De europæiske stævner „Fred på jorden“ opbygger troen

VI LEVER i en tid da troen på Gud er på retur i kristenheden. Selv præster hører man nu kritisere Gud og Bibelen. Men det er kun hvad Bibelen har forudsagt ville ske. — Matt. 24:12; 2 Tim. 3:1-5; 4:3, 4.

Imidlertid har Bibelen også forudsagt at mens det vil gå tilbage for den falske religion, vil den sande gudsdyrkelse hastigt brede sig før afslutningen på den nuværende tingenes ordning. (Es. 2:2-4; Matt. 24:14) At der finder en sådan opbygning af troen sted, sås ved de internationale stævner som Jehovas vidner afholdt i Europa i juli og august sidste år under mottoet: „Fred på jorden“.

Avisartikler gav udtryk for forbavselse over at tusinder samledes for at opbygge deres tro på Gud og hans ord, Bibelen. I fem stævnebyer var i alt 348.262 til stede ved det offentlige foredrag „Den kommende fred i tusind år“. De store tilhørerskarer svarede til hvad man havde set ved de otte stævner som var blevet afholdt i Nordamerika i juli måned.

Kæmpestævne i London

Det første stævne i Europa blev holdt på Wembley Stadion i London fra den 29. juli til den 3. august. Der var deltagere fra 63 lande. Hovedforedraget søndag eftermiddag blev hørt af 82.416. Stadion var fyldt til sidste plads. Ekstra siddepladser var opstillet på cindersbanen. Empire Pool ved siden af var fyldt, og i telte uden for stadion sad folk samlet om højttalere.

Programmet såvel på Wembley som alle de andre steder havde som hovedformål at øge troen på Gud og hans ord, Bibelen. Hvor fast denne tro er, bemærkede en journalist som antallet af de 2215 nye forkyndere der blev døbt, gjorde indtryk på. Han sagde: „Her er ingen der råber ’Halleluja, pris Herren!’ Ingen med glasagtige øjne eller som ekstatisk kaster sig til jorden — nej, hver eneste er HELT SIKKER og fuldt på det rene med hvad han gør.“

Guds ord siger om troen at „hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død“. (Jak. 2:17) En ret adfærd må altså være forbundet med sand tro på Gud. I den forbindelse kan nævnes hvad der stod i Wembley News: „Hvordan var nu de lokale beboeres reaktion på alle disse vidner? Nogle var imponeret over deres gode opførsel. En gik endog så vidt som til at sige at hvis denne tro kan bevirke at så mange tusinde har en opførsel der gør dem ære, så er det måske værd at ofre lidt mere opmærksomhed på denne tro; Jehovas vidner bør for fremtiden betragtes med større anerkendelse end det hidtil har været tilfældet.“

Stævnet i København gør sin virkning

Stævnet der blev holdt i Københavns Idrætspark fra den 5. til den 10. august gjorde også sin virkning. Tilhørerantallet ved det offentlige foredrag var 42.073, og 1407 blev døbt. I den lokale avis Øbrobladet hed det i en overskrift: „INTERESSEN FOR DEN TOTALE VERDENSFRED HAR SKAFFET ØSTERBRO DET STØRSTE OPBUD AF TURISTER NOGENSINDE.“

Berlingske Tidende sagde i en leder: „Virkelige massemøder er en sjældenhed i Danmark . . . og i særdeleshed er religiøse mammut-arrangementer da noget næsten helt ukendt. Derfor har den internationale kongres, som Jehovas Vidner i denne uge gennemfører i København, ganske naturligt vakt en vis opsigt. Der opereres med imponerende tal på dette stævne — man regner med mellem fyrre og halvtreds tusinde deltagere, hvoraf mellem ti og tyve tusinde har slået sig ned i og omkring hovedstaden som campister. . . . Det har fået mange til at spærre øjnene op i forbavselse, . . . Man kunne såmænd godt ønske, at folkekirken ville arbejde blot halvt så nidkært med at sprede oplysning om, hvad kristendom er, som vidnerne propagerer på gader og stræder for deres drømme om tusindårsriget.“

Deltagere strømmede til fra Finland, Norge og Sverige. I alt var tredive lande repræsenteret. Programmet blev afviklet samtidig på dansk, finsk, norsk og svensk i fire forskellige sektioner. Når talerne fra De forenede Stater holdt deres foredrag på engelsk, blev de straks oversat til alle fire sprog. Nogle møder uden for det egentlige program blev også holdt på engelsk og islandsk.

