Den sande løsning for jordens befolkning
HAR De bemærket at de „løsninger“ som „eksperter“ foreslår, kun angriber symptomerne på problemet, men forbigår selve sygdommen fuldstændig? Er det selve overbefolkningen der er det virkelige problem?
Eller skyldes problemet ikke snarere at denne verdensordning på egoistisk vis er inddelt i økonomiske, politiske og religiøse interessegrupper? Nogle begynder at indse at dette er tilfældet. De kan se behovet for en anden ordning end den nuværende til administration af jordens forhold. I bogen Environmental Ethics bemærkes det at det første skridt mod en sikring af menneskets fortsatte eksistens på jorden, må være ’en eller anden form for verdensregering med det formål at menneskeheden kan styre sig selv som et hele’.
Men vil menneskene nogen sinde afslutte deres selviske nationale stridigheder, til alles gavn? Det er der ikke stor grund til at tro. For eksempel godkendte De forenede Nationer for nylig et forslag om at stormagterne skulle nedskære deres militærudgifter med 10 procent og bruge dette beløb til u-landshjælp. Men hvad gjorde stormagterne? De ignorerede simpelt hen forslaget. Desuden hersker der også selviskhed inden for de enkelte lande. Der er store uligheder. I De forenede Stater, for eksempel, har en femtedel af befolkningen 76 procent af besiddelserne, mens den nederste femtedel kun har én procent! Hvis landene ikke kan få udjævnet disse skævheder inden for deres egne grænser, er der så grund til at tro at de kan gøre det på verdensplan?
Den sande løsning er en ny form for verdensregering. Men en sådan regering kan ikke administreres af ufuldkomne, selviske mennesker. Der er et desperat behov for et verdensomspændende styre under en uselvisk og upartisk hersker. Vidste De at Bibelen fortæller at Gud vil indføre en sådan verdensregering for menneskeheden? Vi læser: „Jeg skuede videre i nattesynerne: og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.
Før De afviser denne tanke som urealistisk eller kalder den religiøst vås, tænk så på hvad det vil betyde at få indsat en verdensregering og en hersker hvis mål er enhed i himmelen og på jorden. Da Jesus Kristus er fuldkommen, vil det betyde verdensomspændende enhed når alt bliver bragt i harmoni med ham. Det vil også være afslutningen på alle de splittende kræfter som har gjort det umuligt for millioner af mennesker at få hvad de har brug for i form af føde, klæder og husly.
Der kan ikke herske nogen tvivl om at jorden blev skabt til at udgøre et lykkeligt og behageligt hjem for sine beboere. Tanken med den skønhed, rigelighed og variation der er i skaberværket, er tydeligvis at gavne og glæde fornuftbegavede skabninger som kan værdsætte disse ting. Mennesket selv bærer præg af at være skabt til at glæde sig over jordens naturlige tilstand og leve i harmoni med dens naturlige kredsløb. Mon ikke selv de mest udprægede byboere til visse tider føler sig draget af skoven og det åbne land, selv om det kommunale anlæg måske er det nærmeste de kan komme det?
Bibelen viser at de dårlige forhold der nu henføres til overbefolkningen, er et tegn på at denne selviske verdensordning snart vil blive erstattet af en verdensregering under Jesus Kristus. (Sl. 72:7, 8; Matt. 24:3, 7, 8, 14; Luk. 21:11, 25-28; Åb. 6:1-8) Tiden er nu inde til at forholdene skal føres tilbage til deres rette tilstand under denne regering. Under Kristi styre vil Skaberens udtalelse om hvordan mennesket finder sin rette plads i jordens naturlige miljø, endelig blive til virkelighed; han sagde til det første menneskepar: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.“ (1 Mos. 1:28) Har mennesket ’opfyldt’ jorden og ’gjort sig til herre’ over den på den måde som det var hensigten med Guds befaling?
„Opfyld jorden“
I stedet for at gøre sig til herre over jorden med omtanke og hensigt, har mennesker udnyttet dens ressourcer på en højst uklog måde. De er faret frem på en nedbrydende måde. Store centraliserede industrier og deres produktionsmetoder har grebet ind i jordens naturlige kredsløb og gør det stadig. Jorden ’lægges øde’, både af industriforureningen og af forkerte landbrugsmetoder, så at dens evne til at brødføde den voksende befolkning efterhånden er i fare. — Åb. 11:18.
