Er astrologi noget for Dem?

„HVILKEN type tilhører jeg?“ „Hvad er min rette plads i livet?“ „Hvad gemmer fremtiden i sit skød til mig?“ Har De nogen sinde grundet over disse spørgsmål? Det har de fleste. Millioner der har søgt efter svar, har op gennem historien vendt sig til astrologien. Hvad er egentlig astrologi?

Gyldendals Fremmedordbog definerer astrologi som „stjernetydning, den kunst af himmellegemernes [solens, månens, stjernernes og planeternes] stilling at kunne forudsige kommende begivenheder og menneskers skæbne“.

Er der noget gyldigt grundlag for astrologien? Kan man skaffe sig overnaturlig kundskab ved at anvende den? Har astrologien en god indflydelse på dem der praktiserer den?

Voksende interesse for astrologi i vor tid

I de senere år har man set et enormt opsving i interessen for astrologi. Angående dette har skribenten Jess Stearn udtalt:

„Astrologien, kaldæernes og babyloniernes engang miskrediterede kunst, er nu ved at få en enestående renæssance. Så stærk er denne modebølge blevet — ikke blot hos lettroende gamle damer, men også hos intellektuelle og unge — at arkitekter tegner huse specielt til mennesker der er født under et bestemt himmeltegn [og] indendørsarkitekter og fabrikanter tilpasser planlægningen af farver med henblik på folk der er født under de tilsvarende tegn.“

Interessen for astrologi findes hos folk i alle livsstillinger. Rige såvel som fattige læser daglig deres horoskop. Alene i De forenede Stater lader omkring ti millioner mennesker sig ivrigt lede af astrologi, og yderligere omkring fyrre millioner har nogen kontakt med den. For tyve år siden var der ikke horoskoper i mere end hundrede af landets aviser. I dag er der over tusind aviser i De forenede Stater der bringer dem.

Hvorfor giver folk sig af med astrologi? Egennytte er ofte en motiverende faktor. For eksempel sammenligner unge mænd og kvinder med romantiske hensigter ofte deres horoskoper for at se om de „passer sammen“. Mange søger ved astrologiens hjælp at finde ud af hvilke økonomiske transaktioner de skal foretage og hvornår. I Asien bliver datoerne for bryllupper og begravelser ofte bestemt af astrologi. I østen bliver både tidspunktet og den nøjagtige retning for ceremonielle processioner hyppigt bestemt af astrologer. Endog paladsmure er blevet revet ned for at en procession kunne bevæge sig i overensstemmelse med planeterne.

Astrologerne fastholder at det de foretager sig i virkeligheden er en videnskab. En af dem skrev for nylig: „Det er den største kundskabsmasse i menneskets historie — uden undtagelse.“ Imidlertid definerer mange opslagsværker astrologi som en „pseudovidenskab“ (det vil sige: „falsk eller foregiven videnskab“). Hvordan forholder det sig med denne sag? Hvordan foretager astrologerne deres kalkulationer? Er deres metode virkelig videnskabelig? Svaret på disse spørgsmål kan have indflydelse på om astrologi er noget for Dem.

Er astrologien videnskabelig?

I oldtiden mente man at jorden var universets midtpunkt. Som følge af at jorden drejer sig helt omkring sin akse i løbet af fireogtyve timer, ser det for en der står på jorden ud til at solen, månen og stjernerne bevæger sig omkring jorden.

Oldtidens astrologer drog den slutning at disse himmellegemers bevægelser betød noget særligt for mennesker. De lagde mærke til tolv særlige stjernegrupper eller stjernebilleder som de gav person- og dyrenavne, såsom Leo (løve), Taurus (tyr) og Aries (vædder). Den cirkelbane disse stjerner og planeter ser ud til at følge kom til at hedde zodiakus, der betyder „[kreds] af dyr (eller levende skabninger)“. The World Book Encyclopedia giver denne kommentar: „Fra de tidligste tider har mennesker inddelt dyrekredsen i 12 lige store dele på hver 30 grader. Disse dele kaldes dyrekredsens tegn. For omkring 2000 år siden fik hvert tegn navn efter det stjernebillede der befandt sig i det pågældende område.“

Som følge af jordens kredsløb om solen ser det fra jorden ud som om solen hver måned går fra det ene stjernebillede til det næste, i et fuldstændigt kredsløb i løbet af tolv måneder.

Astrologerne hævder at et menneske i selve fødselsøjeblikket bliver særlig påvirket af det stjernebillede hvori solen viser sig, og også af det der er ved at stå op over den østlige horisont ved fødestedet. Astrologerne siger også at planeternes stillinger i forhold til stjernerne og til hinanden på visse tidspunkter kan indvirke gunstigt eller ugunstigt på den enkelte. De hævder at dette især er tilfældet i fødselsøjeblikket. En tavle der viser disse stillinger kaldes et „horoskop“. Man antager at udstrålinger fra disse himmellegemer rammer det nyfødte barns celler og fremkalder arvemæssige forandringer der bestemmer hvilken mennesketype det vil komme til at tilhøre. Er dette virkelig sandt?

En astronom ved et universitet i Arizona, dr. Bart J. Bok, siger nej. Han har udtalt:

„Studier af stjernerne og planeterne har vist at de strålemængder jorden modtager fra disse legemer er overordentlig små og at eventuelle tyngdekraftsvirkninger er så forsvindende små at man kan se bort fra dem i sammenligning med dem der kommer fra genstande i nærheden.

