Hvad sker der i skoler i dag?

„VORE skoler er i krise: Sæt politiet ind. Nu!“ Denne overskrift kunne man for nylig læse på forsiden af en newyorkeravis. Skolekommissionen i New York har sine egne sikkerhedsvagter. Det drejer sig om 3200 vagter der patruljerer på byens mere end 1000 skoler. Nu er der mange som ønsker regulære politistyrker på skolerne for at hjælpe med sikkerheden. Er der brug for dem?

En overskrift i avisen The New York Times lød: „Ifølge en rapport bærer over 20% af New Yorks elever våben.“ Joseph Fernandez, der var leder af skolerne i New York fra 1990 til 1992, udtaler: „Jeg har aldrig før oplevet den vold vi nu ser i vore storbyskoler. . . . Da jeg i 1990 tog imod stillingen som skoledirektør i New York, havde jeg ingen anelse om at det ville blive så slemt. Det er ikke blot et forbigående fænomen, det er en ondartet sygdom.“

Hvor slemt står det til?

Joseph Fernandez fortæller: „I løbet af mine første ti måneder som skoledirektør blev der gennemsnitlig myrdet en elev hver anden dag. De blev enten dolket i undergrundsbanen eller skudt i skolegården eller på et gadehjørne . . . I nogle highschools arbejder der femten eller seksten [sikkerhedsvagter] i gangene og på skolens område.“ Han tilføjer: „Volden i vore skoler er epidemisk, og vi har måttet tage ekstraordinære forholdsregler. Skoler i Chicago, Los Angeles og Detroit, ja, i alle storbyerne, er præget af en næsten apokalyptisk brutalitet.

Det er naturligvis meget beskæmmende. I løbet af den sidste snes år er vi nået dertil at vi accepterer det uacceptable: At amerikanske skoler er blevet krigszoner kendetegnet af frygt og trusler, i stedet for lærdomscentre hvor man kan føle sig tryg.“

Der findes sikkerhedsvagter i 245 skoledistrikter i De Forenede Stater, og i 102 af disse er vagterne bevæbnede. Men de er ikke de eneste der er bevæbnede. Ifølge en undersøgelse foretaget af Michigans universitet anslås det at skoleelever i De Forenede Stater daglig tager omkring 270.000 skydevåben med i skole, heri ikke medregnet andre former for våben.

Situationen har ikke bedret sig men er tværtimod blevet værre. De metaldetektorer der anvendes på flere skoler har ikke formået at holde de mange våben ude. I løbet af efteråret 1994 steg antallet af voldssager i New Yorks skoler med 28 procent i forhold til den samme periode året før! Ifølge en gallupundersøgelse foretaget i De Forenede Stater og offentliggjort i Phi Delta Kappan, „er det første gang nogen sinde at ’slagsmål, vold og bandevæsen’ deler førstepladsen med ’manglende disciplin’ når man skal definere det største problem på de lokale offentlige skoler“.

Volden i skolerne har skabt krise i skolevæsenet i mange lande. I Canada kunne man læse følgende overskrift i Torontoavisen The Globe and Mail: „Skoler er ved at blive farezoner.“ En undersøgelse i Melbourne i Australien har vist at næsten 60 procent af børnene i grundskolen bliver kørt til og fra skole af deres forældre på grund af frygten for overfald eller bortførelse.

Volden er imidlertid kun en del af problemet. Også andre forhold i skolen vækker stor bekymring.

Spørgsmålet om moral

Bibelen siger klart at utugt, altså seksuelle forhold uden for ægteskabet, er forkert. Men i skolerne er det tilsyneladende ikke sådanne sunde moralnormer der holdes i hævd. (Efeserne 5:5; 1 Thessaloniker 4:3-5; Åbenbaringen 22:15) Det har bidraget til den situation som Joseph Fernandez kom ind på da han sagde: „Helt op til 80 procent af vore teenagere er seksuelt aktive.“ I én highschool i Chicago var en tredjedel af pigerne gravide!

Nogle skoler har børnehaver der passer elevernes børn. Desuden uddeles der rutinemæssigt kondomer i et forgæves forsøg på at dæmme op for AIDS-epidemien og det stadig stigende antal børn der fødes uden for ægteskab. Hvis uddelingen af kondomer ikke ligefrem opmuntrer eleverne til at begå utugt, er det ikke desto mindre et udtryk for at man tolererer det. Hvad skal eleverne mene om moralspørgsmål?

En seniorlærer ved et universitet har sagt at „et overraskende stort antal unge mener at der ikke i sig selv findes noget der er rigtigt eller forkert, at det moralske valg afhænger af hvordan man har det med det man gør“. Hvorfor har unge denne indstilling? Læreren siger: „Er det dét de har lært i highschool der har medført at de er blevet moralske agnostikere?“ Hvad er konsekvensen af denne moralske usikkerhed?

For nylig kunne man læse følgende i en lederartikel i en avis: „Det er som om man aldrig kan bebrejde nogen noget som helst.“ Ja, budskabet er at alt går an. Hvilken stærk påvirkning dette kan have på elever, fremgår af følgende eksempel. Da en professor ved et universitet underviste sine elever i emnet Anden Verdenskrig og nazismens opståen, lagde han mærke til at hans elever ikke mente man kunne bebrejde nogen at Holocaust havde fundet sted! Læreren fortalte: „Set med elevernes øjne var Holocaust en slags naturkatastrofe: Det var noget uundgåeligt, noget man ikke kunne have afværget.“

Hvem bærer skylden for at skoleelever ikke er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert?

Kritiske tider

En forhenværende lærer siger til skolernes forsvar: „Problemet stammer fra samfundet, og skolerne afspejler blot de problemer der allerede findes omkring os.“ Det er helt afgjort vanskeligt at lære skoleelever noget som samfundets ledere ikke selv praktiserer.

Da amerikanske regeringsembedsmænds umoralske adfærd engang var forsidestof, skrev en kendt spalteredaktør: „Jeg aner ikke hvordan lærere i vor kyniske tidsalder skal bære sig ad med at undervise i moral. . . . De unge vil uvilkårligt sige: ’Se hvad der sker i Washington!’ De ved . . . at den mest gemene svindel i historien er foregået under taget på dette store hvide hus.“

Bibelen har forudsagt at der ’i de sidste dage vil være kritiske tider som er vanskelige at klare’. (2 Timoteus 3:1-5) Vi oplever afgjort sådanne kritiske tider! Hvad gør man i betragtning heraf for at klare den krise der præger mange af nutidens skoler og for at hjælpe eleverne til at få gode skolekundskaber? Hvad kan forældre og elever gøre? Det vil vi komme ind på i de følgende artikler.