Vær herre over dit fjernsyn!

ER MAN herre over sit fjernsyn kan det oplyse, belære og underholde. Det kan forhøje glæden ved livet. Og er man ikke herre over det, kan det virke nedbrydende og ødelæggende. Bliv derfor herre over dit fjernsyn før dét bliver herre over dig — og dine børn.

I New York-avisen Daily News skriver dr. Saul Kapel: „Tiden da man burde tvivle på undersøgelserne er for længst forbi. Nu bør forældrene reagere . . . og være mere opmærksomme på hvor meget og hvilken form for fjernsyn deres børn ser.“ Det samme kan siges om de voksnes egne fjernsynsvaner.

Er du bundet af fjernsynet?

Hvor lang tid tilbringer du og din familie egentlig foran fjernsynet? Du gør klogt i at undersøge det ærligt. Det kan du gøre ved for eksempel at lægge en blok og en blyant ved apparatet, og så hver dag skrive op hvor meget fjernsyn der bliver set og af hvem. Når ugen er gået lægges tallene sammen. Resultatet vil muligvis overraske dig.

For at afgøre om man er ved at blive bundet af fjernsynet kan det også være en hjælp at spørge sig selv om følgende:

1. Ser jeg frem til fyraften for at kunne sætte mig foran fjernsynet og se mine yndlingsprogrammer?

2. Lader jeg fjernsynet være tændt efter at disse programmer er forbi, og bliver jeg ved med at se hvad der kommer?

3. Gør jeg dette (punkt 1 og 2) aften efter aften?

4. Vil jeg hellere se fjernsyn end være sammen med nogle venner eller foretage mig noget sammen med resten af familien?

5. Lader jeg apparatet være tændt, selv om jeg egentlig ikke ser på det?

6. Er jeg irritabel en aften jeg ikke kan se fjernsyn?

7. Kommer jeg straks i forsvarsstilling hvis nogen siger at jeg ser for meget fjernsyn?

8. Har jeg undskyldninger parat for at se så meget?

9. Bruger jeg flere timer til at se fjernsyn end til alle andre fritidsinteresser tilsammen?

Hvis man må svare ja til flere af disse spørgsmål, tyder det på at man allerede til en vis grad er blevet bundet af sit fjernsyn.

Hvordan man bliver herre over det

Hvordan kan man få TV-kiggeriet under kontrol? Først må man indse at næsten alt kan være skadeligt hvis det overdrives.

Det er godt at spise næringsrig mad, men hvordan med frådseri? Det kan være dejligt at nyde alkoholiske drikke, men hvordan med alkoholisme? Søvn er uundværlig for helbredet, men sover man for meget kan det gå ud over både sind og legeme.

Ét er dog at indse at noget kan være skadeligt; det er straks noget andet at gøre noget ved det. Mange vil have svært ved at skære ned på den tid de tilbringer foran fjernsynet.

Det der kræves er disciplin — eller selvdisciplin. Og det forudsætter at man har den rette tilskyndelse eller motivering.

Det kan være en hjælp at gribe problemet an på samme måde som man ville gøre det hvis man af sin læge fik besked på at holde op med noget der var skadeligt for ens helbred. At se for meget fjernsyn er jo netop noget der kan skade helbredet, både mentalt og fysisk. Bevidstheden om dette kan sikkert tilskynde nogle til at oparbejde den selvdisciplin man må have for at holde måde.

Som en hjælp til at skære ned har nogle anbragt deres TV-apparat et sted hvor det ikke er så rart at sidde mange timer foran det. Det kan være i et værelse der bruges meget af alle familiens medlemmer. Nogle har sat apparatet ind i et skab, så man må tage det frem og gøre det klar før man kan se noget. Og da et fjernsyn i soveværelset nemt forleder én til at hygge sig foran det i timevis, kan man undlade at have et apparat opstillet dér.

Nogle familier har lagt en plan så de kun ser bestemte programmer og har apparatet slukket resten af tiden. Det er også en hjælp at sætte andre aktiviteter i stedet, som for eksempel at bruge bestemte aftener til drøftelser, oplæsning eller andre former for adspredelse som inddrager hele familien.

Men selv om man viser mådehold kan det hele være forgæves hvis de programmer man ser, lægger stor vægt på forkerte og nedbrydende ting. Man må være opmærksom på hvad programmerne indeholder.

Hånd i hanke med børnenes TV-vaner

Forældre har et stort ansvar for at forme deres børns TV-vaner. De fleste forældre ville med bestemthed forbyde deres børn at lege på en befærdet gade. Men nogle af de samme forældre lader deres børn se alt hvad de vil i fjernsynet. De må lære at sige nej til børnene, og at lade deres „nej“ betyde nej. Og de fleste børn vil holde op med at plage forældrene om lov til at se fjernsyn alligevel, når de opdager at forældrene ikke giver efter.

Der er naturligvis ingen der kan opstille faste regler for hvordan forældrene skal gribe dette an. Men det kan være af interesse at høre hvad andre har gjort med godt resultat. Nogle sætter for eksempel den grænse at børnene på skoledage kun må se fjernsyn en time om dagen, eller en halv time om dagen, og en time eller to i weekenden. Andre har nedlagt totalforbud mod at børnene ser fjernsyn på skoledage, og tillader det i begrænset omfang i weekender og ferier.

Mange forældre vil ikke lade fjernsynet være tændt under måltiderne, når det er tid at læse lektier eller varetage huslige pligter, eller når det er sengetid. Og de lader ikke børnene have et fjernsyn på deres eget værelse.

