Er der virkelig en befolkningskrise?

„VI befinder os på et punkt i historien som vi aldrig nogen sinde har drømt om,“ siger befolkningseksperten William F. Draper angående den befolkningskrise der så ofte er blevet forudsagt. „Verden vil simpelt hen blive oversvømmet.“ — Science, 1. marts 1974.

Hvad ligger der bag de dystre forudsigelser om en befolkningskatastrofe for hele verden — profetier som nu gentages af flere og flere eksperter? Stammer de kun fra ulykkesprofeter som råber alarm uden grund? Deres ildevarslende forudsigelser er blevet draget i tvivl fordi de, som man siger, ikke har taget i betragtning at der også er kræfter som opvejer befolkningstilvæksten. Desuden siger man at mennesket altid har klaret sig i kraft af sin opfindsomhed.

Men befolkningseksperter hævder at problemet nu adskiller sig fra alt hvad menneskeheden har kendt før. Problemet er meget underfundigt, siger de, på grund af den måde hvorpå befolkningstallet stiger. Det stiger ikke jævnt og roligt, nej, det skyder i vejret med dramatisk hast, indtil man formentlig har nået grænserne for hvad miljøet kan bære.

Hvordan befolkningstallet stiger

Man kan illustrere det der foregår, med anekdoten om manden der gik ind på at arbejde for én øre den første uge, hvis blot arbejdsgiveren ville fordoble hans gage hver af de følgende uger: 2 øre, 4 øre, 8 øre, og så videre. Efter de tre første måneder ville han kun have tjent omkring 80 kroner. Men selv om det gik langsomt i starten ville den stadige fordobling betyde at manden efter et års forløb havde tjent over 45.000.000.000.000 kroner — forudsat at der altså var så mange penge i verden!

Befolkningstallet stiger på en noget lignende måde, selv om mange andre faktorer gør sig gældende. Det varede tusinder af år før jorden nåede den første milliard mennesker, hvilket skete omkring midten af forrige århundrede. Men det tog mindre end hundrede år at fordoble denne befolkning! Kun tredive år senere levede der yderligere en milliard på jorden, og femten år senere, i 1975, vil den fjerde milliard være rundet! Og den femte milliard? Efter eksperters skøn vil den være rundet godt ti år senere — medmindre der sker et „mirakel“ — eller en katastrofe.

I øjeblikket er „fordoblingstiden“ for jordens befolkning under femogtredive år, og den bliver mindre og mindre! I 1974-udgaven af The Encyclopædia Britannica påpeges det at visse dele af verden nu har en befolkning af unge „som både er velsignet med høje fødselstal og lave dødstal. Hvis denne tilstand fortsatte meget længe, ville det resultere i at jordens befolkning blev forøget 32.000 gange på kun 500 år.“ — Bd. 14, s. 816.

Tænk over dette: Siden De begyndte at læse denne artikel er vi blevet over 200 flere i verden, omkring 150 i minuttet. Siden i går ved denne tid er befolkningen forøget med så mange at det var nok til at befolke en by på 200.000; på en måned vil det svare til en storby på over seks millioner indbyggere, og på et år lige så mange som det samlede antal indbyggere i Vesttyskland! Tænk blot på hvad der skal til for at skaffe føde, klæder, husly, undervisning og arbejde til 78 millioner på ét år!

Kan befolkningstilvæksten absorberes?

Ganske vist bliver verden stadig bedre i stand til at dække disse behov, men det sker ikke så hurtigt som befolkningstilvæksten kræver. Den knaphed der nu plager verden på mange områder, siges at være et bevis på at menneskeheden er ved at sakke bagud. Behovet for landbrugsvarer, undervisning, boliger og andre fornødenheder vokser som en rullende snebold, så verden på ganske få år er blevet bragt fra en overflodssituation ud i en mangelsituation. Den uhørte inflation der findes i selv de rige, „udviklede lande“, vidner om disse mangler.

Hvad der gør situationen endnu værre er at befolkningen vokser over dobbelt så hurtigt i de fattige, „mindre udviklede lande“ som i de rige industrilande. Da der allerede bor næsten tre gange så mange i de fattige lande, er det dem der må absorbere det meste af hele befolkningstilvæksten. Og langt de fleste af dem der er under tyve år bor i disse lande. Noget kunne tyde på at de kunne vente et enormt børneoverskud!

