Det forbløffende blodkredsløb

TILLAD MIG at fortælle lidt om mig selv — jeg er Deres blod, og jeg bevæger mig gennem de mere end 160.000 kilometer blodkar der er i Deres legeme, fra top til tå. Jeg er ikke noget helt almindeligt transportsystem. I mig bliver røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader ført omkring i en væske der kaldes plasma. Mennesker har gennemsnitlig 5-6 liter af min væske i deres årer.

Sæt Dem godt til rette og følg med i nogle få minutter mens vi tager Dem med på en rundtur. Først vil mine røde blodlegemer gerne fortælle Dem noget om den rolle de spiller i kredsløbets forbløffende system.

De røde blodlegemer

Ved De hvordan vi røde blodlegemer ser ud? Vi har nærmest form af små runde skiver der er tyndest på midten. Vores svagt lyserøde farve kommer af et jernholdigt stof som kaldes hæmoglobin. Når millionvis af os hænger sammen, for eksempel i en dråbe blod, ser vi helt røde ud. Men det vil vi ikke opholde os ved. Vi er klar over at nogle mennesker bliver utilpasse ved at se os, så vi prøver at holde os ude af syne. Men vi er egentlig Deres venner.

Vi bliver „fabriksfremstillet“ i den røde knoglemarv. Inde i knoglerne, i arme, ben og så videre, har marven travlt med at producere nye forsyninger af røde blodlegemer. Hver dag fremstilles der omkring 8500 milliarder af os; og lige så mange går til grunde. Vidste De at der foregår så meget inden i Dem?

Vor levetid er ikke ret lang — kun cirka fire måneder. Hvad sker der når vi nærmer os afslutningen på vores levetid? Så ender vi enten i leveren eller i milten. Her venter nogle særlige celler på os, nemlig de såkaldte fagocytter (som bogstaveligt betyder „ædeceller“). De omklamrer de gamle røde blodlegemer når de bevæger sig forbi i blodet. Derefter nedbrydes vi inde i fagocytterne. Men resterne af os behandles med respekt. Omkring 85 procent af jernet i hæmoglobinet bevares i legemet til brug for hæmoglobinet i nye røde blodlegemer. Det er altså kun 15 procent af jernet der skal erstattes. Det sker gennem en kost bestående af lever, havre, eg, spinat og andre jernholdige spiser.

Vor hovedopgave er at bære ilt fra lungerne ud til legemscellerne. Som De måske ved sker der det når vi bevæger os frem til lungerne, at vi frigør vores kuldioxyd og får en ny forsyning ilt.

Hvor mange der er af os i Deres blod afhænger til en vis grad af hvor meget ilt De har behov for, så derfor har nogle mennesker flere af os end andre. En idrætsudøver har for eksempel flere røde blodlegemer end en kontorist. Og folk der bor på en højslette eller i bjergegne har flere af os end de der bor nede omkring havets overflade. Måske har De hørt nogle sige at blodet bliver tyndere når man vænner sig til varmen. For vores vedkommende er det faktisk det modsatte der er tilfældet! Der bliver flere af os når det er varmt, og færre når det er koldt.

Vi har en særlig ejendommelighed som De bør kende til, fordi den måske kan komme til at redde livet for Dem en dag. Forstår De, vi er endnu hurtigere til at optage luftarten kulilte end til at optage ilt. Hvis De sætter bilen i gang inde i garagen før døren bliver åbnet, bliver vi røde blodlegemer belæsset med kulilte. Det er ikke godt for Dem, for så kan vi ikke bære nogen ilt. Desuden kan hæmoglobinet ikke så let frigøre denne farlige luftart igen. Det varer længe før vi røde blodlegemer kan betjene Dem på rette måde efter at have været påvirket af kulilte. I mellemtiden berøves Deres legemsceller den ilt de har brug for. Resultatet er farligt. Det svarer til at et stort antal af os blev taget ud af kredsløbet. Hvis for mange af os berøres er det slut — både med os og med Dem! Så vær venligst forsigtig.

Men nu har vore fæller, de hvide blodlegemer, også noget at fortælle Dem.

De hvide blodlegemer

Lad os først fortælle at vi slet ikke er hvide men helt uden farve, så hvis man skal se os under mikroskop må man først tilsætte et særligt farvestof. Der er fem forskellige arter af os hvide blodlegemer, men der er kun ét hvidt blodlegeme for hver 700 røde blodlegemer. Lad os nu fortælle hvordan vi adskiller os fra de røde blodlegemer.

