Hvor stammer ordene fra?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I RHODESIA

VORE tanker er så uløseligt forbundet med ordene i det sprog vi taler, at det er umuligt for os at formulere vore tanker uden at bruge ord. Men hvor stammer ordene fra? Hvordan opstår de?

De der kender Bibelen ved at det er Jehova Gud selv der er sprogets store Bygmester. Det var ham der gav den første mand og kvinde evnen til at tale, og senere, da Babelstårnet blev bygget, lod en mængde forskellige sprog opstå, som hvert havde sit eget ordforråd og sin egen grammatik. På denne effektive måde blev et projekt som var påbegyndt af modstandere af Gud og hans hensigt, tilføjet et forsmædeligt nederlag. — 1 Mos. 11:1-9.

Det er et fængslende studium at undersøge det samspil der har været mellem de forskellige sprog siden da og den virkning de har haft på hinanden.

Det engelske sprog bliver til

Hvad det engelske sprog angår, så regner vore dages sprogforskere det blandt de germanske sprog, for det har sin oprindelse i det sprog der taltes af anglerne og sakserne, som kom fra den del af Vesteuropa der blev til den romerske provins Gallien. Nu er sproget imidlertid blevet en ’blandet cocktail’ af mange forskellige tungemål. En stor del af det stammer fra græsk og latin og fra det oprindelige angelsaksiske sprog; men i det engelske ordforråd er der også rester af dansk, fransk, italiensk, hindi, russisk og tyrkisk, for blot at nævne nogle få sprog.

Ordenes forstavelse eller „præfiks“ kan give et fingerpeg om hvor ordet stammer fra. Forstavelsen „tele-“ kan for eksempel vise at ordet stammer fra græsk. Det græske ord „tele“ betyder „fjernt“, og for eksempel ordet „telegram“ kunne således oversættes med „noget der er skrevet fra et fjernt sted“. „Teleskop“ har noget at gøre med „at se fra et fjernt sted“. Ordet „television“ er en slags bastardord, idet den første del kommer af græsk og den sidste del af latin. Dets betydning dækkes udmærket af ordet „fjernsyn“ — det er jo det man gør: man „ser noget der kommer fra et fjernt sted“ når man ser TV.

„Pan-“ er en anden græsk forstavelse. Vi kender den fra ordet „pantheon“, som betyder „til alle guder“. Vi har den også i fremmedordet „pandæmonium“, som betyder „indbegrebet af alt ondt“. Bogstaveligt kan det oversættes med „alle dæmoner“, og det forekommer netop som om alle dæmoner er sluppet løs når der hersker pandæmonium.

Ordenes endelser eller „suffikser“, som sprogforskere kalder dem, kan også i mange tilfælde hjælpe os med at afgøre et ords oprindelse. Som bekendt ender mange ord på „-logi“, for eksempel „arkæologi“, „antropologi“, „biologi“ og „geologi“. Det sidste led i disse ord kan oversættes som „læren om“, og „arkæologi“ betyder derfor „læren om gamle ting“, „antropologi“ betyder „læren om mennesket“, „biologi“ betyder „læren om livet“, og „geologi“ betyder „læren om jorden“.

Den der er på rejse i England kan ikke undgå at bemærke at navnene på visse byer har de samme endelser. Det gælder for eksempel Chester, Chichester, Manchester og Rochester, samt Bicester, Chirencester, Leicester og Worcester. Hvorfor denne lighed? Jo, disse navne er et levn fra dengang romerne besad England og der blev oprettet militære lejre som skulle bevare Pax Romana (den romerske fred). Det latinske ord for „lejr“ er castra, hvoraf endelserne „-chester“ og „-cester“ er afledet. Man vil måske bemærke andre engelske stednavne, såsom Wigston Parva og Wigston Magna, som atter illustrerer hvilken indflydelse latin har haft på det engelske sprog. På latin betyder parva „lille“ og magna „stor“, så disse stednavne betyder simpelt hen „lille“ Wigston og „store“ Wigston.

I nogle tilfælde er person- og stednavne blevet optaget i det engelske sprog som navne på ting der benyttes hver dag. En bygningskran kan på engelsk hedde „derrick“, men den håndværker der benytter sig af kranen tænker måske ikke på at den har sit engelske navn fra en mand ved navn Derick, som var bøddel i England i det syttende århundrede.

Hvorfor siger engelske mødre til deres små børn at de skal tage deres „wellingtons“ på for ikke at få våde fødder, når de lige så godt kunne kalde dette praktiske fodtøj for „gummistøvler“? Jo, støvlerne har deres navn efter hertugen af Wellington, den berømte general fra slaget ved Waterloo i 1815, som skal have benyttet denne slags fodtøj. Den tyske feltmarskal von Blücher syntes bedre om en anden form for fodtøj, nogle kraftige halvstøvler eller spadseresko, som nu på engelsk går under navnet „bluchers“. [Mere kendt på dansk er måske ord som „cardigan“ og „raglanærmer“, der stammer fra navnene på de engelske generaler Cardigan og Raglan fra Krimkrigens tid.]

Når man lærer om elektriciteten får man at vide at de ord der betegner henholdsvis elektrisk effekt, spænding, strømstyrke og modstand, er hentet fra navnene på James Watt (skotsk ingeniør), Alessandro Volta (italiensk fysiker), Ampére (fransk videnskabsmand), og Georg Ohm (tysk videnskabsmand). Disse betegnelser bruges hver eneste dag.