I stedet for at opfylde jorden har millioner af dens indbyggere stuvet sig sammen i gigantiske og snavsede byer. Den ulige fordeling af menneskeheden blandt de forskellige lande er også et tegn på at jorden ikke er blevet ’opfyldt’ på rette måde. For eksempel er der i Canada i gennemsnit godt og vel 2 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens der i Danmark er 116 indbyggere pr. kvadratkilometer; men i Bangladesh er der hele 528 indbyggere for hver kvadratkilometer! Rent logisk må det kræve en vis jævn fordeling hvis Skaberens hensigt om at få jorden ’opfyldt’ skal ske fyldest. Hans syn på dette kan fremgå af et bud han udstedte til dem der tog Judas land i besiddelse i det femtende århundrede f.v.t.: „I skal udskifte landet mellem eder . . . således at I giver en stor slægt en stor arvelod og en lille slægt en lille.“ — 4 Mos. 33:54; 26:53-56.
Der er naturligvis visse arealer af jorden, såsom bjergområder og egne med usædvanlige klimaforhold, der ikke er egnet til bosted for så stor en befolkning som andre områder. Men det står fast at de splittende landegrænser som mennesker har indført, er skyld i at det ikke er lykkedes at ’opfylde jorden’ på en måde der er retfærdig over for hele befolkningen. Derfor vil det ske som Bibelen siger: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige, . . . og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre“ alle jordens regeringer, der står så splittede på grund af deres selviskhed. Ved at Gud giver „magt og ære og herredom“ til sin søn Jesus Kristus, er det hans hensigt at „alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham“ i enhed. Når denne hensigt er gennemført vil alle landegrænser være borte! Guds rige ved Kristus vil ikke blive omstyrtet af grådige, hensynsløse mennesker der forurener jorden. — Dan. 2:44; 7:13, 14.
Aldrig mere vil nogen kunne sige at jorden ikke kan brødføde sin befolkning. Når mennesker ordner deres forhold i harmoni med jordens naturlige kredsløb og love, vil den kunne bære tilstrækkelige afgrøder til en langt større befolkning end den gør i dag. I øjeblikket er kun lidt over en tiendedel af landjorden udnyttet til produktion af føde. Yderligere en femtedel er græsarealer og enge. Resten, over to tredjedele af landjorden, „er enten skovområder eller ikke opdyrket“, siger The Encyclopædia Britannica.
Tænk på hvilke muligheder der er for at gøre en stor del af dette produktivt! Dette mål vil menneskeheden arbejde hen imod under ledelse af Jesus Kristus, den Gud benyttede som sin „værkmester“ da jorden blev skabt. Bibelen fortæller at han som „værkmester“ glædede sig over jordens „frugtbare land“ og holdt af menneskene. (Ordsp. 8:22-31, New World Translation; jævnfør Kolossenserbrevet 1:16, 17.) Vi kan være sikre på at menneskeheden i fuldt mål vil mærke denne kærlighed når han sørger for at jorden bliver ’opfyldt’ i rimeligt omfang.
Allerede nu er kristne der vælger at have børn, bibelsk forpligtede til ikke at forøge deres familie ud over hvad de kan sørge for. (1 Tim. 5:8) Til den tid vil jordens befolkning altså kun få lov at vokse så meget — hvad enten man bor i bysamfund eller landlige omgivelser — at miljøet ikke ødelægges og indbyggerne ikke udsættes for sult.
Da vil man kunne se hvor rigeligt jorden er i stand til at brødføde sin befolkning. Tænk på hvor meget man har udrettet i øde egne af jorden ved at anvende moderne overrislings- og opdyrkningsmetoder. Og tænk så på hvor meget jorden kan frembringe når Skaberen lægger sin velsignelse til, som profeten Esajas illustrerer det med disse ord: „Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen . . . thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark.“ — Es. 35:1-6.
Da vil det blive ligesom i kong Salomons fredelige regeringstid: „Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top.“ (Sl. 72:16; se også Esajas 65:17, 20-24; 25:6.) Dette er den eneste løsning, den sande løsning.
Der findes omkring to millioner kristne i alle jordens lande der i dag er ved at lære at leve i harmoni med denne løsning, som snart vil blive en realitet. En professor i biologi ved Columbia University, David W. Ehrenfeld, udgav for nylig bogen Conserving Life on Earth, hvori han blandt andet skriver: „Blandt vor tids jødisk-kristne trossamfund er der tilsyneladende ikke mange andre end Jehovas vidner som har formuleret [en tro på at det levende skaberværk er et udeleligt hele] og en afbalanceret filosofi angående menneskets forhold til dets miljø (se Vågn op!, 8. september 1971).“ Men det er ikke Jehovas vidner der har fundet på dette selv. Deres syn på tingene er funderet på Bibelen. De vil med glæde hjælpe også Dem til at lære mere om Bibelens løfter. — Es. 2:2-4.