Nogle har imidlertid gjort den erfaring at det ikke er så let at regulere børnenes TV-vaner. En moder fortæller at efter et stykke tid „slappes tøjlerne mere og mere, og snart sidder ungerne igen hele tiden foran fjernsynet“. Da hun ikke kunne bevare standhaftigheden dag efter dag, kom hun til det resultat at den eneste løsning var at børnene overhovedet ikke så fjernsyn de dage de gik i skole.

Forældrene må også vælge med omhu når de afgør hvilke programmer børnene må se. Her er nogle spørgsmål man kunne stille:

1. Er programmet egnet for barnet, i betragtning af barnets alder?

2. Belyser programmet problemer og konflikter som et barn kan forstå, og positive måder at løse dem på?

3. Skildrer programmet moral, familieliv, ægteskab og forholdet mellem kønnene på en sund og positiv måde?

4. Hvad vil børnene lære af en underholdende tegnefilm de får lov at se?

5. Tilskynder programmet til konstruktive aktiviteter, eller fremmer det i det mindste kvaliteten af børnenes leg?

Fordele

En husmoder i De forenede Stater der havde fjernsynet tændt det meste af dagen „bare for selskabs skyld“, lagde mærke til at hendes lille søn på halvandet år ikke sov så godt og var mere pylret og urolig end normalt. Så slukkede hun fjernsynet, og resultaterne kunne tydeligt spores. Drengen sov bedre, var mindre irritabel og fik lettere ved at koncentrere sig om sin leg.

I Japan skrev en husmoder følgende til en avis efter at familiens fjernsyn var gået i stykker: „Jeg har to drenge på fem og syv år, og deres livsmønster har ændret sig bemærkelsesværdigt. Før fjernsynet gik i stykker ville de altid se fjernsyn efter middag. De hørte aldrig på mig når jeg foreslog dem at læse bøger. Men nu da fjernsynet er gået i stykker, er de temmelig ivrige efter at læse bøger.“ Mange andre japanske forældre skrev om tilsvarende forbedringer med hensyn til børnenes opførsel og lektielæsning efter at der var taget mere hånd i hanke med deres fjernsynsvaner.

Forældre i De forenede Stater har gjort lignende erfaringer når fjernsynet brød sammen og ikke blev udskiftet lige med det samme. Én siger: „Først var børnene helt rådvilde. Hvad skulle de give sig til? Men lidt efter lidt begyndte de at beskæftige sig med andre ting. Vi begyndte at spille familiespil sammen, og der blev mere tid til læsning. Vi talte hyppigere og længere sammen i familien, udvekslede meninger og synspunkter, og der blev også brugt mere tid til udendørsaktiviteter.“ Familien købte sig et nyt fjernsyn, men havde nu lært at beherske det.

Fra en anden familie der har lært at styre fjernsynet, kommer denne udtalelse: „Jeg er jublende glad fordi vi taler så meget sammen nu. Fjernsynet udsætter ikke de ting børnene helst viger udenom — pligter, lektier, bad, sengetid.“

Samvittighedsfulde forældre er især opmærksomme på at intet kommer i vejen for deres børns hjemmearbejde. Børnenes evner og intelligensniveau hæves betydeligt når forældrene hjælper dem med at lære at læse og endda giver dem undervisende materiale før de kommer i skolealderen. Selv korte hjemmelektioner har vist sig at have betydning. Jo mere det unge sind opøves, jo bedre vil det siden fungere.

Det er grunden til at forældre blandt Jehovas vidner tilskyndes til at lade deres børn, uanset alder, nyde gavn af den undervisning de giver på grundlag af Bibelen. Resultatet er at deres børn i mange tilfælde bliver dygtige til at læse, hvilket er dem en stor hjælp i deres skolearbejde og også siden hen i livet. En sådan hjemmeundervisning, sammen med børnebøger der forklarer Bibelens høje moralprincipper, lægger et meget værdifuldt grundlag for børnene. Det er med til at modvirke den dårlige indflydelse der findes alle vegne i denne verden.

Da Jehovas vidner anerkender Bibelen som Guds ord, anerkender de Bibelens krav om at man skal vise „selvbeherskelse“, også når det gælder fjernsynet. Når de viser selvbeherskelse på dette område vidner det i virkeligheden om at de lader Guds virksomme kraft, hans hellige ånd, virke i deres liv, eftersom selvbeherskelse er en „frugt“, det vil sige et resultat, af denne ånd. — Gal. 5:22, 23.

Forældre gør således klogt i at have hånd i hanke med deres børns TV-kiggeri. Men de må også gøre hvad de kan for at sætte opbyggende aktiviteter i stedet. Det samme gælder naturligvis de voksne selv, så de kan sætte et godt eksempel for deres børn.

Ja, fjernsynet kan være til stor gavn. Det kan oplyse, belære og underholde. Men det kan også nedbryde og fordærve. Det kan bevirke at mennesker opfører sig umoralsk, optræder aggressivt og brutalt og endda mister troen på Gud. Af den grund vil de forstandige sørge for at være herre over deres fjernsyn — så fjernsynet ikke er herre over dem.

[Tekstcitat på side 19]

Når forældre begrænser deres børns TV-kiggeri, må de sætte opbyggende aktiviteter i stedet.

[Illustration på side 18]

Hvis forældrene er herre over fjernsynet kan de kommunikere mere med deres børn og hjælpe dem med at udvikle deres mentale evner