Forældre, tal med jeres børn om stoffer

I HAR uden tvivl læst meget om faren ved stofmisbrug. I har lagt mærke til at flere og flere unge er begyndt at bruge euforiserende stoffer, og I er klar over den trussel der ligger deri. De følgende oplysninger vil være nyttige for forældre. Men de vil ikke gavne jeres børn ret meget hvis I ikke får talt alvorligt med dem om emnet. (5 Mos. 6:6, 7) Medmindre I får jeres børn til virkelig at indse hvor farligt det er at tage stoffer, vil de måske blive trukket med i stofmisbruget en dag. Hvordan kan I drøfte emnet med jeres børn?

Lad os forestille os hvordan det kunne gøres, hvordan en fader og en moder kunne tale med deres børn i skolealderen for at hjælpe dem til at modstå fristelsen til at prøve et euforiserende stof. Vi tænker os en familie hvor gudfrygtige forældre søger at undervise på en sund og fornuftig måde. Det er familiefaderen der indleder samtalen.

Far: „Jeg læste i avisen forleden dag at politiet havde haft fat i Søren Smart og fundet ham i besiddelse af hash.“

Søn: „Det mener du ikke alvorligt . . . Søren Smart?“

Far: „Jo, sådan stod der. Han går i din klasse, ikke, Hanne?“

Datter: „Jeg har godt nok tænkt på at der var noget i vejen med ham! Han opfører sig så mærkeligt til tider, ser bare ud i luften.“

Far: „Er der mange der bruger stoffer på skolen?“

Datter: „Ja, far, en hel del af eleverne ryger hash eller ’pot’ eller hvad de nu kalder det.“

Mor: „Er det virkelig rigtigt? Kan I købe hash henne på skolen?“

Datter: „Ja, det kan vi!“

Mor: „Hvor?“

Datter: „Ja, altså, lige uden for skolen.“

Søn: „Somme tider mødes nogle drenge på toiletterne for at købe og sælge stoffer, på selve skolen.“

Far: „Men sig mig, har I nogen sinde fået tilbudt nogen af disse stoffer?“

Datter: „Åh ja, mange gange.“

Far: „Har I så nogen sinde følt at I godt kunne tænke jer at prøve et af dem, bare en enkelt gang, for at mærke hvordan det var?“

Datter: „Nej, ikke rigtig. Der er ligesom ingen mening i at prøve, især ikke når man ser virkningen på de børn der gør det. De virker så sløve og fraværende, og de ser så sjuskede og uordentlige ud.“

Far: „Hvad så med dig, Lars?“

Søn: „Nej, far, jeg har heller aldrig haft lyst til at prøve. For ikke så længe siden, på sløjdværkstedet, var der en af eleverne der spurgte mig om jeg ville have noget pulveragtigt noget.“

Mor: „Var det et euforiserende stof?“

Søn: „Ja. Den dreng er kendt for at sælge stoffer, og da jeg sagde nej så han på mig og sagde: ’Hvad er der i vejen med dig? Er du en tøsedreng?’ Men jeg tænkte ved mig selv at jeg hellere ville være en sund og rask tøsedreng end et narkovrag.“

Hvorfor stoffer må undgås

Far: „Nåh ja, det er jeg da glad for at høre. Men ved I hvorfor det er forkert at indtage disse stoffer?“

Datter: „Fordi det vil mishage Gud.“

Far: „Det er rigtigt. Som kristne ønsker vi at elske og tjene Gud med ’hele vort sind’, sådan som Jesus sagde vi skulle. (Matt. 22:37) Dette kræver et sundt sind, og Bibelen formaner unge mænd til at være ’sunde i sindet’. (Tit. 2:2-6, New World Translation) Ville det vidne om et sundt sind hos en kristen hvis han tog stoffer for at flygte fra virkeligheden?“

