Hvorfor er der mangel på benzin?

DE FORENEDE STATER er ved at løbe tør for benzin!

For nogle få måneder siden ville det have lydt urealistisk. Men det gør det ikke nu. Der er olieraffinaderier som på et tidspunkt i år havde 20 procent mindre i reserve end normalt. På grund af de begrænsede forsyninger har nogle benzintanke drejet nøglen om, andre holder kun åben nogle få timer om dagen. Ja, benzinmangelen i U.S.A. er en realitet. Her i Europa er den måske knap så følelig, men der kan hurtigt opstå en mangel også her.

Hvad betyder det for forbrugeren?

For det første betyder det at der har været mindre benzin at få i løbet af sommeren, der er bilismens højsæson. Og der er mulighed for at forbundsmyndighederne vil indføre decideret rationering. De amerikanske myndigheder har allerede udsendt en kraftig appel om at spare på olie og benzin, og det gælder både brændstof til fly og til biler. Og selv om der visse steder måske ikke gribes direkte ind fra myndighedernes side, så har forhandlerne allerede indført rationering.

Den benzin der kan fås bliver naturligvis dyrere. Tidligt på foråret blev der i U.S.A. betalt en gennemsnitspris på 56 øre for en liter almindelig benzin. Eksperterne forudsiger at prisen nogle steder snart vil stige til 84 øre pr. liter. Og man regner med at detailprisen vil blive ved at stige. Præsidenten for et olieselskab siger: „Jeg vil blive den mest forbavsede af alle hvis jeg ikke skal betale 1,25 dollars pr. gallon [1,90 kroner pr. liter] — og dét snart.“

Amerikanerne har været vant til at tro at der er uudtømmelige ressourcer af råolie, hvoraf benzin udvindes. Hvis der før i tiden tilsyneladende var ’benzinmangel’, så resulterede det kun i en midlertidig prisstigning. Der blev hurtigt ført nye oliereserver ind på markedet, og priserne stabiliseredes.

Men nu er de amerikanske producenters reserver af råolie forsvundet! Og som skemaet på side 3 viser, forbruger U.S.A., ligesom andre store industrilande, hver dag mere olie end landet producerer.

Råoliesituationen forværredes af den mangel på brændselsolie der var i U.S.A. sidste vinter. Olie der kunne være brugt til benzinproduktion i sommer blev i stedet brugt til produktion af brændselsolie. Hvis der så til gengæld bliver brugt for meget råolie til benzinproduktion senere, kan vi hurtigt få en gentagelse af den kritiske mangel på brændselsolie der var sidste vinter.

Man kunne selvfølgelig spørge: Hvorfor begynder de amerikanske olieselskaber ikke bare at bore efter mere olie? Selskaberne svarer at omkostningerne nu på det nærmeste udelukker den slags. Der findes ikke længere olie på let tilgængelige steder. Og endnu en ting: brændselsolie og benzin giver ikke selskaberne nogen særlig stor indtægt. Og dette moment kan næppe tænkes at opmuntre dem til at indlede omfattende boreprojekter. Af disse grunde har U.S.A. måttet gå til udlandet for at hente olie.

Amerikas traditionelle leverandører, såsom Canada og Venezuela, har ikke været i stand til at klare den stigende efterspørgsel fra U.S.A. Man har derfor måttet købe mere og mere olie fra de mellemøstlige lande. Men selv dette har ikke kunnet løse landets akutte problemer. Hvorfor ikke?

Fordi der også er andre lande der står i kø for at købe olie i mellemøsten, hvilket tvinger priserne i vejret. Og i de seneste år har de politiske og økonomiske omstændigheder i mellemøsten yderligere forårsaget en støt stigning i oliepriserne.

Altså har U.S.A. ikke længere så let adgang til at skaffe råolie som tidligere, og dette har i høj grad bidraget til mangelen på benzin. Men der er også problemer i forbindelse med selve raffineringen.

Det ser ud til at De forenede Stater ikke har en tilstrækkelig kapacitet til at raffinere og producere mere benzin, selv om der var nok så meget råolie at få. Oliefolk siger desuden at der ikke er råd til at bygge de påkrævede nye raffinaderier; i øjeblikket er der heller ingen under opførelse.

Producenterne peger på endnu en faktor der gør det vanskeligt at bygge flere raffinaderier. En talsmand for selskabet Sun Oil Company siger: „Hver gang et olieselskab vil bygge et nyt raffinaderi, kommer der en miljøværnsforening og protesterer imod det.“

Kritikerne indvender på den anden side at olieselskaberne godt kunne raffinere mere benzin med de faciliteter de allerede har. De anklager selskaberne for med vilje at ’skabe’ en mangel på olie og benzin for at vinde økonomisk fordel og for at lukke munden på miljøforkæmperne.

Men benzinmangelen er ikke bare et problem der skyldes international politik og storfinans. Offentligheden, forbrugerne, må tage deres del af skylden for at det nu står til som det gør.

For det første er forbrugerne blevet ved med at købe flere og større automobiler. Amerikanerne ejer nu 85 millioner biler. Mange af de sidste nye modeller har så store motorer at de kører en langt kortere strækning pr. liter benzin end de lidt ældre modeller. Man har fundet at benzinen var billig, og har derfor købt mere og kørt mere.

Forbrugerne kan gøre deres til i nogen grad at afhjælpe benzinmangelen. Der kan gives nogle enkle råd som også vi her i Vesteuropa kunne have gavn af at følge. Hvad kan der gøres?

Kør 80 kilometer i timen i stedet for 100; det nedskærer benzinforbruget med omkring 10 procent. Undgå hårde starter og rykvis kørsel. Lad ikke motoren gå i tomgang alt for længe. Bevar bilen i en god tilstand: Sørg for at motoren er rigtigt justeret, at dæktrykket er rigtigt, og at hjulene er afbalancerede. Og undgå i øvrigt, hvis det er muligt, at bruge apparater der sluger store mængder elektricitet, som for eksempel luftkonditioneringsanlæg.

Planlæg Deres køreture, sådan at der eventuelt kan ordnes flere ærinder på en enkelt tur. Benyt de offentlige transportmidler når det er muligt. Eller gå — det er oven i købet sundere!

Det er ikke givet at man kan afhjælpe hele benzinmangelen ved at følge disse forslag. Men ved at nedsætte sit forbrug kan man i hvert fald spare penge og samtidig gøre sit til at situationen ikke bliver værre.

[Grafisk fremstilling på side 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Daglig olieproduktion

Dagligt olieforbrug

USA

Vesteuropa

Japan

0 800 1600 2400 (Millioner liter)