Massage giver velvære
I VORE dages stressede verden får flere og flere mennesker massage for at kunne slappe af. Og som en hjælp til at slappe af kan massage være både bedre og sundere end beroligende piller.
Massage er dog ikke noget man først har opfundet i dette nervøse tyvende århundrede, og det er heller ikke kun anspændte mennesker som har gavn af at få massage. Som behandlingsmetode nævnes massage i de ældste lægejournaler man har, også hos Hippokrates.
Uhæderlig brug af navnet
Desværre er der flere og flere som har set en mulighed for dels at sælge og dels at købe seksuel underholdning under navn af „massage“. I mange byer er der under dække af navne som „massageklinikker“ eller „helsestudier“ oprettet klinikker der giver hvad man kalder „intim massage“; det er faktisk en slags bordeller. I en annonce fra en af dem er formålet antydet: „Mænd har ikke haft det så dejligt siden Pompeji.“ Endog i de byer hvor disse steder er forbudte, ser det ud til at politiet ikke kan klare sig i kampen mod dem.
Fordi der er denne tendens bør alle der vil have massage af helbredsmæssige grunde — ud over de behandlinger de kan give sig selv eller få af familien — først forvisse sig om at klinikken er anerkendt og hæderlig. Måske kan man få en henvisning fra sin læge.
Et led i fysioterapien
Ordet „massage“ kommer af et fransk rodord der betyder „at ælte“. Det er kroppens ydre bløde væv der masseres, og ifølge en autoritet udføres behandlingerne „mest effektivt med hænderne og gives for at gavne nerve- og muskelsystemerne og for at øge blod- og lymfekredsløbet både lokalt og i hele kroppen“.
De der er uddannet til at give massage og som ernærer sig ved det, kaldes massører (mænd) eller massøser (kvinder). I dag hører faget ind under fysioterapien, som desuden benytter andre behandlingsformer som for eksempel varme- og kuldebehandling, diatermi og manipulation. Inden for lægestanden er det for det meste ortopæder og fysiurger der benytter sig af at henvise deres patienter til fysioterapeuter eller massører.
Massagens grundformer
Ved massage skelner man mellem fire forskellige grundformer. Der er strygninger af kroppens muskler. De gives med håndfladerne og fingerspidserne. Æltninger gives ved at man med tommelfingeren og de øvrige fingre tager fat om musklerne, idet man bruger begge hænder samtidig. Så er der gnidninger der hyppigst udføres som cirkelbevægelser. Og der er også bankning eller hakning, der udføres ved at man slår på musklerne med håndkanten. Selv om der er en tendens til at bruge mekaniske hjælpemidler, for eksempel en vibrator, er der mange massører som mener at behandlingen er mere gavnlig og effektiv når den udføres med hænderne.
Disse forskellige former for massage kan desuden varieres på forskellige måder, efter behovet. For eksempel kan trykket være enten svagt, middel eller kraftigt. Hastighed og rytme er også af stor betydning og afhænger af om massagens formål er at stimulere eller afslappe. Dertil kommer spørgsmålet om behandlingens varighed, men i almindelighed bruges fra femogfyrre minutter til en time når det er en omhyggelig behandling fra top til tå. Noget andet er hvor ofte man skal have massage. Hvis man har tid til det kan det være godt at få massage en eller to gange om ugen, men hvis det drejer sig om en legemsbeskadigelse kan andre hensyn spille ind. Mange anser det for absolut nødvendigt at man får bade og varme før massagen for at den kan give det fulde udbytte.
Der er grund til at tro at massagens værdi bliver undervurderet ligesom visse andre former for fysisk behandling. Af ulemper kan det selvfølgelig nævnes at det er temmelig tidkrævende at gå til massagebehandlinger, der godt kan tage tres gange så lang tid som for eksempel en kiropraktisk behandling. Det kræver også en betydelig fysisk anstrengelse at give massagen.
Hvad kan der udrettes med massage?
