Gilead bidrager til verdensomspændende forøgelse

MANDAG den 4. marts 1974 var afslutningsdag for eleverne i den 56. klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead. Denne skole er blevet verdensberømt siden dens oprettelse den 1. februar 1943. Den er ikke blevet det på grund af sin størrelse eller på grund af at dens lærere har indlagt sig nogen fortjenester i den akademiske verden. Det som har gjort navnet „Gilead“ dyrebart for hundredtusinder verden over er snarere det dens elever har udført.

Navnet „Gilead“ er hentet fra Bibelen og betyder „vidnedysse“ — en dysse der står som vidne om en begivenhed eller gerning. Det har vist sig at være et passende navn, for de mange tusinde der er blevet sendt ud som missionærer siden Gileadskolens oprettelse, har med Guds ånds hjælp udført et storslået arbejde med at vidne om Bibelens sandheder.

Da Gileadskolen blev oprettet i 1943 var Jehovas kristne vidner virksomme i fireoghalvtreds lande. Uden for Nordamerika var der godt og vel 53.000 som rapporterede at de havde anvendt tid på at forkynde Bibelens sandheder for andre. I dag, enogtredive år senere, forkynder Jehovas kristne vidner nidkært i 208 lande og områder, og der er i dag omkring fireogtyve gange så mange forkyndere uden for Nordamerika som der var i 1943.

Eleverne fra Gilead har bidraget meget til disse formidable resultater. Deres eksempel på nidkærhed og hengivenhed og deres vilje til at forlade komfortable hjem og finde sig i besværligheder har gjort et dybt indtryk på dem de har studeret Bibelen sammen med. Mange af disse elever er blevet nidkære forkyndere af Rigets budskab og er blevet medvirkende til at andre er blevet hjulpet til at få nøjagtig kundskab om Bibelen.

Et bemærkelsesværdigt eksempel på hvad der er blevet udrettet er Brasilien. Da de første gileaduddannede forkyndere ankom i slutningen af 1945, var der omkring 350 forkyndere af den gode nyhed i dette land. I dag er der 78.729.

Hvad skyldes dette? Som N. H. Knorr, der er præsident for Vagttårnets bibelskole Gilead, fremhævede i sine bemærkninger til den afgående klasse, er disse storslåede resultater blevet opnået fordi det forkyndelsesarbejde Jesus Kristus startede for over nitten hundrede år siden er blevet fortsat. Jesus Kristus var virkelig en aktiv forkynder af den gode nyhed om Riget. Hans apostle og andre fortsatte det arbejde han havde påbegyndt, og i dag bliver det udført i stor målestok. Det er grunden til at 193.990 i hele verden er blevet døbt inden for blot ét år (fra 1. september 1972 til 31. august 1973).

I den sidste del af sin tale fortalte N. H. Knorr nogle oplevelser som missionærer i Sydamerika har haft. Disse oplevelser understregede stærkt den beslutsomhed, nidkærhed og interesse Gileadskolens elever har udvist for at hjælpe folk i deres tildelte distrikt til at få nøjagtig kundskab om Guds ord.

Et missionærægtepar havde følgende oplevelse fra deres tjeneste i Venezuela: En dag de arbejdede hver for sig med at tale med folk om Bibelen, var der en dame som rådede hustruen til at komme væk fra den gade, da det trak op til uroligheder. Manden blev imidlertid ikke foruroliget over at høre hvad damen havde sagt, så de fortsatte med deres forkyndelsesarbejde. Men snart så de at militæret tilsyneladende overtog hver eneste husblok. Derfor besluttede de at skynde sig hjem. Det var en revolution der var i gang. Ikke længe efter at de var kommet hjem ringede det på døren. En kvindelig nabo og hendes datter ønskede at komme ind, da de var bange for det der foregik. På dette tidspunkt fløj kuglerne om ørerne på dem, og de kravlede alle fire ind under sengen. Imidlertid var den kvindelige nabo så bange at hun kravlede ud og gik ind på toilettet. Hver gang der lød skud sagde hun et „Ave Maria“. Da missionærerne blev klar over at kvinden havde behov for nøjagtig kundskab, benyttede de lejligheden til at tale med hende om Guds ord. Mellem geværskuddene delte de Bibelens trøstende ord med hende.