Foredragene, som behandlede enten Bibelens profetier eller den kristnes adfærd, og de bibelske skuespil, som blev opført samtidig på alle fire scener, gjorde et varigt indtryk på de tilstedeværende. Deres tro på Gud og hans hensigter blev styrket. Udgivelsen af den nye 192-siders bog Er Bibelen virkelig Guds ord? på dansk, finsk, norsk og svensk blev hilst med begejstring. Ved stævnerne i Nordamerika og England var udgivelsen af bogen på engelsk og spansk allerede blevet bekendtgjort. Stævnedeltagerne gav udtryk for deres påskønnelse af bogen, som er skrevet med det formål at opbygge troen på Gud og hans ord.

Troen på Gud kommer til udtryk i lydighed mod hans love, deriblandt dem der påbyder ærlighed. En af de mange hændelser i forbindelse med stævnet i København viser hvordan denne ærlighed virker, og er samtidig et vidnesbyrd om hvor sjælden en egenskab den anses for at være hos folk i almindelighed. Et af Jehovas vidner gik ind i en lille butik for at købe noget børnetøj. Da hun kom udenfor lagde hun mærke til at butiksindehaveren havde givet hende ti kroner for meget tilbage. Hun gik ind i forretningen igen og afleverede pengene. Butiksindehaveren var så forbavset over denne ærlighed at hun gav vidnet to bluser til hendes to-årige datter. De repræsenterede en værdi af 17 kroner!

Når folk retter sig efter Guds love medfører det sand fred, orden og enhed, selv hvor mange samles i stort tal og må arbejde nært sammen. En iagttager udtalte: „Det er opmuntrende at se at der findes et sted på kloden hvor folk kan være enige og omgås hinanden i fred. Det er jo ellers altid uenighed man ser, især på det religiøse område. Sådan er det ikke her.“

Hidtil største presseomtale i Frankrig

Samtidig med stævnet i København løb et andet af stabelen i Paris. Der var deltagere fra 78 lande. De 47.480 der kom til det offentlige foredrag fyldte hurtigt de 25.000 pladser der var til rådighed på Colombes Stadion. Tusinder flere fik plads på de uoverdækkede tilskuerpladser og, med særlig tilladelse, på den nye olympiske væddeløbsbane. Mange andre hørte foredraget gennem højttalere der var installeret på en nærliggende camperingsplads og uden for stadion.

Programmet blev præsenteret på andre sprog end fransk. I den portugisiske sektion hørte 2731 det offentlige foredrag. Dette var tre gange så mange som det portugisiske antal tilstedeværende ved stævnet i Toulouse i 1968. I den polske sektion var 600 til stede. Særlige møder blev holdt for de engelsktalende deltagere.

Det var forbløffende at så mange som 3619 blev døbt ved stævnet i Paris. Da tre hele sektioner på stadion rejste sig for at besvare de to spørgsmål der stilles til dåbskandidater, og disse tusinder af kandidater svarede med et vældigt „Oui!“, lød der et kraftigt bifald fra forsamlingen.

Det katolske dagblad L’Aurore sagde om dåben: „Dette er aldrig hændt før i nogen svømmehal i Paris, ikke engang på en af de varmeste dage . . . klokken 10 stod [3619] og ventede under en brændende sol på at komme ind i den olympiske svømmehal. . . . En sådan tålmodighed måtte skyldes et stærkere motiv end ganske simpelt at få sig en dukkert. . . . Dog må man ikke tro at hvem som helst kan blive døbt på denne måde, . . . før dåben høres dåbskandidaten i bibelkundskab ved en eksamination hvor 80 spørgsmål skal besvares. Et spædbarn kan naturligvis ikke opfylde dette krav.“

Stævnedeltagerne hilste begejstret udgivelsen af den nye bog Er Bibelen virkelig Guds ord? på fransk og portugisisk. Der er et stort behov for denne bog her såvel som andre steder, for selv om 80 procent af befolkningen i Frankrig bekender sig til den katolske tro, er det i mange tilfælde kun af navn. De har ingen tro mere. Den katolske kirke har ikke vist dem nødvendigheden af at læse Bibelen som Guds ord.

En ny „by“ bygges i Nürnberg

En by som blev bygget til at huse mindst 120.000 mennesker — i kun otte dage — og som derefter ville blive nedrevet! Sådan kan den mammut-by beskrives som blev rejst af Jehovas vidner til det gigantiske stævne i Nürnberg fra den 10. til den 17. august sidste år. Antallet af tilstedeværende ved det offentlige foredrag „Den kommende fred i tusind år“ kom op på 150.645, og der var deltagere fra 78 lande.

