Mississippis oversvømmelser hærger Amerikas spisekammer

MISSISSIPPI og dens bifloder har i år forårsaget en af de største oversvømmelser i Amerikas historie.

Det er ikke usædvanligt at vandet i Mississippi stiger om foråret. Dens bifloder løber igennem de store, velvandede og frugtbare sletter der strækker sig fra Rocky Mountains til Appalacherne. Men oversvømmelserne i år er langt mere omfattende end de plejer at være.

De har hærget det område man kunne kalde ’Amerikas spisekammer’. I flere hundrede år har disse områder leveret store mængder korn, grøntsager, kød og mejeriprodukter til resten af landet, og man havde forudsagt at året 1973 ville give den største høst i historien.

Men disse udsigter er blevet ødelagt. Hvad er årsagen? Hvordan berører det forbrugeren?

Oversvømmelsens årsager

Det var et ret usædvanligt vejrlig der fik floden til at gå over sine bredder. Siden oktober måned var den sydlige og centrale del af De forenede Stater blevet ramt af en række overordentlig kraftige regnskyl.

I marts havde staten Mississippi alene fået 218 procent mere nedbør end i samme måned året før. I Memphis i Tennessee regnede det i 65 af årets 106 første dage.

I Mississippifloden steg vandstanden langsomt, og nåede flere steder rekordhøjde. I april slog vandstanden i St. Louis en to hundrede år gammel rekord, idet den steg over fjorten meter.

Men det var ikke blot vandstanden der var usædvanlig. En talsmand for den amerikanske hærs ingeniørkorps har således sagt: „Dette års oversvømmelser har formet sig som en længere periode med højvande i stedet for en kortvarig stigning i vandstanden.“ Denne vedvarende oversvømmelse har forårsaget omfattende skader.

De øjeblikkelige skaders omfang

Mange steder langs Mississippi og dens bifloder stod huse og gårde helt under vand. Diger og dæmninger af jord blev skyllet bort. Nogle byer, som for eksempel Cairo i Illinois, lignede øer i et oprørt mudderhav. Det er derfor meget forståeligt at en som har oplevet mange Mississippioversvømmelser kalder oversvømmelsen i 1973 for „den store bedstefar til alle de andre“.

Man har regnet ud at oversvømmelsen på nuværende tidspunkt har forvoldt skader for mindst tre milliarder kroner. Mere end tyve mennesker har mistet livet og omkring 35.000 er blevet hjemløse. Det areal som vandet dækkede opgives til at ligge mellem fem og otte millioner hektarer.

Det er egentlig overraskende at de store vandmægder ikke forårsagede større ødelæggelse end de gjorde. Hvad var mon årsagen?

Hvorfor ødelæggelserne ikke blev større

Det kontrolsystem som Mississippi River Commission fra den amerikanske hærs ingeniørkorps har opbygget virkede upåklageligt; der var tilsyneladende ikke et eneste brud. I maj erklærede en af denne kommissions talsmænd at skaderne ville have været fjorten gange så store hvis man ikke havde haft kontrolsystemet.

Dette 3200 kilometer lange system blev påbegyndt efter oversvømmelsen i 1927 da over 300 mennesker mistede livet. Når Mississippi går over sine bredder bliver dens vand ved hjælp af dette system — som har kostet mere end en million dollars for hver engelsk mil (1609 meter) — ledet ind i et gravet kanalsystem.

Det lader dog til at dette kanalnet på trods af sin effektivitet i nogen grad var årsag til at andre områder blev oversvømmet. Mississippi blev så fyldt med vand at den ikke kunne optage de vandmasser som strømmede til fra dens bifloder. Vandmasserne gennembrød derfor flere steder digerne og væltede ind over det omliggende land.

Dette digesystem ville naturligvis kun have været til lidt nytte hvis der ikke havde været nogle hårdtarbejdende mænd som passede det og således var med til at holde skadernes omfang nede. De havde blandt andet travlt med at stoppe huller i digerne. I nærheden af Nairn, en lille by i Louisiana, måtte nogle arbejdshold for eksempel forstærke et skrøbeligt dige ved hjælp af 300 ophuggede biler og flere tusind tons klippestykker.

Langs Mississippi og dens bifloder var der mange frivillige der hjalp med at fylde millioner af sandsække, der skulle tjene som midlertidige diger til at dæmme op for vandet. Andre frivillige, både unge og gamle, sled i timevis sammen med hjemmeværnsfolk og marinesoldater. Ofte måtte de undvære mad og søvn. De deltog i redningsoperationer og prøvede at beskytte beboelseshuse og andre vigtige bygninger mod vandet.

Man reddede også mange menneskeliv ved at foretage en organiseret evakuering af de mennesker som boede i de truede områder. De udnævnte ældste i Jehovas vidners menigheder sørgede ikke blot for deres egne familier, men også for at deres trosfæller kom i sikkerhed.

I Morgan City i Louisiana erfarede man for eksempel at flodportene ville blive åbnet for at mindske trykket på en skrøbelig dæmning; dette ville medføre at den sænkning som byen ligger i ville blive oversvømmet. Her beretter den præsiderende tilsynsmand om hvad de ældste i menigheden gjorde:

„To uger før flodportene blev åbnet havde menighedens ældste, der forventede at noget sådant måske ville blive aktuelt, haft et møde med deres assistenter og nogle af de andre brødre for at organisere evakueringen og sørge for transportmuligheder for den tredjedel af menigheden som ikke selv havde bil. Hver af de lokale studieledere skulle sammen med sin assistent sørge for at de som var tilsluttet hans egen gruppe blev evakueret.“

Om morgenen, tirsdag den 17. april, blev flodportene åbnet. Dagen før var det igen begyndt at regne. Hele Morgan City stod under vand. Menigheden gennemførte højtideligholdelsen af Herrens aftensmåltid efter klokken 18, men derefter blev brødrene evakueret som planlagt.