For os hvide blodlegemer er vore fæller, de røde blodlegemer, som tømmerflåder på en flod; de kan ikke vælge hvor de vil henad. De flyder blot samme vej som strømmen. Men det er anderledes med os. Vi kan bevæge os hvorhen vi vil! Vi har endda den forbløffende evne at vi kan skifte form! Af denne grund kan nogle af os endda klemme os igennem de tynde mellemrum mellem cellerne i kapillærerne og bevæge os rundt ude omkring legemscellerne.

Vores evne til at gå hvorhen vi vil er meget vigtig for Dem. Forstår De, vi kan skynde os til undsætning hvor som helst i legemet der er brug for at uskadeliggøre nogle bakterier. Lad os antage at De får en skramme; så snart der kommer bakterier ind i såret samler vi tropperne, og der begynder en kamp. De kan ikke høre slaget mens det står på; måske sover De endda mens det foregår. Men vi er der på pletten for at tage os af Dem. Hver eneste af os kan omgive mange af bakterierne. Selv om vi vinder slaget i de fleste tilfælde, er der også tab på vores side. Når vi nedbryder bakterierne frigøres der bakteriegiftstoffer, giftige affaldsstoffer. Disse gifte dræber nogle af os hvide blodlegemer. Men så kommer der straks andre hvide blodlegemer til for at fortsætte kampen.

Nu vil vore venner blodpladerne også fortælle noget.

Blodpladerne

Vi ser måske ikke særlig imponerende ud; vi er små og farveløse, men vi har alligevel betydning for Dem. Vi medvirker til at få blodet til at koagulere. Uden os kunne De forbløde. Vidste De det?

Der er ingen lægevidenskabsmænd blandt jer mennesker der helt forstår hvordan blodet koagulerer. Den hemmelighed beholder vi. Men vi kan fortælle så meget at når blodet begynder at flyde ud af et sår eller en skramme, begynder vi blodplader at samle os langs sårets ru kanter og begynder at opløses. Samtidig frigør vi en substans som medvirker til at danne fælde for de røde og hvide blodlegemer som er ved at flygte. Når nettet eller fælden trækker sig sammen, dannes der et fast sår. Systemet virker.

Alle vi der hører med til blodkredsløbet har stor agtelse for hjertet, og vi synes også at De skal høre hvad han har at fortælle.

Hjertet

Rent fysisk talt er jeg mesterpumpen i Deres legeme. Jeg befinder mig lidt til venstre i brystet, mellem lungerne. Mine to forkamre modtager blod fra venerne, og mine to hjertekamre presser blod ud gennem arterierne. Jeg er på størrelse med Deres knyttede hånd, jeg har stærke muskelvægge, og jeg pumper til stadighed blod ud til alle legemets celler og tilbage igen. Hos et menneske der er ved godt helbred foretager jeg mellem tres og firs sammentrækninger i minuttet. Prøv at åbne og lukke hånden så hurtigt. Hvor længe kan De blive ved med det? Husk at jeg gør det hele livet, uden at holde fri en aften, en dag eller en weekend.

Mennesker har brugt megen tid på at studere mig. Og de har stadig meget at lære. Et af dem har gjort denne iagttagelse:

„Det arbejde som hjertet udfører på en dag svarer nogenlunde til den energi en mand udfolder ved at klatre op til toppen af et bjerg der er tusind meter højt. Hvis vi antager at manden vejer halvfjerds kilo, vil dette svare til en energimængde der var tilstrækkelig til at løfte halvfems tons tre fod op i luften. Venstre side arbejder mere end højre side, for førstnævnte skal presse blodet ud i hele legemet, mens sidstnævnte kun skal presse det ud til lungerne, som befinder sig i nærheden. Af denne grund er muskelvæggene i højre hjertekammer meget tyndere end væggene i venstre hjertekammer.“ — Elements of Biology.

Hver gang jeg slår presses blodet ud i arterierne i en bølge som man kan mærke ved håndleddet eller på halsen ved at sætte en finger på en arterie. Denne rytmiske bølge kaldes, som De ved, for pulsen.

Der kan siges meget mere, men det er nok for denne gang. Da De nu er ved at lære os at kende, vil blodkarrene også gerne fortælle lidt om deres opgave.

Blodkarrene

Der er hovedsagelig tre slags af os: arterier, vener og kapillærer. Man kunne sammenligne os med rør i tre forskellige størrelser. Hele blodkredsløbets forbløffende system kunne faktisk godt sammenlignes med vandforsyningen i en storby med alle dens forskellige røranlæg. Hvordan? Jo, der skal måske transporteres vand til byen over en lang afstand fra et reservoir. Dertil skal der bruges pumper. Byen har brug for en stor rørledning som vandet kan føres igennem. Den store ledning forgrener sig ud i mindre rørledninger. Hvert af disse mindre rør kan måske forsyne en gade med vand. Så er der mindre rør som fører fra gadeledningen op i de enkelte huse. I kredsløbssystemet er det naturligvis hjertet der er pumpen, og os blodkar der er rørene.

