Når man har fjender i sin egen husstand

DEN sande kristendoms budskab er et fredens budskab. Da det er en god nyhed om fred, appellerer det til ’fredens børn’, det vil sige dem som søger forligelse med Jehova. — Ap. G. 10:36; Luk. 10:6.

Det er imidlertid trist at ikke alle reagerer gunstigt på denne gode nyhed om fred. Det giver delte husstande, nogle tager imod den gode nyhed og andre afviser den. Derfor sagde Jesus: „I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd. Thi jeg er kommen for at volde splid ’mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder, og en mand skal få sine husfolk til fjender.’“ — Matt. 10:34-36.

Det er ikke let at udholde bitter modstand fra dem der står en nærmest. Men det kan lade sig gøre hvis man virkelig forstår at intet er mere vigtigt end at bevare et ret forhold til Skaberen og til hans søn Jesus Kristus. Det at der selv i vore dage er mange som for at tjene Gud har fundet sig I ubehagelige forhold i deres egen husstand, kan opmuntre os til at udholde vanskeligheder uden at give op.

● Læg engang mærke til den oplevelse som et ’fredens barn’ i Vestafrika havde. Han skriver:

„Før jeg kom til kundskab om Bibelens sandhed var jeg meget skuffet over al den uretfærdighed jeg så inden for religion og politik. Jeg var så nedslået at jeg tænkte på at tage mit eget liv.

Det var netop på det tidspunkt at et af Jehovas vidner besøgte mig. Skønt hun ikke havde nogen skoleuddannelse, fortalte hun mig nogle meget opmuntrende ting som besvarede netop de spørgsmål jeg havde tænkt på. Efter at jeg havde læst de to blade hun efterlod hos mig, begyndte hele mit livssyn at ændre sig. Samme uge fik jeg bogen Sandheden der fører til evigt liv og begyndte at studere og anvende det jeg lærte.

Snart begyndte modstanden. Allerførst kom den fra mine naboer. De begyndte at latterliggøre mig i min kones og mine børns nærværelse, idet de sagde at jeg var blevet tosset af at studere Bibelen med Jehovas vidner.

På grund af det folk sagde, besluttede min datter at få mig til at holde op. Hun tilkaldte politiet, og de kom, sammen med nogle katolske ’venner’, for at prøve på at overbevise mig om at jeg skulle holde op med at studere. De sagde at jeg skulle komme ind i politibilen, fordi de skulle bringe mig til hospitalet. Jeg prøvede på at fortælle dem at jeg ikke var syg, og forsøgte at gøre modstand. Men de tvang mig ind i vognen. Da jeg slap ud af den igen blev jeg klar over at de havde ført mig til et sindssygehospital.

Man anbragte mig i et værelse som var meget snavset og lugtede af urin. Det var så uhumsk at jeg ikke ville sætte mig ned, men stod op i to dage uden at sove. Til sidst blev der dog gjort noget rent i værelset. Men det var en frygtelig oplevelse at være blandt sindssyge. Kun ved at anråbe Jehova i bøn kunne jeg holde ud under disse omstændigheder.

Så blev jeg pludselig befriet. Jeg fik at vide at det var på foranledning af min søn, som er kaptajn på et skib og som på det tidspunkt var i Frankrig. Da han hørte hvad der var sket, sendte han et telegram og forlangte at jeg øjeblikkelig blev udskrevet. Hvor var jeg dog taknemmelig!

Da jeg kom tilbage til mit hjem, skammede min familie sig over det de havde gjort imod mig. Jeg holdt ikke op med at studere men indtog derimod mere åndelig føde, både gennem personligt studium og ved at overvære møderne regelmæssigt. Jeg begyndte snart at fortælle den gode nyhed til andre, og senere blev jeg døbt.

Hvordan gik det så med min familie? Jeg er lykkelig for at kunne sige at min datter som var hovedansvarlig for at jeg blev dårligt behandlet, nu regelmæssigt overværer Jehovas vidners møder sammen med en anden af mine døtre. Min hustru og mine døtre deltager hver dag i en drøftelse af et skriftsted fra Bibelen. Hvor er jeg lykkelig for at jeg udholdt mine prøver!“

● Et andet eksempel på hvad der kan ske er tilfældet med en ung mand fra Irland. På grund af den vold og blodsudgydelse der præger konflikten mellem katolikker og protestanter i Irland, tog den unge mand til søs som hovmester på et køleskib der var på vej til New Zealand. Et eller andet sted undervejs var der en der havde anbragt bøgerne „Lad dit navn blive helliget“ og Er Bibelen virkelig Guds ord? i skibets bibliotek. Da den unge mand så bøgerne, besluttede han at læse dem for at se om denne religion lærte om fred og praktiserede fred.

Det han læste gjorde så stort indtryk på ham at han, straks da han ankom til Timaru i New Zealand, fandt frem til Jehovas vidners rigssal og overværede møderne. Før skibet skulle sejle videre forsynede Jehovas vidner dér ham med nyt læsestof og forberedte ham på at han ville møde modstand fra sin familie og sine kammerater når han kom tilbage til sit hjem i Londonderry i Irland.

Da den unge mand kom tilbage til Irland, havde han et sammenstød med sin fader. Hans fader sagde at hvis han så sin søn gå fra hus til hus og forkynde, ville han køre ham ned med sin bil. Da sønnen blev tydeligt forbavset, indrømmede faderen at han ikke kunne gøre det selv, men ville ’få nogle af drengene til at gøre det, og når de finder dit lig, vil de give orangisterne [protestanter] skylden for det’.

Senere, da den unge mand var i London, var han fuldkommen fortvivlet og overvejede at vende tilbage til søen, idet han tænkte på at opgive den sandhed han havde lært. Men hvad gjorde han i stedet? Han skrev til Jehovas vidner i Timaru og fortalte hvad der var sket: „Jeg begyndte at tænke på om det var rigtigt at forlade Gud efter at jeg virkelig havde fundet ham for første gang, Nej! Det var ikke rigtigt at forlade Gud. Så jeg ringede til Betel [Vagttårnsselskabets afdelingskontor] i London for at få adressen på den nærmeste rigssal. Jeg er nu lykkelig over at kunne sige at jeg er sammen med mine brødre og søstre her.“

● En muhamedaner i Israel som begyndte at studere Bibelen kom også ud for modstand fra sin familie. Hans kone var specielt mistænksom over hans interesse i den gode nyhed. Hun anklagede ham for at ønske at forlade hende for at gifte sig med en kristen kvinde. Hun erklærede også at det var hendes hensigt at rejse bort sammen med børnene, og hun fik adskillige af sine egne familiemedlemmer og også af hans slægtninge til at prøve på at overtale ham til at forlade sin nye tro. Naboerne tog også del i diskussionen og modstanden. Så begyndte de muhamedanske ledere en kampagne imod ham, idet de i et foredrag der blev holdt i den lokale moské, anklagede ham, og Jehovas vidner i almindelighed. Selv såkaldte kristne opfordrede ham til at vende tilbage til sin tidligere religion.

Men på trods af alt dette stod denne mand fast, og han er nu begyndt at se nogle forandringer. Ved en lejlighed afbrød hans kone hans ugentlige bibelstudium og spurgte: „Kan der ikke blive plads til mig i dette paradis? Jeg vil også gerne leve i denne nye orden.“

Selv om familiemedlemmer viser sig som „fjender“, kan man udholde modstand uden at give op, og måske få den glædelige oplevelse at se dem forandre deres standpunkt.