Er sanserne ved at sløves?
VORE sanser kan blive sløvet på mange måder. For eksempel er unge blevet advaret imod at lytte til meget høj rock- eller beatmusik i lang tid ad gangen. Støjen kræver sine ofre. Den skader både de unges hørelse og deres evne til at finde ægte glæde ved selv den musik de kan lide.
Omtrent det samme kan siges om det at spise for stærkt krydret mad, at drikke for meget spiritus, at gøre overdrevent brug af stimulanser eller at ty til euforiserende stoffer. Det kan måske endda siges at alle udskejelser eller afvigelser fra hvad der er fornuftigt og normalt, er underkastet det aftagende udbyttes lov. Den som hele tiden nærer sin trang til spænding, opdager at evnen til at nyde den bliver lammet, og at der hele tiden kræves mere spænding for at få den samme fornemmelse. Dette er også tilfældet med dem som ikke tøjler deres begærlighed efter andre sanselige nydelser. For at tilfredsstille deres overdrevne trang til sådanne nydelser eksperimenterer mange med nye påfund, udforsker nye måder og begår endog unaturlige, nedværdigende og frastødende handlinger.
Disse principper gælder også med hensyn til det at se voldsprægede TV-udsendelser. To professorer ved Pennsylvania State College eksperimenterede således med to grupper børn i en periode på fire uger. Den ene gruppe så tolv programmer, hvor vold havde en fremtrædende plads, programmer som fik benævnelsen „aggressive“. Den anden gruppe så tolv „konstruktive, samfundsvenlige“ programmer. Bladet Parents skriver om resultaterne: „Den daglige opførsel hos de børn som så de ’aggressive’ udsendelser blev mærkbart dårligere, mens derimod de der så de ’samfundsvenlige’ udsendelser blev bedre til at overholde regler, finde sig i forsinkelser og arbejde vedholdende med de daglige opgaver.“
Det er ikke blot børn der påvirkes ugunstigt af voldsudsendelser i TV. En medieforsker ved et universitet på Hawaii har opdaget at der er en direkte forbindelse mellem arten af de TV-udsendelser voksne ser, og deres kørevaner. De der ser udsendelser med vold er, siger han, hensynsløse, „vilde“ og uansvarlige bilister. Deres evne til at fornemme kørselens farer er blevet lammet. Men de der har sikre kørevaner undgår at se sådanne udsendelser.
Denne sløven af sanserne, der kommer af at se voldsudsendelser i TV, viser sig også ved den ligegyldighed mange viser når de ser nogen komme til skade. Kristne har fået formaning til at elske deres næste som sig selv. (Mark. 12:31) En regelmæssig „kost“ med vold i TV eller på film kan forhærde os så vi ignorerer denne befaling. Al denne vold på film kan få os til at reagere ligegyldigt når vi ser vold i det virkelige liv, idet vi så måske blot tager det som en selvfølge.
New York Times for 28. september 1972 fortalte således om to newyorkere, en professor i folkeret ved Columbia-universitetet og en fremtrædende sagfører, der begge blev overfaldet ved højlys dag med blot en uges mellemrum. Professoren blev stukket ihjel og tre bøller gennembankede sagføreren. I begge tilfælde var der mange på gaden der så hvad der skete, men ingen kom ofrene til hjælp. Frygt for at blive indblandet har uden tvivl spillet en rolle. Men for mange af tilskuerne gjaldt det sikkert at deres medfølelse var blevet sløvet fordi de havde set den slags vold så tit — på film.
Hvorfor må vi alle være på vagt, så ikke vore sanser og følelser sløves? Fordi vi alle har arvet selviske tilbøjeligheder. „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ (Sl. 51:7) Vi har derfor alle en tilbøjelighed til at gå imod Guds love. Som hans ord fortæller os: „Thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af.“ Selv apostelen Paulus indrømmede at det han virkelig ønskede at gøre, gjorde han ikke, og det han faktisk ikke ønskede at gøre, det gjorde han. — 1 Mos. 8:21; Rom. 7:15-25.
Helt modsat er det med Jesus Kristus, eksemplet for alle kristne. Hans sanser og følelser var ikke sløvede. Han havde medlidenhed med de undertrykte. Han græd med de sørgende. Han oprørtes over den måde de religiøse ledere behandlede det jævne folk på, og han tilbød de trætte hvile. — Matt. 9:36; 11:28-30; 23:2-35; Joh. 11:35.
Hvordan kan man vogte sig mod at få sanser og følelser sløvet? Man må være meget omhyggelig med hvad man optager i sindet, for eksempel hvad man læser og hvad man ser på film. Undgå underholdning som skildrer vold eller som appellerer til lavere instinkter. Tøv ikke med at slukke hvis en TV-udsendelse krænker de kristne normer. Vær lige så kritisk med hvad De læser. Naturligvis kan man ikke gøre noget bedre end at læse i Bibelen. Man kan i særdeleshed finde glæde ved at læse evangelierne. Hav den samme indstilling som salmisten, der skrev: „Jeg glæder mig over dit ord som en, der har gjort et vældigt bytte.“ — Sl. 119:162.
Hvorfor beskæftiger så mange mennesker sig med ting der sløver deres sanser og følelser? En af årsagerne er uden tvivl manglende tilfredshed. Bibelen råder os klogt til at være tilfredse med og glæde os over at vi har alt hvad vi virkelig behøver. (1 Tim. 6:6-8) Selvbeherskelse spiller også en rolle. Hvis man har en svaghed for sanselig nydelse kræver det viljestyrke at slukke og give afkald på visse programmer, som for eksempel voldsfilm. Vi må være på vagt, så vi ikke bliver „lystens venner snarere end Guds venner“. Guds ord råder os til at være mådeholdne, og dette er ikke alene rigtigt, men også klogt. Mangel på selvbeherskelse i jagten efter fornøjelser vil resultere i et nederlag for os selv, for det sløver vores evne til at glæde os over de goder vi allerede har. — 1 Tim. 3:2, 11; 2 Tim. 3:4, 5.
Vær derfor klog. Pas på ikke at lade Deres sanser sløves, hverken i fysisk, følelsesmæssig eller moralsk henseende. Vær mådeholden i nydelsen af livets goder og undgå hvad der er dårligt, hvad der er voldeligt, hvad der er sanseligt. Det vil være en hjælp at læse Guds ord; for, som der står: „Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ — Sl. 119:165.