Bortset fra solen er månen det eneste himmellegeme der til stadighed frembringer en kraft der er større end den tyngdekraft der udøves af nærliggende genstande i fødselsøjeblikket. Kun under de mest gunstige omstændigheder kan tiltrækningskraften fra planeten Mars stå mål med den der udøves af lægen der har ansvaret for fødselen.“

Selv om himmellegemerne kunne påvirke et menneskes celler og forme hans eller hendes personlighed, ville dette så ske ved fødselen? Den kendte arvelighedsforsker Amram Scheinfeld påpeger:

„[Astrologernes] påstand om at kosmiske kræfter i fødselsøjeblikket påvirker et spædbarns personlighed er genetisk uholdbar. For at denne teori skal kunne holde, må indflydelsen på generne gøre sig gældende i det øjeblik barnet bliver undfanget, ikke ved dets fødsel. . . . Alle udregningerne på deres horoskoper er ni måneder bagefter.“

På grund af denne vanskelighed prøver nogle astrologer at kalkulere fra undfangelsestidspunktet. Men hvem kan bestemme dette øjeblik med nøjagtighed?

Hvad med dyrekredsens dateringer?

Der er også en anden vanskelighed. Vi husker at datoerne for dyrekredsens tegn blev udregnet på grundlag af de stjernebilleder der viste sig i dem for omkring 2000 år siden. På dette tidspunkt kunne for eksempel Vædderens stjernebillede ses i dyrekredsens „vædder“-afsnit. Solen ville vise sig i dette stjernebillede ved forårsjævndøgn (omkring 21. marts) og ville forblive der i omkring tredive dage. Tavler over dyrekredsen giver det indtryk at dette stadig er tilfældet og lader Vædderens periode gå fra 21. marts til 20. april. Men dette er ukorrekt. The World Book Encyclopedia forklarer hvorfor:

„Hvert år krydser solen ækvator omkring 50 buesekunder vest for de punkter hvor den krydsede året i forvejen. Denne bevægelse mod vest af jævndøgnslinjerne kaldes forskydningen af jævndøgnspunkterne.

Som følge af forskydningen svarer dyrekredsens tegn ikke længere til de stjernebilleder de er opkaldt efter. For mere end 2000 år siden var solen ved forårsjævndøgn i den del af himmelen der blev kaldt Vædderen, og den kaldes stadig den første Aries (vædder). Den er nu i stjernebilledet Fiskene og bevæger sig hen imod det stjernebillede der i dyrekredsen kaldes Vandmanden.“

De dateringer der angives på dyrekredstavler over solens tilsynekomst i de forskellige stjernebilleder er derfor alle et afsnit ved siden af, eller som det samme leksikon udtrykker det: „I vor tid står Vædderens stjerner i Tyrens tegn [afsnit]. Tyrens stjerner står i Tvillingernes tegn, Tvillingernes stjerner står i Krebsens tegn, og så videre.“ Horoskoper baseret på de gamle dateringer er helt forkerte. Er noget der hviler på så mangelfuldt et videnskabeligt grundlag virkelig noget for Dem?

Stammer fra oldtidens babyloniske religion

Hvis man ser tilbage i astrologiens historie, hvad opdager man så? Hvor og hvordan er den opstået? Professor Morris Jastrow erklærer: „Astrologiens historie kan nu spores tilbage til det gamle Babylonien, og endda til de tidligste faser af den babyloniske historie.“ Vedrørende dyrekredsen gør The Century Dictionary and Cyclopedia opmærksom på følgende: „Der er stærke vidnesbyrd om at dyrekredsen blev udformet i Babylon omkring 2100 f.v.t. . . . Adskillige af oldtidens stjernebilleder har en bemærkelsesværdig babylonisk karakter, . . . og næsten alle kan forklares ud fra babylonisk mytologi.“

Hvilken hensigt tjente astrologien i begyndelsen? Professor Jastrow fortsætter: „I Babylonien såvel som i Assyrien . . . indtager astrologien sin plads i den officielle kult som et af de to vigtigste midler præsterne rådede over . . . hvorved de kunne forvisse sig om gudernes vilje og hensigt.“ Man mente at solen, månen og planeterne var de babyloniske guders hjem, og de blev opkaldt efter dem. Præsterne troede at den rigtige fortolkning af disse himmellegemers bevægelser kunne åbenbare hvad guderne stod i begreb med at gøre. Astrologien har altså lige fra begyndelsen været religiøs, en form for spådomskunst ved hjælp af varsler.

Naturligvis siger astrologiens tilhængere ikke i dag at planeterne er bolig for oldtidens guder. Men deres tro på astrologien er i realiteten det samme. Hvordan kan man sige det? Nutidens astrologi er som en gren udsprunget af den gamle babyloniske overtro; og er en gren på et træ ikke en del af træet? Er der for øvrigt nogen væsentlig forskel mellem at tro at „guder“ fra planeterne eller „kræfter“ fra planeterne styrer menneskenes anliggender?

Astrologer erklærer måske at det de praktiserer er en videnskab, men vi har set at vidnesbyrdene ikke støtter deres påstand. Det er en kendsgerning at vor tids astrologi ikke er andet end en gren af det gamle Babylons hedenske religion. Ønsker De at have med en sådan overtro at gøre? Hvis De gør, hvilken indflydelse vil det så have på Dem?