Pas på tempoet

FØLER du ofte at andre stiller større krav til dig end de burde? Eller stiller du måske for store krav til dig selv?

Det kan du finde ud af ved at lægge mærke til om du altid synes at være bagefter, om du altid har travlt. Irriterer det dig hvis du skal vente på noget — på et bord i en restaurant, for eksempel, på en elevator, på en bus, eller på et af familiens medlemmer? Denne konstante følelse af hastværk, af hele tiden at skulle skynde sig, er ikke sund.

Det kan ligefrem skade én fysisk at leve på den måde. Ifølge en californisk hjertespecialist med over fyrre års erfaring er dette den hyppigste årsag til hjertesygdomme. Andre væsentlige årsager er rygning, en kost bestående af for meget kød, mælk og æg, og mangel på motion.

I erkendelsen af at motion er nødvendig har nogle søgt at presse „kondi“ ind i deres travle timeplan. De styrter hjem eller hen til en gymnastiksal, skifter lynhurtigt tøj, og i et forsøg på at motionere mest muligt i den korte tid der er til rådighed overanstrenger de sig, hvorved de gør deres hjerte mere skade end gavn. Det er betydeligt sundere at lade motionen indgå i ens daglige rutine, ved måske at løbe op og ned ad trapperne et par gange i dagens løb. Eller, som nogle har gjort, vælge at spadsere eller cykle på arbejde i stedet for at tage bilen, eller, hvis man bruger offentlige transportmidler, da at gå et stykke af vejen.

Om ens tempo er for stærkt, om man er „stresset“, viser sig på mange forskellige måder. Hvordan tager du det for eksempel hvis du tvinges til at køre langsomt på grund af tæt trafik? Blive du nervøs, klamrer du dig til rattet, tuder du i hornet, eller giver du på anden måde udtryk for din irritation?

I sådanne tilfælde kunne man i stedet vælge at gøre noget positivt — dreje om ad en anden gade, eller måske standse og telefonere hjem så de der venter på en får at vide at man sidder fast i trafikken. Er man imidlertid afskåret fra at gøre noget som helst, forbedrer det ikke situationen at blive ophidset. Det er meget sundere at slappe af og tage det roligt.

Er det sådan at du ofte er utålmodig når du lytter til hvad andre har at sige? Afbryder du for eksempel med ordene: „Kom nu til sagen“? Et sådant hastværk gavner hverken dig selv eller den du taler med. Men hvad skal man gøre hvis man virkelig har travlt?

Måske kunne man sige: „Jeg er meget ked af det, men jeg har travlt lige i øjeblikket. Kan vi ikke drøfte sagen på et andet tidspunkt?“ Hvis vedkommende er en nær slægtning, måske en søn eller datter, kunne man sige: „Jeg vil meget gerne drøfte dette spørgsmål med dig, men lige nu kan jeg ikke give det den opmærksomhed det fortjener. Kan vi ikke tale om det når jeg har bedre tid?“ Vedkommende vil sikkert være taknemmelig fordi man gerne vil hjælpe. Og man vil selv være mere afslappet når man drøfter spørgsmålet på et tidspunkt hvor man kan vise det større opmærksomhed.

Selv om det daglige tempo måske ikke giver én hjertebesvær, kan det være skadeligt på andre måder. Det kan resultere i skuffelser, berøve en glæden ved livet og fornøjelsen ved at gøre noget for andre. En moder føler sig måske helt slået ud fordi hun har så travlt at hun slet ikke har tid til at glæde sig over samværet med familie og venner og kun har få kræfter tilovers til adspredelse.

Hvis du er engageret i forretningslivet, føler du da at arbejdspresset er så stort at det næsten ingen tid levner dig til dine medarbejdere, måske ikke engang til din egen familie? Er du tilbøjelig til at svare andre hårdt? Da bør du oprigtigt overveje om det er klogt at leve i et sådant tempo at det får dig til at handle på denne måde.

Endnu alvorligere er den virkning et forjaget tempo kan have på ens forhold til Gud. Hvad ville du tænke hvis dine børn havde så travlt at de ikke viste den ringeste interesse for dig eller det du havde gjort for dem? Skulle vi vise mindre værdsættelse af den store Skaber, ham som giver os liv og ånde og alt andet? Hvornår takkede du sidst Skaberen i bøn, hvornår satte du dig sidst ned og læste i hans ord, Bibelen?

Hvis du er blevet offer for vor tids forcerede tempo, prøv da at finde ud af hvorfor. Kunne det være fordi du, som en læge har udtrykt det, hele tiden kæmper for at nå det mest mulige på den kortest mulige tid? „Ja,“ indrømmer du måske, „men hvad skal jeg gøre?“

Du kan i hvert fald sætte dig ned og prioritere, måske lave en liste over det der virkelig behøver din opmærksomhed. Og forvis dig så om at du gør det mest nødvendige først. Hvis der så er noget du ikke når, vil det i hvert fald være det mindst betydningsfulde. For en husmoder vil det sikkert være en god idé at drøfte denne liste med sin mand.

Kappestrid og konkurrence er ofte skyld i at nogle kører sig selv for hårdt. Det er let at lade sig rive med af denne ånd, der er så fremherskende i verden. Dette problem kan løses hvis man forstår visdommen i følgende ord fra Bibelen, og lever efter dem: „Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv.“ — Fil. 2:3.

Mange „stressede“ mennesker drives af ønsket om materielle ting, ikke absolut nødvendige ting, men ting der godt kunne undværes. Man kunne passende spørge: ’Hvor stor værdi har disse ting hvis de erhverves på bekostning af helbredet eller på bekostning af et lykkeligt familieliv?’ Det er klogt at give agt på den guddommelige vejledning: „Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har.“ Til dem der følger dette råd, har Gud givet følgende løfte: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ — Hebr. 13:5.

Gør derfor din stilling op. Hvis du føler et stadig stigende pres, så lær at sætte farten ned. Find et tempo som ikke berøver dig dit gode helbred og glæden ved livet, og som ikke får dig til at glemme at vise næstekærlighed. Fremfor alt: Find et tempo som levner dig tid til din skaber, Jehova Gud, og tilbedelsen af ham.