Vi arterier fører blodet BORT fra hjertet. Den såkaldte aorta er som en hovedvandledning, for den er den største af arterierne. Den udgår direkte fra hjertet og forgrener sig i mindre arterier, som udmunder i hvert af legemets forskellige organer. Vi arterier har meget tykkere vægge end venerne. Indvendig er vi glatte (når vi er raske), så blodet kan let og hurtigt flyde igennem. Vi har ingen små ventiler sådan som venerne har. Men det vil de selv fortælle om.

Før vi vener fortæller om vores „ventiler“, vil De måske gerne vide hvorfor vi overhovedet har sådanne ventiler. Årsagen er at blodet må tilbage til hjertet og at vi vener ikke presser det tilbage, for vi har ikke ret mange muskler til rådighed. Hvad er det da der får blodet til at flyde tilbage til hjertet?

Det sker ikke alene ved tryk, for trykket har næsten helt fortaget sig når blodet kommer til venerne. Det udgør kun en tredivtedel af trykket i arterierne. Det er for øvrigt også forklaringen på at en arterie som er blevet skåret over, bløder kraftigere end en vene. Blodet har altså brug for hjælp for at kunne passere igennem venerne. Det er legemets, armenes og benenes almindelige muskler der yder denne hjælp, idet muskelaktivitet tvinger blodet i os tilbage mod hjertet.

’Hvorfor flyder blodet ikke tilbage igen når musklerne slappes?’ spørger De måske. Jo, det er her vore ventillommer kommer ind i billedet. Vore ventiler er enestående i deres art fordi de består af en ganske lille fold af væv som ligger presset tæt op mod væggen når blodet flyder tilbage mod hjertet. Vi danner imidlertid små lommer ligesom kopper og fyldes med blod når trykket rettes den anden vej. Sådan holder vi blodet i gang i den rigtige retning. Vi kan godt lide at holde ventilerne i en god tilstand, men undertiden kan de blive så svage at de ikke kan forhindre blodet i at løbe den forkerte vej.

De har sikkert lagt mærke til at når De sidder stille i samme stilling i længere tid, kommer De til at føle ubehag til sidst. Her spiller vi en rolle. Det betyder nemlig at blodet er blevet tvunget til at flyde langsommere igennem venerne. Men når De bevæger Dem lidt, føler De Dem straks bedre tilpas; det er fordi en bevægelse af legemets og benenes muskler sætter fart i blodet. Hav det i tanke, og hjælp os.

Hvis De ikke har noget imod det, vil vi arterier gerne tage ordet igen: Efter at vi har spredt os til alle dele af legemet, deler vi os almindeligvis i kapillærer, som kommer i nær kontakt med alle legemets celler og forsyner dem med opløst ilt og næringsstoffer. Nu vil kapillærerne gerne fortælle lidt.

Vi er ikke ret store. Vi er så små at de røde blodlegemer (hvoraf der er millioner i en enkelt dråbe blod) må passere igennem os i gåsegang, én og én. Hvad vi mangler i størrelse, har vi derimod i antal — der er så mange af os at hvis alle de der blot er i ét menneske blev lagt i forlængelse af hinanden, ville de måle næsten hundrede tusind kilometer! På grund af vort store antal kan vi med lethed føre næringsstoffer og ilt ud til vævene og hurtigt fjerne affaldsstoffer.

De kan nu se mønsteret i blodkredsløbet: Fra hjertet passerer blodet gennem arterierne, og spredes så almindeligvis ud i de ganske små kapillærer; derefter bevæger det sig ind i venerne og tilbage til hjertet igen. Dette har vi gjort i mennesker i tusinder af år, men den elementære kendsgerning at blodet danner et kredsløb, blev først opdaget af lægevidenskaben for omkring 350 år siden.

Vi håber alle at denne korte rundtur i det forbløffende blodkredsløb vil hjælpe Dem til at forstå den rolle vi hver især spiller og til at værdsætte hvilket under menneskelegemet er. Som Bibelen siger: „Jeg er underfuldt skabt.“ — Sl. 139:14.

[Illustrationer på side 17]

A) Røde blodlegemer. B) Hvide blodlegemer. C) Blodplader.