De gavnlige virkninger af massage er mange. Den kan fremme visse stofskifteprocesser og medvirke til at opbygge den naturlige spænding i muskler, nerver og hud. Massage kan også øge blod- og lymfekredsløbet og virke nerveberoligende. Den bidrager således til ens velbefindende og er især gavnlig for dem der skal komme sig efter en akut sygdom. Derfor siges det at „massage er tilrådelig ved mange forskellige sygdomstilstande. Ved almindelig alderdomssvækkelse, sekundær [anæmi], . . . og visse former for ledbetændelse og muskelreumatisme vil kyndig massage have en gavnlig virkning“. Især når en legemsdel er blevet forslået, forstuvet eller overanstrengt kan massage fremme restitutionen. For eksempel kan massage sammen med manipulationsbehandling medvirke til at et forstuvet knæ hurtigt kommer sig, noget alle fodboldspillere kan bekræfte.
Fysioterapeuter har endog brugt massage ved hjerteanfald. En læge der brugte denne behandlingsmetode har sagt at 70 procent af dem der fik hjertestop på grund af et hjerteanfald, er kommet helt over det ved hjælp af „udvendig hjertemassage“.
„Gør det selv“
Mens lægestanden i visse lande ser skævt til at folk vil prøve at behandle sig selv, gælder dette ikke i så høj grad massage. De behandlinger man kan give sig selv eller sine nærmeste vil nok ikke være så effektive som dem en der er uddannet til det kan give, men alligevel kan man sikkert gøre en del gavn. Man kan låne bøger om emnet på biblioteket; eller man kan få et par behandlinger og på den måde få et begreb om hvordan man kan hjælpe sig selv og andre.
For eksempel kan man massere ansigtet, især øjne og ører. Nogle har opnået forbavsende resultater i form af forbedret syn og hørelse. Man kan også massere sin hovedbund og derved forbedre sit blodomløb. Man gør det med fingerspidserne, men man skal være opmærksom på at det er hovedbunden der bevæges og ikke kun fingrene. Man kan også give sig selv massage hvis man har almindelig forstoppelse eller luft i tarmene. Med cirkelbevægelser skal man følge tyktarmen fra nederst i højre side og op til mellemgulvet og derefter hen over mellemgulvet og ned igen. Nogle har også fundet at massage kan virke søvndyssende. Det kan man også prøve derhjemme, ved at den der skal have massage ligger på maven på en hård seng mens et af familiemedlemmerne masserer fra top til tå, og også husker fodsålerne og tæerne.
Det lader til at massage og motion har noget tilfælles, men hver ting har sin plads, og det ene kan ikke erstatte det andet. De gavner begge blodomløbet, men massage kan ikke styrke musklerne; det kan kun motion. På den anden side producerer musklerne altid mælkesyre i forbindelse med motion, og det må legemet udskille; massage hjælper legemet med dette. Derfor får man ofte massage efter anstrengende motion for at komme af med disse spildprodukter; det er en metode som især benyttes af trænere inden for idræt og hestesport.
Ismassage
Ismassage er noget der gør sig mere og mere gældende. Således lod en feltlæge et hold fysioterapeuter give nogle tilskadekomne soldater ismassage ved hjælp af en vaskeklud med en tyk skive is i. Af de første 1000 behandlede gavnede det de 90 procent. Det må afgjort frarådes at benytte ismassage ved ledbetændelse og reumatiske lidelser, men det har vist sig at denne form for massage er den mest effektive behandlingsmetode ved mindre alvorlige læsioner og forstuvninger. Den beskadigede legemsdel kan behandles med is til den er helt følelsesløs. Denne form for massage kan man også selv anvende derhjemme.
Flere og flere mennesker får massage. Nogle simpelt hen fordi de kan lide den følelse af kropsligt velvære der følger med behandlingen; andre for at tilfredsstille deres seksuelle lidenskaber. Men massage af helbredsmæssige grunde, med terapeutiske formål, kan være virkelig gavnlig. Hvis man får massage af en veluddannet og agtværdig fysioterapeut eller af forstående familiemedlemmer, kan den virke afslappende, opbygge musklernes spændstighed, forbedre blod- og lymfekredsløbet, gavne hovedbunden, og, med is, fremskynde helbredelsen af læderede, forstuvede og overanstrengte legemsdele. Ja, massage kan give Dem velvære — hvis De får den rigtige form for massage!