Da denne nye storbys beboere flyttede ind, fandt de at alt var rede til dem — bolig, mad og sanitære anlæg. I løbet af fjorten timer havde det store flertal af indflyttere fået anvist plads! Den første dag var der 119.713 „indbyggere“ inden for byens „mure“!

Hvad krævedes der for at bygge en sådan by? For det første måtte der være et stort areal til rådighed. Dernæst måtte der være en uhyre parkeringsplads som kunne tage omkring 20.000 biler og 250 busser. Der måtte også være en jernbanestation i nærheden som kunne ekspedere et særtog med 1200 passagerer hvert enogtyvende minut — 40 tog i alt.

Alle disse krav blev opfyldt af den kæmpemæssige paradeplads som ligger i udkanten af Nürnberg. De udstrakte græsbevoksede områder ville være ideelle til opstilling af campingvogne og beboelsestelte, til bespisningstelte og andre stævneafdelinger. En uhyre helikopterlandingsbane som ikke i øjeblikket var i brug ville løse parkeringsproblemet — det viste sig at være en enorm parkeringsplads! Bag talerstolen, hvorfra man havde udsyn over den kæmpemæssige paradeplads, var der en jernbanestation som kunne ekspedere 40 særtog om dagen.

Det var rigtignok ideelle forhold som man ville have svært ved at finde magen til andetsteds. Hitler havde ladet pladsen anlægge med henblik på sine militærparader. Nazisterne havde på det voldsomste forfulgt Jehovas vidner og sendt tusinder af dem i koncentrationslejre, hvor mange havde mistet livet. Nu benyttede Jehovas vidner, mangedoblet siden Hitlers dage, denne plads.

„Byen i byen“ rejste sig hurtigt. Der blev opstillet telte til de 26 afdelinger som tog sig af „byens“ administration. Der blev installeret toiletter og steder hvor man kunne vaske sig — 1200 i alt — på campingpladsen. Syv kølevogne hvori man kunne opbevare letfordærvelige madvarer udgjorde et helt lille tog. I bespisningsteltene kunne man ekspedere 65.000 personer i timen. De elektriske installationer alene krævede 13.000 meter kabel, og 148.000 siddepladser blev indrettet på paradepladsen hvorfra deltagerne kunne lytte til programmet.

Under overskriften „En ny by sprang op i udkanten af byen“ stod der dagen før i en artikel i Nürnberger Nachrichten: „De vil alle få et sted at bo og alt vil blive ledet til fuldkommenhed, indtil mindste detalje. Frivillige fra [Vagttårns-]selskabet har gjort et godt stykke arbejde.“ Fränkische Tagespost skrev at stævnet var „en organisationsmæssig bedrift af første rang, som må gøre spotteren og enhver anden udenforstående fuldstændig målløs“.

Der var arrangeret møder hvor dele af programmet blev fremført på andre sprog end tysk: på kroatisk, hollandsk, græsk, slovensk og tyrkisk. Begejstringen hos disse udenlandske stævnedeltagere var enorm, da mange af dem ikke kan forsamles frit til lignende stævner i deres eget land. En af deltagerne fra Tyrkiet sagde: „Jeg ved ikke om dette er drøm eller virkelighed. Det er den største oplevelse i mit liv. Bare disse skønne dage aldrig ville ende!“ Det højeste antal tilstedeværende ved ovennævnte møder var som følger: Kroatisk: 1791; hollandsk: 20.545; græsk: 5093; slovensk: 1026; og tyrkisk: 361.

Da vidnerne fra Grækenland og Tyrkiet hørte at Vagttårnsselskabet havde udsendt bogen Sandheden der fører til evigt liv på deres sprog, gav de udtryk for stor begejstring. Blandt de mange andre nye publikationer var bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? på hollandsk og tysk.

Massedåben, hvorved 5095 nye forkyndere blev døbt, optog journalisterne meget. Bestyreren af svømmehallen hvor dåben fandt sted udtalte: „Det er forbavsende hvor godt det hele fungerer og at alle kommer så godt ud af det med hinanden.“ Han sagde at han hellere ville arbejde sammen med 5000 Jehovas vidner end med 300 andre!