Der er også eksempler på at ord er blevet dannet af de første bogstaver i en række ord der tilsammen er en betegnelse for et eller andet. En forkortelse af denne art har vi i ordet RADAR, der er dannet af bogstaver fra det engelske udtryk „radio detecting and ranging“, og MASER (en elektronisk forstærker for høje frekvenser), der er dannet af udtrykket „microwave amplification by stimulated emission of radiation“.

I byen Newcastle-upon-Tyne, der ligger på den engelske nordøstkyst, er der en gade der hedder „Two Ball Lonnen“. Hvordan har den fået dette sære navn? „Two Ball“ betyder „to kugler“, og „lonnen“ er et gammelt nordengelsk ord for „stræde“. Men hvorfor hedder gaden „tokugler-stræde“? Lokale beboere kan fortælle at gaden i tidligere tider førte op til et stort hus som på hver side af indgangen havde en murstenssøjle med en stor udhugget kugle øverst. Deraf det usædvanlige navn.

Afrikanske sprog og deres indbyrdes påvirkning

Den udveksling af ord sprogene imellem der har øvet en så betydelig indflydelse på det engelske sprog, har også gjort sig gældende blandt sprogene i det centrale og sydlige Afrika. Sprogene chishona, cibemba, cinyanja, yao, tumbuka, zulu og andre, der tales i Malawi, Mozambique, Rhodesia, Sydafrika og Zambia, tilhører den sproggruppe der kendes som bantusprogene. I betragtning af de rejse- og handelsforbindelser der er mellem disse lande er det forståeligt at deres sprog også øver en vis indflydelse på hinanden. Et godt eksempel på dette er at „regnbue“ på cinyanja hedder uta wa Leza, som bogstaveligt betyder „Guds bue“. Men ordet „Gud“ hedder Mulungu, og ikke Leza, på cinyanja. Hvordan er ordet Leza da indgået i det ord der betyder „regnbue“? Svaret er at de cinyanja-talende har lånt det fra de cibemba-talende i det nærliggende Zambia, som anvender netop dette ord for „Gud“.

Bantusprogene er også blevet påvirket af tilrejsende fra lande uden for Afrika. For nogle hundrede år siden gik portugisiske søfarere i land på kysten af Mozambique, og deres påvirkning bredte sig indad i landet. Det varede ikke længe før de stødte på cinyanja-talende folk, og derfor bærer cinyanja også i dag umiskendelige præg af det portugisiske sprog. Deraf kommer cinyanja-ordene kapitao (formand, ordfører), fosiko (tændstikker), mkaju (acajoutræ), vinjo (vin), maora (timer), nsapato (sko), og malinjero (sømand; beslægtet med ordet „marine“).

Man skal imidlertid være varsom med at formode at alle ord på bantusprogene der i stavning og udtale minder om ord på andre sprog, er transliterationer. Det er ikke altid tilfældet. Her kan nævnes et eksempel. Når to der taler cinyanja mødes er deres første ord altid Moni, en hilsen. Det er ikke blevet opklaret hvor dette ord stammer fra. Nogle tror at det har forbindelse med udtrykket „god morgen“, som jo på engelsk hedder „good morning“, og især fordi cinyanja-ordet udtales morni. Men der er lige så stor sandsynlighed for at det er en sammentrækning af mojo-ni, som på cinyanja betyder „sundhed (eller liv) til dig“.

Sådan er det også med ordet waulesi, som på cinyanja betyder „en doven, blød, svag person“. Da det udtales wauleisi, kunne man formode at det er afledet af det engelske ord „lazy“, der netop betyder „doven“; men sådan forholder det sig ikke, skønt ordet efterhånden svarer ret godt til det engelske ord. Det kommer i virkeligheden af rodordet le, der betyder „blød“, og indebærer tanken om at være født med en svag konstitution, og ordet har en lidt nedsættende klang.

Et eksempel på ad hvilke omveje et udtryk kan blive til, er ordet lifule, der på cinyanja betyder „snus“. I Malawi findes der en mus som lukker sin hule ved indgangen, eller et stykke inde, og den løse jord musen bruger hertil kaldes chifule. Eftersom snus med sin løse beskaffenhed kan minde om denne løsgravede jord, kaldes det altså lifule.

På cinyanja har en anden lille mus navnet lidiakhwere. Navnet kommer af ordene kudja (at spise) og kukwera (at klatre), og det betyder altså bogstaveligt oversat „en der spiser mens den klatrer“, hvilket netop er hvad denne lille skabning har for vane at gøre. Af rodordet kukwera kommer også cinyanja-udtrykket kukwera mtima (at være vred), som bogstaveligt betyder „hjertet stiger“. Det modsatte, nemlig „at blive rolig igen“, hedder kutsika mtima og kommer af tanken om at hjertet igen „går ned“ til hvor det hører hjemme. Dette at „gå ned“ findes også i det ord der på cinyanja betyder „dag“ (tsiku), som hentyder til at solen henimod slutningen af dagen „går ned“.

På mange sprog, og det gælder også cinyanja, findes der onomatopoietiske eller lydefterlignende ord. På cinyanja har vi ordene chigagadagagada, som betyder „at hakke“ eller „hugge“, og mtswatswa, den lyd der fremkommer når man går i bush’en eller på tørre blade; begge disse ord er forsøg på lydefterligning. [På dansk kan nævnes eksemplet med kragen, der har fået sit navn efter lyden af dens skrig.]

Efter dette korte strejftog i etymologiens verden kan vi se hvor fængslende det kan være at studere ordenes oprindelse. Menneskenes handel og kultur, deres rejser og erobringer — alt dette har efterladt sine spor i sprogene.