Nogle gange reagerer folk meget langsomt på Rigets budskab. Det erfarede en missionær som nu tjener i Argentina. For omkring tredive år siden, da hun tjente i Puerto Rico, havde hun besøgt en mand, og først for nylig skrev han til hende for at fortælle at han nu var et døbt vidne for Jehova. Således havde dét hun for mange år siden havde fortalt om Guds rige, endelig båret frugt.

Selv om Gileadskolens elever har haft mange glæder, har de også haft problemer. En missionær som arbejder i den sydligste del af Chile måtte have lægehjælp og opereres. Skønt hun kun havde begrænsede økonomiske midler tænkte hun ikke på at forlade sit distrikt. Hun fandt en læge som værdsatte det arbejde missionærerne udførte, og han opererede hende uden at tage betaling for det.

Senere anmodede denne læge missionæren om at komme til hans hjem og besøge hans datter. Datteren var blevet ramt af en sygdom som til en vis grad havde lammet hende. Da hun før havde været danserinde var hun meget nedtrykt over nu at være tvunget til at blive hjemme. Missionæren besøgte hende, og et bibelstudium blev oprettet. Snart kunne datteren smile igen, og hun begyndte at overvære møderne i Jehovas vidners rigssal. Til sidst blev både hun, hendes moder og tjenestepigen døbt som vidner for Jehova. Skønt lægen endnu ikke er et af Jehovas vidner, er han lykkelig for den gode virkning et studium af Bibelen havde på hans datter.

Ligesom de elever der tidligere er rejst ud, udtrykte eleverne fra den 56. klasse iver efter at begynde at tjene i deres tildelte missionærdistrikt. De var kommet til skolen fra otte lande, men snart vil de anvende deres uddannelse i sytten forskellige lande. De følte alle at gileadundervisningen havde været værdifuld og udbytterig. Det fremgik tydeligt af et brev som eleverne i den 56. klasse havde skrevet for at vise deres værdsættelse. Det lyder i uddrag:

„Vi forventer ikke med dette brev at kunne udtrykke vor fulde værdsættelse af skolen. Men vi vil gerne lade jer høre nogle af elevernes udtalelser. For eksempel: ’Skolen har været ligesom at sætte Bibelen under mikroskop. Vi så detaljerne, og vi fik fornemmelse og forståelse af den.’ Eller sagt på en anden måde: ’Bibelen føles ikke mere så stor, for det hele drejer sig om én ting — Riget. Og når man forstår dét, falder resten på plads af sig selv.’ . . . Vi ser nu frem til at tage os af vore distrikter i forskellige dele af verden. . . . Vi håber oprigtigt at vi vil være i stand til at anvende alt det vi har modtaget, til Jehovas pris og ære.“

Ved fortsat at efterligne det eksempel Jesus Kristus — og trofaste missionærer i det tyvende århundrede — har sat, kan eleverne fra Gileads 56. klasse være forvissede om at de også vil bidrage til den verdensomspændende forøgelse af den sande tilbedelse.

[Illustration på side 18]

Vagttårnets Bibelskole Gileads 56. klasse

Fra venstre til højre. Første række: E. Robertson, L. Blatzheim, B. Andersen, L. Cason, R. Buchmann, C. Starycki, M. Martin, V. Jensen, G. Fiore. Anden række: W. Scheffel, S. Wood, J. Fiore, R. Petruch, B. Scheffel, I. Geelnard, R. Stogre, I. Schoenherr. Tredje række: F. Petruch, P. Andersen, M. Cason, E. Nabholz, T. Toth, H. Christensen, J. Stogre, R. Orozco. Fjerde række: H. van Selm, H. Jakobsen, G. Devoe, A. Sellers, A. Mathiesen, F. Vestre, B. Bode, B. Witty. Femte række: R. Robertson, G. Wolff, M. Sellers, C. Hale, P. Christensen, T. Jensen, J. Toth, B. Martin. Sjette række: G. Trad, H. Mathiesen, W. Blatzheim, R. Hale, K. Geelnard, J. Mares, Starycki, J. Wood, H. Nabholz.