Mennesker der har sejret over verden

En rapport fra Jehovas vidners internationale stævne „Guds sejr“

DEN 20. juni 1973 begyndte Jehovas vidners internationale stævne i Detroit i Michigan, U.S.A. Det var det første af en række stævner der under temaet „Guds sejr“ blev afholdt i storbyer over hele jorden. Omkring fyrre af disse stævner blev afholdt i august måned i U.S.A., Canada, Europa og Asien. Fra september til januar var byer i Mellemamerika, Sydamerika, Stillehavsøerne, Australien og Afrika værter for yderligere tredive stævner.

Det internationale præg fremgik tydeligt af det stævne der blev afholdt på Yankee Stadium i New York den 6.-10. juli. Der var deltagere i alle aldre, med vidt forskellig baggrund, og fra næsten alle verdensdele. (Hundreder af delegerede fra forskellige lande gjorde kun et kort ophold i New York før de fortsatte til andre stævner i Amerika.) Fra den 19. til den 29. juni ankom treogtredive charterfly, hver med 179 passagerer, fra hele Europa til den internationale John F. Kennedy-lufthavn. Der var også mindre grupper der kom fra steder som Indien, Etiopien, Tyrkiet og Brasilien. Ja, blandt de 79.256 der var til stede i New York, var der delegerede fra over tres lande.

Over hele verden bliver der sagt mange store ord om fred og broderskab. Men de delegerede der rejste til disse stævner beviste at det kan være, og er, en realitet. Selv om de kommer fra mange forskellige lande er de ikke adskilt af splittende kræfter men forenede i et kristent broderskab. Med Guds hjælp har de sejret over verden og det hårde pres den øver.

De har sejret over nationalisme

Nationalismen er en af de kræfter der har virket mest splittende på verden i dag. Efterhånden som flere og flere lande får selvstyre bliver problemet større. Jesus sagde om sig selv: „Jeg har overvundet verden,“ og han sagde ligeledes i en bøn at hans disciple „ikke er af verden“. (Joh. 16:33; 17:14) Disse ord tager Jehovas vidner til sig, uanset hvilket land de bor i.

Tænk for eksempel på et område som Nordirland. Hundreder er blevet dræbt i krigen mellem katolikker og protestanter. Men Jehovas vidner deltager ikke i striden. „Folk respekterer Jehovas vidner i Nordirland fordi vi er neutrale,“ fortæller en repræsentant fra Belfast. „Det er virkelig blevet kendt at vi er anderledes.“ Han peger også på at forholdene i Nordirland har åbnet mange retsindige menneskers øjne for hvor usikker verden er. Nu er de mere lydhøre over for Bibelens budskab som Jehovas vidner bringer dem.

De Jehovas vidner fra forskellige dele af Afrika der overværede stævnet i New York, har også overvundet nationalismen. Fra Afrika er der eksempler på at nogle der stod for at blive stammehøvdinge har afvist denne mulighed, sammen med de privilegier og den prestige det ville bringe med sig.

Nogle af de delegerede har i mange, mange år modstået nationalismen. En deltager der bor i nærheden af London husker hvilke kampe Guds folk havde under de to verdenskrige. Nogle af medlemmerne af hans egen familie mistede deres arbejde og blev sat i fængsel fordi de stod fast på et neutralt standpunkt. Under den anden verdenskrig bragte han og hans hustru Bibelens trøstende sandheder ud til dem der boede i landets udbombede egne. De mange prøvelser og vanskeligheder i årenes løb har ikke svækket dette ægtepar. De siger tværtimod: „Modstand virker styrkende på en.“ De over hundrede år de tilsammen har haft i den kristne tjeneste, viser tydeligt at verden ikke har sejret over dem.

Men der er andre kræfter end nationalismen der har søgt at ødelægge den enhed og tro der ejes af Guds folk i nutiden.

De har overvundet materialisme

Da apostelen Johannes skrev til kristne der havde „sejret over den Onde“, gav han følgende råd: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden!“ Det omfatter også den materialisme der findes i verden. Også i nutiden modstår de kristne materialismens pres. — 1 Joh. 2:14-17.

En englænder der sammen med sin familie overværede stævnet i New York, var engang direktør i et stort fødevarefirma. Hans arbejde var en spændende udfordring til ham, men det tog også megen tid. Han sagde ofte til sig selv at det var „for familiens skyld“ han arbejdede så hårdt for at tjene penge. Men, siger han, en dag slog det ham at det bedste denne verden kunne tilbyde hans familie, kun var det næstbedste. At give efter for materialisme ville ikke give hans familie evigt liv og lykke. Så spurgte han sig selv: „Hvordan kan jeg forkynde at dette system nærmer sig sin afslutning, og samtidig selv være så afhængig af det?“ Han sagde sit arbejde op og solgte sit hus og sine møbler. Nu tjener han og hans familie i et andet område, hvor de har en større andel i at hjælpe andre til at lære Guds vilje at kende.

Materialismen eksisterer også i lande der ikke er blevet så stærkt industrialiserede. En missionær der kom tilrejsende fra Papua fortæller at dette land har haft økonomisk fremgang siden det begyndte at dyrke kaffe i større stil for ti til femten år siden. Er folk så blevet mere velstående? I hvert fald ikke de der bruger den øgede indtægt til at købe alkohol for. Drikkeri, kriminalitet og andre samfundsproblemer vinder frem.