Søn: „Nej.“

Far: „Og derfor ønsker vi altså at behage Gud og undgå det der ville mishage ham. Vidste I forresten at der er en forbindelse imellem stofmisbrug og spiritisme, som Gud klart fordømmer? Det er sådan at det græske orda der i vore bibler gengives med ’trolddom’ eller ’udøvelse af spiritisme’ (NW), bogstaveligt betyder noget med at anvende eller indgive lægemidler, tryllemidler og gift. I forbindelse med spiritistiske handlinger har man ofte brugt euforiserende stoffer for at få kontakt med okkulte kræfter. Lars, slå op i Bibelen på Åbenbaringen 22:15.“

Søn: „Ja, her er det.“

Far: „Læg mærke til at skriftstedet taler om nogle som har Guds mishag og at der også nævnes ’giftblanderne’. Her taler Ny verden-oversættelsen om nogle ’som øver spiritisme’. Skriftstedet viser altså at de der bruger bedøvende stoffer eller rusgifte, måske i forbindelse med spiritisme, vil miste det evige liv på lige fod med andre der fremturer i ondt.“

Mor: „Stofmisbrug kan altså let føre til at man kommer under dæmonernes indflydelse.“

Far: „Ja, og, Lars og Hanne, har I lagt mærke til om de der bruger stoffer er mere interesseret i det okkulte end andre normalt er?“

Søn: „Ja, de har endda bøger om magi og ESP [oversanselig opfattelsesevne]. Nogle har ’ouija’-brætter, og mange interesserer sig for astrologi.“

Datter: „Men, far, hvis man nu undgår magiske kunster, hvordan fører stofmisbrug så til dæmonisme?“

Far: „Naturligvis er det ikke alle stofbrugere der ligefrem er dæmonbesatte. Det man skal huske er at ved at indtage et stof bare én gang kan man lide skade på sit sind, og det kan være svært at lade være med at fortsætte. Hvis man fortsætter med at bruge sådanne stoffer, kan ens evne til at tænke og ræsonnere fornuftigt blive afløst af en syg og nedbrudt sindstilstand. Dette kan bane vej for dæmonernes indflydelse. Apostelen Paulus beskriver den tilstand man kommer i hvis man ikke holder sig nær til lydighed mod Gud. Vil du læse det, Lars, i Romerbrevet 1:28.“

Søn: „Ja, gerne. ’Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt.’“

Far: „Noget andet er: kan man virkelig tjene Jehova med hele sit hjerte og med et sundt sind hvis man er beruset af stoffer, ’høj’ som det kaldes?“

Datter: „Nej; hvordan skulle man kunne det hvis man har hengivet sig til et stof og åbnet sit sind for dæmonernes påvirkning?“

Mor: „Det kan man afgjort ikke. Det er forfærdeligt hvad der sker med sindet når nogen tager, for eksempel, LSD. Bare en lille bitte dosis LSD kan give et såkaldt ’trip’ der kan vare fra otte til seksten timer.“

Søn: „Så længe?“

Far: „Ja, og selv efter det første sammenhængende ’trip’ kan vrangforestillinger og skrækindjagende syner dukke op igen, både dage og måneder efter.“

Søn: „Det var meget!“

Far: „Ja, det er ikke til at spøge med. Jeg har her et citat fra en Toronto-avis der fortæller om en ung musiker i Canada. Hanne, vil du læse det for os?“

Datter: „Det vil jeg gerne; der står: ’En ung canadisk musiker blev fundet i en elendig forfatning af politiet. Han oplyste at han havde besluttet at prøve LSD, fordi han ikke længere fik noget ud af marihuana. Resultatet var „et dårligt trip“ hvorunder han pressede sine fingre dybt ind i øjenhulerne fordi han „ikke ønskede at se det han så“. Begge øjne led alvorlig skade, og lægerne frygter at han vil miste synet på det ene af dem.’ Åh, hvor er det forfærdeligt!“

Far: „Ja, det er det. Men det er ikke værre end den dreng der, under påvirkning af LSD, borede et hul i sit hoved med et elektrisk bor, for at han kunne ’bryde ud af det almindelige tidsforløb og trænge ind i en anden dimension’, eller de adskillige der har slået sig selv ihjel ved at springe ud ad vinduer i den tro at de kunne ’flyve bort’.“

Er det anderledes med hash?

