at have den rette målestok

Ved at have en målestok eller et sæt normer hvormed man måler nye oplysninger der fremholdes, kan man opnå en ligevægtig tankegang. Den hjælper en til at kontrollere hvad der kommer ind i ens sind, og man bliver ikke afledt fra at nå sit mål, men udelukker alligevel ikke ny, værdifuld oplysning.

Her har en kristen atter en stor hjælp. Hvordan det? Han har Bibelen som en sikker vejledning for sin tankegang. På den ene side er hans sind åbent, det vil sige modtageligt over for nye oplysninger vedrørende praktisk talt ethvert område hvor mennesker har gjort en indsats, herunder de forskellige kunstarter og videnskabsgrene. Han efterprøver, som han bør, sådanne nye oplysninger med Bibelens målestok og arkiverer dem i sine tanker. På den anden side er hans sind lukket over for indtryk der er helt uforenelige med hans mål, der er grundlagt på Bibelen; de kan forkastes som uværdige til yderligere overvejelse.

Hver dag må den klarttænkende person frasigte det der er forkert, og som hans sind med rette er lukket for. Det konstante propagandabombardement fra den offentlige presse, fra aviser og tidsskrifter, såvel som fra bøger, fjernsyn og radioprogrammer, gør dette mere vigtigt nu end nogen sinde før.

Naturligvis viser meget af det der offentliggøres i dag, sig umiddelbart at være uværdigt til vor opmærksomhed. Det gælder for eksempel romaner, skuespil eller fjernsynsprogrammer der forherliger seksuel perversitet, umoralitet eller vold. Idet de lefler for slette drifter er deres formål sædvanligvis at hindre værdifuld tænkning, ja gøre sindet ufølsomt til fordel for kritikløs lidenskab.

Men selv de bøger og programmer hvorfra man får nogen nyttig oplysning, kræver at man udviser forsigtighed. De viser ofte på en underfundig måde en forkert tendens i tankegang, idet de måske er påvirket af ubeviste teorier, som for eksempel udviklingslæren. Visse publikationer om barnepleje, historie, naturvidenskab, arkæologi, lægevidenskab og psykologi, det gælder både lærebøger for højere skoler og endog nogle såkaldt bibelske opslagsværker, hentyder således til eller forudsætter at evolutionen er en „kendsgerning“. Her må i særdeleshed en person med et åbent sind være forsigtig når han læser, hvis han skal undgå at blive uheldigt påvirket eller, som det blev sagt om nogle der i det første århundrede fremførte falsk lære, blive ’syg i sindet’. — 1 Tim. 6:3-11.

Forstår De at tænke klart? De er begyndt godt hvis De har et bestemt mål i livet og hvis De har de rette normer til bedømmelse af nye oplysninger De bliver gjort opmærksom på. Men nu siger De måske: „Jeg har et mål i livet og en målestok. Det er ikke disse store ting der sætter mig i vildrede. Det er snarere de mange små daglige afgørelser — det er dem der forvirrer mig. Hvordan kan jeg mobilisere min tænkeevne så jeg kan klare mine daglige gøremål på den mest effektive måde?“

[Illustration på side 4]

Mål i livet

Rette normer