Flere og flere skal dele praktisk talt de samme begrænsede ressourcer. Resultatet bliver at skævhederne vokser. „Polariseringen“ bliver mere udpræget, kløften mellem yderlighederne vokser. Ganske enkelt sagt bliver „de rige rigere, og de fattige fattigere“. Tænk over følgende:

● Sidste år var den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser, altså bruttonationalproduktet, i de 128 fattigste lande langt mindre end tilvæksten alene for 21 rige landes vedkommende.

● Verdens kornproduktion skulle forøges otte gange hvis resten af verden skulle spise lige så rigeligt som nordamerikanerne.

● Der er nu 100 millioner flere analfabeter end der var i 1950.

● Mindre end en tredjedel af jordens befolkning sluger over ni tiendedele af energiforsyningen i verden, mens over to tredjedele må klare sig med de resterende 8 procent.

Hvor stort held har man med at mindske kløften? En rapport fra et møde i Den amerikanske forening til videnskabens Fremme, afholdt i 1974, fortalte at u-landene, når de prøver at forøge indbyggernes undervisningsniveau og udligne landets rigdomme gennem jordreformer, kun oplever at produktiviteten daler, og at de kommer endnu længere bagud i forhold til de udviklede lande.

Resultatet er, ifølge Verdensbankens præsident, Robert S. McNamara, at verden er som et skib hvor en fjerdedel af passagererne rejser „under luksusforhold på første klasse“, og de øvrige tre fjerdedele har „dæksplads“ på tredje klasse. Med disse uligheder, siger han, kan der ikke være ret meget glæde og lykke om bord på det skib. Nej, verden er næsten blevet en yngleplads for sult, elendighed, økonomisk kaos og politisk uro. Kan verdenslederne finde en løsning? Der er autoriteter som mener at det allerede er for sent.

Dystre profetier

Der er efterhånden flere og flere eksperter som mener at kriserne hurtigt er ved at tilspidse sig. Nogle ser fatalistisk på det og forudsiger at problemet med de høje fødselstal kun kan klares ved at dødstallene også bliver høje. En af forudsigelserne, baseret på bedømmelser fra „de fleste eksperter i energi, landbrug, befolkningsproblemer og verdensøkonomi“, går ud på at „en milliard mennesker, altså mindst en fjerdedel af jordens befolkning, står over for fallit, socialt sammenbrud og massehungersnød inden for de næste tolv måneder“. — Denver-bladet Post, 3. marts 1974.

Hvad enten forudsigelserne er sande eller falske, finder de i hvert fald en sørgelig baggrund i fødevaremangelen og de høje priser i Indien og den hungersnød der stadig raser i Afrika. En embedsmand fra Bangladesh, hvis befolkning på 75 millioner bor tre gange tættere end Indiens befolkning, siger: „Hvis vi ikke snart får befolkningstilvæksten her under kontrol, kan vi ikke holde noget som helst under kontrol. Det er uløseligt forbundet med vor fortsatte eksistens som nation.“

Der meldes om at den sociale adfærd i det sydlige Asien og dele af Latinamerika er ved at forringes alvorligt. Der foregår „uventede hamstringer blandt landmænd“, og udbredt sortbørshandel. „Der svindles i uhørt grad med fødevarer blandt de handlende“, for eksempel ved iblanding af uægte (og somme tider giftige) varer, for at beholdningen kan strække længere. En anden rapport fortæller: „Ungdomsbander, bevæbnet med skydevåben der er tilovers fra krigen i 1971, hjemsøger by og land i Bangladesh, og bedriver samfundsskadelige handlinger som de følsomme bengalere ikke har kendt til før.“ På samme måde er der nu „bander af omstrejfende børn, de såkaldte ’abandonados’, der driver igennem gaderne i visse af Latinamerikas byer, som . . . horder af herreløse hunde“.

Ifølge visse autoriteter vil udfaldet for det sydlige Asien blive som en „prøvesag“ for befolkningsproblemet. En af dem siger: „Livskvaliteten i dette område er allerede begyndt at gå nedad, og samfundets struktur er ved at gå i opløsning. Og ingen har været klog nok til at finde på en løsning.“

Det er bestemt ikke fordi man ikke har anstrengt sig for at løse problemet. Man har prøvet — og mange løsninger prøves stadig. Hvordan går det med disse løsninger?

[Grafisk fremstilling på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Befolkningens vækst siden år 1600 e.v.t.

1600: 0,5

1850: 1

1930: 2

1960: 3

1975: 4

— milliarder