Men hvad gør sande kristne i sådanne lande? Denne missionær fortæller at de fleste ikke lader sig berøre af den materialistiske tankegang. Med dem sker der virkelige fremskridt uden at de bliver slaver af materialisme. Hvordan? Ved at de lærer at bruge deres midler i overensstemmelse med kristne principper. I stedet for at drikke deres penge op, forsørger de nu deres familie med dem.

Naturligvis er det Gud selv der til sidst vil fjerne hele det materialistiske system i verden. Et ægtepar fra Sydamerika siger: „Brødrene gør deres bedste med de materielle goder de har, og så venter de tålmodigt på at Jehova vil sejre over denne verden.“

De er ikke besejrede af umoralitet

Lige siden det første århundrede er kristne også blevet advaret om at de ikke må lade sig overvinde af urenhed og kønslig umoralitet. (Åb. 2:20-26) De delegerede ved stævnet i New York havde også aflagt denne verdens umoralske og urene levevis.

En gruppe på tre delegerede fra Beirut i Libanon tilhørte engang et femmands orkester. De lærte sandheden om Bibelen at kende af Jehovas vidner og indså at de måtte ændre deres levevis. Men det var ikke let for dem at lave om på deres vaner. En af dem fortæller: „Jehova hjalp mig til at overvinde vaner som jeg aldrig havde troet jeg kunne slippe — hashrygning, tobaksrygning og et umoralsk liv.“ Ja, med Guds hjælp sejrede han over denne verdens urenhed.

Disse delegerede og de titusinder der var sammen med dem, er ikke bukket under for det pres som nationalisme, materialisme og umoralitet øver; de har „sejret over verden“. Stævneprogrammet medvirkede i høj grad til at styrke dem til at bevare deres tro. Hvordan?

Programmet peger hen til Guds sejr

Både i foredrag, demonstrationer og bibelske skuespil blev stævnedeltagerne mindet om sandheden i apostelen Johannes’ ord: „Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ (1 Joh. 5:4) En af talerne sagde: „Det spørgsmål en discipel må stille er: Vil verden vinde over ham, eller vil han vinde over den?“

Ved stævnet i New York var der et særligt program for de gæster der talte fremmede sprog. Tre formiddage holdt ældre medlemmer af staben ved Vagttårnsselskabets hovedkontor nogle korte indlæg.

Rundture og indlogering

Tusinder af gæsterne ville gerne se Vagttårnsselskabets hovedkontor. De så hvordan bibler, bøger og blade blev fremstillet, tryksager som de måske selv skulle bruge senere. De besøgte også „Betel“, som er bolig for de 1300 der arbejder på trykkeriet og kontorerne og tager sig af det øvrige arbejde der skal gøres. Stævnets oplysningsafdeling arrangerede over hundred særlige busture til Watchtower Farm. Her produceres føde til staben af medarbejdere ved Betel — grøntsager, frugter, kød og mejeriprodukter. I en nylig færdiggjort fabriksbygning her på Watchtower Farm bliver der desuden trykt en del af oplaget af bladet Vagttårnet.

Men hvordan blev der draget omsorg for alle disse gæster mens de var i New York? Flere måneder i forvejen traf stævnets indlogerings- og oplysningsbureauer særlige arrangementer. En stor sektion af Pan Am Airlines’ nye terminal i Kennedy-lufthavnen blev reserveret til modtagelse af de tilrejsende delegerede. Busser transporterede dem videre til et centralt ’fordelingscenter’. Der havde man organiseret en ’bilpulje’ på over 500 biler hvis ejere frivilligt havde tilbudt at bringe gæsterne til deres logi. Omkring 90 procent af de tilrejsende blev indlogeret hos amerikanere som er Jehovas vidner eller interesseret i deres arbejde. I de tilfælde hvor det var muligt blev tysktalende gæster indkvarteret hos tysktalende amerikanere, franske gæster hos fransktalende amerikanere, og så videre. I nogle tilfælde måtte stævnedeltagerne og deres værter dog gøre sig forståelige ved hjælp af gestus og tegnsprog eller med de få ord de kendte af den anden parts sprog. Og alligevel var de forenede af det ægte broderskabs bånd.

Jehovas vidners internationale stævne „Guds sejr“ er endnu et bevis på at vidnerne har sejret over denne verdens splittende indflydelse. Guds folk afventer den tid der snart vil komme, hvor Herren Jesus Kristus vil fuldføre sin sejr over alle sine fjender. Alle de største hindringer for freden vil da være helt forsvundet, og en stor skare overlevende vil jublende udbryde: „Sejren tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet!“ — Åb. 6:2; 7:9, 10, New English Bible.

[Illustration på side 12]

Ingen nationale eller racemæssige skel forstyrrer det ægte, kristne broderskab blandt Jehovas vidner

[Illustration på side 13]

I lufthavnen fik stævnedeltagerne en hjertelig velkomst af de lokale Jehovas vidner

[Illustration på side 13]

Jehovas vidner fra forskellige lande blev budt velkommen som gæster i de stedlige Jehovas vidners hjem

[Illustration på side 14]

Et besøg på Vagttårnsselskabets trykkeri var et af højdepunkterne under opholdet i New York

[Illustration på side 15]

Spanske Jehovas vidner glæder sig over at høre dem der har bevaret deres kristne neutralitet i mange år, fortælle nogle af deres oplevelser