Blodtransfusion — ’en biologisk synd’
DR. CHARLES P. BAILEY er en af Amerikas førende kirurger når det drejer sig om operationer på åbent hjerte. Han er tilknyttet St. Barnabas Hospital i New York. I sommeren 1971 blev han belønnet med den amerikanske lægeforenings guldmedalje for at have gendannet en hjerteklap med væv fra patientens lår.
I et interview med en medarbejder ved Awake! [den engelske udgave af Vågn op!] fremkom dr. Bailey med følgende interessante bemærkninger:
„Blod er et flydende organ. Når det skal overføres fra ét menneske til et andet, indebærer det mange problemer i forbindelse med biologisk uforligelighed, hvilket i det lange løb har umuliggjort transplantation af hjerte og andre organer.
Da blodlegemer normalt nedbrydes på tres dage og væskefornyelsen sker endnu hurtigere, er en blodtransfusion en midlertidig eller kortvarig transplantation af et flydende organ. Dette er utvivlsomt årsagen til at denne praksis er almindeligt antaget i en tid hvor transplantation af organer anses for at være på forsøgsstadiet.
Imidlertid må vi stadig se sådan på det at transfusion af blod til en vis grad kan siges at være ’en biologisk synd’. I almindelig praksis er risikoen for at få hepatitis efter en enkelttransfusion større end 5 procent, hvilket er påviseligt. Ved flergangstransfusioner er risikoen tilsvarende større. Selv om skaderne som følge af uforligelighed og nyreskaderne efter transfusioner er blevet meget reduceret, kan de aldrig helt undgås, uanset hvor omhyggelig man er med at finde blod der er forligeligt. Der er andre risikomomenter, deriblandt faren for overføring af sygdomme som syfilis, malaria og visse blodparasitter, som ikke helt kan undgås ved de gængse forebyggelsesmetoder.
Af disse og andre årsager som har at gøre med vore specielle problemer, udskifter vi på St. Barnabas-hospitalet så lidt blod som muligt i forbindelse med operationer på åbent eller lukket hjerte. Ved hjælp af en yderst omhyggelig hæmostatisk teknik og ved hjælp af plasmaerstatningsmidler er det næsten altid muligt at få en samarbejdsvillig patient gennem disse procedurer uden at ty til blod.“
For øvrigt har dr. Bailey fundet at patienter blandt Jehovas vidner reagerer gunstigt på disse kirurgiske behandlingsmetoder.