Fra narkoman til sand kristen
„HAN var en hippieklædt narkoman og ’pusher’ [illegal narkotikasælger]. Han brugte marihuana, ’speed’, LSD, heroin, amfetaminer og barbiturater.“ Sådan skildrede en high school-lærer, som er et af Jehovas vidner, en af sine elever i Californien. Hvordan kunne det gå til at denne unge mand senere blev beskrevet som ’en der følger de rette principper’?
Ved et af Jehovas vidners stævner i San Francisco i Californien forklarede vidnet (læreren) hvad der hændte. Han havde denne narkoman som elev i samfundslære og engelsk. Det var almindeligt kendt blandt lærere og elever i skolen at denne unge mand brugte og solgte narkotika. Hans moder og hans ældre broder var også klar over det, men stoppede ham ikke, skønt han til tider endda brugte heroin og opium.
Som en del af hans skolearbejde skulle han udarbejde en rapport der berørte nogle religiøse emner. Hans lærer talte ikke om religion i timerne, men han fandt nogle citater om arkæologi og historie fra Vagttårnsselskabets publikationer, maskinskrev dem og gav dem til eleven. På den måde blev den unge mand interesseret i religiøse emner.
Imidlertid bragte hans illegale forbindelse med narkotika ham i konflikt med myndighederne. Politiet arresterede ham en del gange, og til sidst modtog han en betinget dom, der kunne have resulteret i ti års fængsel. Da læreren hørte om dette henvendte han sig på eget initiativ til eleven og gav ham et eksemplar af bibelstudiebogen Sandheden der fører til evigt liv. Næste dag spurgte læreren ham hvad han mente om bogen og fik dette begejstrede svar: „Det er sandheden!“ Læreren blev nu hans lærer i en anden betydning, for efter skoletid ledede vidnet et bibelstudium med den unge mand. Moderen ville ikke tillade at studiet foregik i hendes hjem, så de studerede i lærerens bil.
Stævnedeltagerne hørte læreren fortælle: „De næste syv måneder var spændende. Den sjuskede påklædning forsvandt. Han lod sit skæg falde, klippede sit hår, smed sin beskidte, lasede hat væk og fortalte sine venner at han kun ønskede deres selskab hvis de var interesseret i at drøfte bibelske emner. Forvandlingen gjorde et stort indtryk på skolens personale, lærere og elever. Sproget, klædedragten, opførselen og udseendet undergik en så bemærkelsesværdig forandring at navnet Jehova kunne høres over hele skolen som grunden til at han var blevet ’en helt ny dreng’.“
Denne fyr delte tit det han lærte med sin veninde, der underviste i baptistkirkens søndagsskole.
Den unge mand måtte ligefrem klare stormangreb af modstand fra familien, men han stod det igennem. Den største kamp han måtte kæmpe var imidlertid at give afkald på marihuana’en. Mange gange nævnte han for læreren at han ikke troede han kunne vænne sig af med det; måske gav det ham en slags tryghed. Vidnet siger: „Jeg bad ham simpelt hen om at blive ved med at læse Romerbrevet 12:1 og minde sig selv om Jesu eksempel. Kunne Jesus have haft en sådan vane? Kunne han forestille sig Jesus ryge marihuana? Det kunne han ikke.“ Til sidst havde han også aflagt denne vane.
Til glæde for den forkynder der fortalte oplevelsen, gjorde den unge mand fremskridt så han blev kvalificeret til at blive døbt som et Jehovas vidne. Myndighederne har endda ladet ham klassificere som en ordets tjener. Han ser nu tilbage på sit tidligere liv som noget der var spild af tid og kræfter og ’jag efter vind’.
Hans veninde? Med tiden blev hun også et døbt vidne for Jehova, og omkring et år senere blev de gift. Medlemmer af begge deres familier var med til brylluppet. En af slægtningene, der havde lagt mærke til den fuldstændige forandring i deres levemåde og de nye normer de nu levede efter, bemærkede: „Det er dejligt at se at der er folk som følger rette moralprincipper. Det ser man ikke meget til længere.“
Enhver der har et oprigtigt ønske om at lære Gud og hans hensigter at kende, kan opnå virkelig fred i sindet — ikke bare et uvirkeligt „øjebliksparadis“, men håbet om et virkeligt og varigt paradis, gennem studium af Bibelen sammen med Jehovas vidner. — Åb. 21:4.