Søn: „Far, der er noget jeg somme tider har svært ved at svare på, og det er når drengene siger at de aldrig bruger LSD eller heroin, men at de kun ryger hash, og det mener de ikke er så farligt. Hvad skal man sige til det?“

Far: „Der er nogle der har røget hash og som hævder at der ikke har været dårlige følger. Alligevel må man spørge: er det noget der fører til et bedre liv? Tværtimod, for selv om ikke alle hashrygere begynder at tage hårdere stoffer, som heroin, er det dog en kendsgerning at de fleste der i dag bruger heroin, begyndte med svagere stoffer som hash eller marihuana.b En undersøgelse blandt heroin-afhængige har vist at 85 procent af dem tidligere havde brugt marihuana.“

Søn: „Vil det sige at den største fare ligger i at børn som ryger hash vil fortsætte med stoffer der er værre?“

Far: „Det er kun én af de alvorlige farer. Forstår du, selv om en hashryger ikke fortsætter med hårdere stoffer, hvordan kan han så være sikker på at det ikke vil skade ham? En ting som kun de færreste af dem der bruger hash er klar over, er at det aktive stofc i marihuana og hash ikke udskilles af kroppen men ophobes i fedtvævene, især i hjernen. Efterhånden som stoffet ophobes i kroppen og hjernen, må det afgjort påvirke helbredstilstanden, og også den mentale sundhed.“

Søn: „Jeg vidste ikke at det var sådan med hash og marihuana, far — at man ikke slipper af med giften igen!“

Far: „Der er også noget andet. En der bruger hash eller marihuana kan komme i vanskeligheder længe før giftstoffet ophobes i hans krop. Forstår I, vi mennesker er så forskellige, og ingen kan forudsige hvordan stoffet vil virke i det enkelte tilfælde. Derfor er der også læger som har udtalt at ’selve det at marihuana virker så uberegneligt på forskellige mennesker og på det samme menneske til forskellige tider og under forskellige omstændigheder’ øger faren ved at bruge det. Men lad os læse lidt fra denne bog, der hedder ’Stofmisbrug’,d i kapitlet om marihuana. Lars, vil du læse de stykker jeg har understreget?“

Søn: „Ja, gerne. Der står: ’Et marihuanatrip varer som regel rundt regnet tre timer. Fornemmelsen af tid og rum forstyrres. En revne i fortovet eller fortovskanten kan forekomme at være en dyb kløft eller afgrund. Det modsatte er også tilfældet; der har været tilfælde hvor folk under indflydelse af marihuana er trådt ud ad vinduer på første sal eller ud fra taget på høje bygninger. . . . en fart på 180 kilometer i timen kan virke som 30 kilometer i timen . . . Voldsforbrydelser som røveri, indbrud, overfald og voldtægt samt mord forekommer jævnlig blandt folk der er under påvirkning, og det er som regel i denne tilstand at brugeren prøver sin første injektion heroin eller sin første dosis LSD. . . . Det er fordi virkningen af marihuana er så uberegnelig at lovens håndhævere betragter enhver der er under påvirkning af det som yderst farlig.’“

Far: „Lyder det som en vane en kristen kunne tænke sig at være kendt for at have?“

Søn: „Det gør det afgjort ikke!“

Far: „For at vise hvor uberegneligt marihuana virker, beretter denne bog om et tilfælde med en sekstenårig dreng der købte noget marihuana på toiletterne i skolen. Læg mærke til hvad der skete. Vil du læse det, Lars?“

Søn: „Her står der: ’Den sekstenårige forlod skolen og gik hen i en park hvor han røg tre marihuanacigaretter. Så gik han hjem og tævede sin mor.’“