Hvor godt man har lært Jehovas vidner at kende i Nürnberg fremgår af følgende oplevelse. En ung mand som bar et af Jehovas vidners reversmærker sad og røg i en sporvogn. En politibetjent bemærkede den unge mand og gik hen til ham og sagde: „Hvornår er Jehovas vidner begyndt at ryge?“ Den unge mand blev så overrumplet at han ikke kunne svare, hvorpå betjenten bad ham legitimere sig og tog ham med på politistationen. Der fandt man adskillige stjålne tasker og punge i hans kuffert. Det der havde afsløret at han ikke var et af Jehovas vidner, var at han røg!

Stort stævne i Rom

Mens stævnet gik sin gang i Nürnberg, afvikledes et andet i Rom. Stævnelokalerne var de to haller Palazzo dello Sport og Palazzo dei Congressi. I disse to store bygninger, som lå i nærheden af hinanden, fremførtes programmerne på italiensk og spansk.

Her var presseomtalen ligeledes stor, for vort vedkommende den hidtil største i Italien. Mange udmærkede avisartikler behandlede stævnet, som også blev omtalt i radio og fjernsyn. De store dagblade anmodede flere gange om oplysninger fra stævnets presseafdeling.

Milano-bladet Il Giorno havde bemærket Jehovas vidners bibelfaste tro og udtalte: „De er militærnægtere, men de betaler deres skat som sande mønsterborgere og følger det bibelske princip om at ’give kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er’. . . . De udgør et yderst fast sammentømret samfund, som følger enkle, strenge og religiøse moralforskrifter.“

En repræsentant for den katolske presse udtalte: „Med hensyn til at praktisere sin religion må jeg indrømme at I efterlever kristendommen bedre end vi katolikker gør.“ Og en redaktionssekretær ved France-Soir sagde: „Ja, hvis hele verden levede som I lever, ville vi allerede være i paradis.“

På stævnets første dag var Palazzo dello Sport, som en af stævnedeltagerne udtrykte det, „fyldt med politi“. Der var politi fra den lokale politistation, fra politiets hovedkvarter, og også fra det politiske politi. Men den følgende dag var der næsten ingen! En politibetjent sagde: „I går gik jeg indenfor og hørte nogle af foredragene. Jeg kunne godt lide deres indhold, især foredraget der hed ’Hvordan betragter du myndighed?’ Senere kom jeg i snak med en af deltagerne, der på en meget letforståelig måde forklarede mig nogle ting fra Bibelen som jeg aldrig har forstået før.“ Ligesom de øvrige betjente var han imponeret over den orden der prægede forsamlingen.

På stævnets sidste dag var i alt 25.648 til stede, 19.438 ved det italienske møde og 6210 ved det spanske. Så mange som 2212 blev døbt. Både de italienske og spanske stævnedeltagere gav udtryk for deres glæde over modtagelsen af den nye bog Er Bibelen virkelig Guds ord? på deres egne sprog.

Da stævnerne i Nürnberg og Rom var afviklet, var man nået til ende med de internationale stævner i Europa i denne omgang. Sammenlagt havde der ved tretten stævner i Nordamerika og Europa været 840.572 til stede ved de offentlige foredrag, og i alt 27.442 var blevet døbt.

Endnu tolv internationale stævner skulle afholdes i andre dele af verden fra oktober til december. Ved alle disse stævner erfarer deltagerne det samme — at deres tro på Gud og hans vidunderlige løfter bliver opbygget.

[Illustration på side 27]

Ung stævnedeltager hilser på nyankomne fra Afrika, nogle af de 82.416 der var samlet på Wembley Stadion i London

[Illustration på side 28]

I København blev programmet fremført på fire sprog samtidig, i fire sprogsektioner, en dansk, finsk, norsk og svensk sektion

[Illustration på side 42]

Bibelske skuespil understregede punkter der styrkede troen på Gud

[Illustration på side 43]

Europæiske og afrikanske stævnedeltagere i Paris glæder sig over den nye bog „Er Bibelen virkelig Guds ord?“ på fransk

[Illustration på side 44]

En del af den nye „by“ som blev rejst af Jehovas vidner i nærheden af Nürnberg og som husede 150.645 deltagere fra 78 lande ved stævnet „Fred på jorden“

[Illustration på side 45]

En afdeling af kæmpekøkkenet i Nürnberg med nogle af de store kedler der blev brugt ved madlavningen

[Illustration på side 46]

Italienske stævnedeltagere i Palazzo dello Sport i Rom lytter til programmet. Jehovas vidner fik deres hidtil bedste presseomtale her