De fleste af menighedens medlemmer blev indlogeret privat hos Jehovas vidner i den nærliggende Lafayette menighed. Menighederne i Baton Rouge hjalp Lafayette-menigheden med at afholde udgifterne ved at sende økonomisk støtte.

Det var måske landbrugsjorden som led mest under oversvømmelserne; de skader der blev forvoldt vil få langtrækkende konsekvenser.

Langtrækkende følger for Amerikas spisekammer

Hvor alvorlig situationen egentlig er, fremgår af denne udtalelse i bladet Press-Scimitar fra Memphis i Tennessee: „Landbrugskonsulenter . . . advarer om at høsten kan blive så dårlig at det grænser til hungersnød.“

Regnen og oversvømmelserne ramte landmændene dobbelt hårdt. Den regn der faldt sidste efterår medførte at man ikke kunne høste færdig, og i år har landmændene haft så travlt med at bekæmpe oversvømmelserne at de ikke har haft tid til at så markerne til.

Hvor stort vil landmændenes udbytte blive i år? Det må vi naturligvis lade tiden vise, men tænk engang over følgende:

Majsen bliver normalt sået i maj måned; men midt i maj stod mange marker stadig under vand. Først i maj var kun én procent af Missouris majs kommet i jorden. En kommentator bemærker: „Det er uhyggeligt at køre forbi den ene mark efter den anden i det rigeste landbrugsland i De forenede Stater uden at se andet end sidste års majsstubbe stikke op af vandet eller af de opblødte marker.“

For hver dag tilsåningen udsættes sker der en betydelig reducering i udbyttet. Desuden er der mange landmænd der på grund af forsinkelsen tilsår deres marker med hurtigtvoksende majssorter, som sædvanligvis giver ringere udbytte end de normale sorter.

Det vil også gå ud over andre kornsorter. I Arkansas, der er den førende risstat, vil rishøsten blive hårdt ramt, og det gælder også sukkerhøsten.

Der er også mange bomuldsmarker der er blevet berørt af oversvømmelsen. Mange mennesker tror at bomuld kun bliver anvendt i beklædningsindustrien; men for hver 1500 kilo bomuld der plukkes bruges der omkring 1000 kilo til fremstilling af fødevarer og kvægfoder. Af disse 1000 kilo bomuldsfrø fremstilles der olie, mel og foderkager. Arkansas-avisen Democrat bemærkede: „Regnen bliver måske kong Bomulds fald. Flere statsembedsmænd forudsiger at flere regnskyl meget vel kan blive ensbetydende med ’dødsringning’ for bomuldsafgrøden på de oversvømmede marker i Mississippi og Louisiana.“

Mange landmænd overvejer at så soyabønner i stedet for de sædvanlige kornsorter, da soyabønner kan sås senere og sælges til gode priser. Men præsidenten for American Soybean Association advarer om at overproduktion kan medføre et pludseligt fald i soyabønnernes markedspris, og dermed vil landmændenes udbytte blive stærkt forringet.

Derudover har American National Cattleman’s Association anslået at 250.000 stykker fuldvoksent kvæg er blevet dræbt af oversvømmelserne eller af utidige snestorme andre steder i De forenede Stater. Produktionen af svinekød er også blevet ramt på grund af de mudrede marker.

Situationen er blevet yderligere forværret ved at Mississippis luner har forhindret store ladninger kunstgødning i at nå frem til landmændene. Agronomen P. G. Stryker fra Missouri har sagt at denne mangel på kunstgødning er „fortvivlende for de allerede fortvivlede landmænd“.

Og så er der benzinmangelen. Benzinforhandlerne siger at der, efterhånden som vandet forsvinder fra markerne, vil ske en kolossal stigning i efterspørgselen efter benzin, og så bliver situationen, ifølge en landbrugskonsulent, „først rigtig gal“.

Alle disse problemer, som er opstået eller forværret på grund af Mississippis oversvømmelse, vil gå stærkt ud over landmændenes indkomst. Mange mindre landmænd som har måttet arbejde hårdt for blot at opretholde et eksistensminimum, står i fare for at blive ruineret.

Landbrugsskribenten Keith L. Wilkey fra Quincy i Illinois skriver således i Herald-Whig:

„Sjældent, om nogen sinde, i De forenede Staters landbrugshistorie har landmændene haft så mange uberegnelige faktorer at kæmpe med ved forårsarbejdets begyndelse som de har i år . . . Ødelæggende kræfter er fra alle sider væltet ned over landmændene samtidig med at man har oplevet historiens fugtigste forår . . . Der er altid en mængde hvis’er man må regne med i landbruget. Men få landmænd kan huske et år med så mange som i år, og der er sandelig ingen der kan komme og sige at de kan huske et år med så kritiske problemer.“ — 1. maj 1973.

Men hvis landmanden rammes vil det også gå ud over forbrugeren. Mindre forsyninger vil betyde højere priser på levnedsmidlerne senere på året. Mangel på korn vil medføre prisstigning på bagerivarer, men det vil også medføre prisstigning på oksekød og på kød fra andre dyr der lever af korn. Og der er også andre af landmændenes tab som vil kunne mærkes på forbrugerens kostpenge.

Mississippis oversvømmelser har ikke blot generet befolkningen i de områder af De forenede Stater der producerer flest fødevarer, de har også forværret den mangel på fødevarer og de omfattende prisstigninger der hjemsøger hele jordens befolkning.

[Illustration på side 15]

Hele vejen ned langs Mississippi så man frivillige arbejde med at fylde sandsække for at beskytte beboelseshuse og andre vigtige bygninger mod oversvømmelsen