Far: „De der bruger hash eller marihuana kan altså finde på at bruge vold mod deres nærmeste eller endda mod sig selv. Nogle forsøger selvmord. Så når børnene henne i skolen spøger med det og taler om ’græs’ og ’pot’ og giver det udseende af at de ved alt om marihuana og hash, så husk at det ikke behøver at være sandt alt det de regner så sikkert med.“

Søn: „Du har ret, far. Drengene har aldrig fortalt mig det her om hash og marihuana.“

Hvordan I kan beskytte jeres børn

Far: „Men lad os nu tale lidt om hvad der kan beskytte jer, Lars og Hanne, mod stoffer. I kender sikkert den almindeligste grund til at børn og unge begynder at tage stoffer, gør I ikke?“

Søn: „Er det ikke fordi andre gør det?“

Far: „Jo, netop. De ønsker at være populære, især blandt den gruppe jævnaldrende de føler at de hører til.“

Mor: „Men hvilken gruppe mennesker ønsker vi at høre til, nu indtil afslutningen på den verdslige ordning?“

Datter: „Det folk der elsker Gud og gør hans vilje — Jehovas folk.“

Mor: „Det er rigtigt, for vi ønsker jo at leve i Guds nye orden.“

Far: „Hvis vi kommer sammen med verdslige mennesker, hvilke bibelske principper krænker vi så?“

Søn: „Det ved jeg, far. Det er det Bibelen siger om at ’slet omgang fordærver gode sæder’.“ (1 Kor. 15:33)

Far: „Det er rigtigt. Og her har vi altså den første vigtige måde hvorpå I kan beskytte jer selv mod stoffer: Pas på hvem I kommer sammen med! Hvorfor skulle I ødelægge jeres gode ’sæder’, det vil sige jeres gode livsvaner som bygger på en høj moral, ved at komme sammen med børn der tager stoffer?“

Mor: „Ja, og I er nødt til at være forsigtige i skolen, Hanne og Lars. Somme tider er børn endda blevet narret til at tage LSD.“

Datter: „Hvordan kunne det gå til?“

Mor: „Jo, andre børn kunne tilbyde jer et eller andet spiseligt, måske bare et bolsje eller et stykke sukker. Hvis I ved om en at han har med stoffer at gøre og han så tilbyder jer et bolsje eller noget andet I skal spise, så tænk på hvem han er. Afslå tilbudet og undgå at have noget med ham at gøre.“

Datter: „Men vi kan ikke isolere os helt fra de andre elever i skolen. Vi har opgaver vi skal løse sammen. Jeg har fået en opgave om økonomi i hjemmet. Jeg er nødt til at samarbejde med nogle der er kendt for at tage stoffer hvis jeg skal klare opgaven.“

Far: „Så længe det drejer sig om selve skolearbejdet, kan du være nødt til at samarbejde med dem, men du behøver ikke at have mere privat eller fortroligt samkvem med dem. I ved at jeg har det samme problem på mit arbejde. Jeg arbejder sammen med andre, men ellers har jeg ikke noget med dem at gøre. Jeg kommer ikke sammen med dem privat eller prøver at være som de er. Jeg undgår at bruge deres sprog. Så beskyt jer selv ved at passe på hvem I omgås. Men der er mere I kan gøre.“

Datter: „Hvad er det, far?“

Far: „Den anden beskyttelse er at I fortæller andre hvordan I ser på brugen af euforiserende stoffer fordi I vil leve efter Bibelen. Sørg for at jeres skolekammerater bliver klar over at jeres liv ledes af Bibelens principper, som I prøver at følge. Tøv aldrig med at fortælle dem om Guds rige ved enhver lejlighed. I kan være sikre på at mange af børnene vil lægge mærke til at I opfører jer godt og vil respektere jer for det.“

Mor: „Der kunne endda være nogle som blev interesseret i Bibelen.“

Far: „At I fortæller andre unge hvordan jeres holdning er, vil altså ikke alene beskytte jer selv, men vil måske også være til gavn for andre. Kender I nogen i menigheden der før har brugt stoffer?“

Søn: „Ja.“

Far: „Og vi ved hvordan det gik til at de holdt op, ikke? De begyndte at studere Bibelen og at komme i rigssalen, og de fandt noget der virkelig var værd at arbejde og leve for. I kan være sikre på at de drenge og piger i skolen der tager stoffer, simpelt hen ikke har noget at leve for. Så hvordan kan I hjælpe dem?“

Søn: „Vi kan fortælle dem om møderne i rigssalen og invitere dem derhen.“

Far: „Netop. Det de så vil få at høre i rigssalen kan måske forandre deres liv. Vi har noget at leve for. Når man har det vidunderlige håb vi har, behøver man ikke sådan en krykke at støtte sig til som stoffer. Men for nu at komme tilbage til det der kan beskytte jer — I ved sikkert hvad den tredje beskyttelse er.“

Søn: „Fortæl os hvad det er du tænker på, far.“

Far: „Jeg tænker på at det vil være en beskyttelse hvis man gør sig klart hvad det vil betyde for ens familie hvis man har med stoffer at gøre. Hvordan tror I det vil berøre vores familie hvis I begyndte på stofmisbrug?“

Datter: „Politiet ville sikkert komme og tale med dig, far, og alle i byen ville få det at vide. Jeg ville vist slet ikke turde se på nogen når jeg gik på gaden.“

Mor: „Jeg tænkte netop på Søren Smarts familie. Hvordan mon hans mor og far er til mode netop nu?“

Søn: „Jeg er sikker på at de er meget kede af det. Jeg kunne bestemt ikke tænke mig at blive anholdt og vanære hele familien på den måde.“

Far: „I kan altså se at det er en beskyttelse at huske på hvordan det vil berøre vores familie hvis I blev stofmisbrugere. Men der er endnu en beskyttelse, og det er den stærkeste, den vigtigste af dem. Vi har allerede været inde på det. Den vigtigste grund til at I skal undgå stoffer er at I ønsker at behage Jehova Gud.“

Søn: „Far, de fire former for beskyttelse du har fortalt os om, er vel nok gode at kende.“

Far: „Kan du nævne dem alle fire?“

Søn: „Det tror jeg. For det første må vi passe på hvem vi omgås. For det andet skal vi fortælle andre at vi lever efter Bibelen. For det tredje må vi hele tiden huske hvad stofmisbrug vil betyde for vores familie. Og for det fjerde, og det er det vigtigste, ønsker vi at behage Gud, og for at gøre det må vi undgå alt hvad der har med stofmisbrug at gøre.“

Far: „Det var godt!“

Mor: „Så er vi altså alle enige om at der ikke kommer noget godt ud af at blive ’høj’ ved hjælp af stoffer.“

Søn: „Ja, og jeg er vel nok glad for at vi har fået talt om det.“

Datter: „Der var flere ting jeg ikke vidste.“

Far: „Ja, Lars og Hanne, jeg er meget glad for jeres gode indstilling. Hvis der skulle opstå et problem, uanset hvad det er, skal I vide at I altid frit kan komme og tale med mor og mig om det og fortælle os hvad det hele drejer sig om. Der er meget mere vi kan fortælle jer om stofmisbrug og andre problemer vi stilles over for, også så I kan vide hvad Bibelen siger om det. Måske kunne vi bruge lidt tid til det en gang om ugen, som for eksempel her efter aftensmaden, og få talt om nogle af disse ting. Det skærper vores agtpågivenhed og er en hjælp og beskyttelse for os alle i disse vanskelige tider.“

Dette eksempel kan måske give forældre en idé om hvordan emnet kan behandles. Måske er forholdene lidt anderledes i jeres familie eller på den egn hvor I bor. Drøft det der er aktuelt. Forbered nogle af de punkter I vil tage frem, og gør noget for at beskytte jeres børn og være rigtige forældre for dem.

[Fodnoter]