Kan De udtrykke Dem klart?
„BARE jeg dog kunne udtrykke mig lige så godt som han kan!“ Hvis De nogen sinde har sagt sådan, er De sikkert ikke den eneste, for der er mange der finder det vanskeligt at udtrykke sig klart.
Men i dag er der som aldrig før behov for at kunne det. Forretningsmænd og deres ansatte skal overbevise kunderne om fordelene ved deres produkter eller ved de tjenester de yder. Offentlige foredragsholdere skal fastholde deres tilhøreres interesse ved at have noget at sige der både er oplysende og interessant. Forældre og børn skal kunne give udtryk for deres tanker og følelser over for hinanden.
Hvorfor er der så mange der har svært ved at udtrykke sig klart? Hvad kan man gøre for at overvinde problemet?
Hindringer for at kunne udtrykke sig klart
Undertiden er det de stærke følelser der er en hindring for klar tale. Barnet der har været ude at lege og grædende kommer styrtende ind i huset fordi det er faldet og har slået sig slemt, vil for eksempel ikke kunne give klart udtryk for hvad der er sket, før det er faldet til ro. Den der er begejstret over noget spændende han lige har fået at vide, vil måske prøve at fortælle det hele på én gang, med det resultat at det ikke bliver til at forstå. Og den der skal holde en tale for et publikum, kommer måske ud for at der „falder en klap ned“, så han, af ren og skær nervøsitet, ikke husker et ord af hvad han ville sige. At udtrykke sig klart omfatter derfor at man må holde sine følelser under kontrol. Men det er ikke det hele.
Vore tanker kan være endnu en hindring for klar tale, for det vi siger er jo blot et udtryk for hvad vi tænker. Hvis et emne ikke står klart for os i vore tanker, vil det heller ikke komme ud i klar og tydelig form når vi taler. En tydelig udtryksmåde er et resultat af en klar og logisk tankegang. Dette kan indebære noget af en udfordring. Hvordan det?
Jo, når vi tænker på et emne vi skal tale om, dukker der straks et mylder af detaljer frem i vores bevidsthed. Det der skete, de personer der var med, tiden, stedet — det hele flyder sammen. Hvis vi ikke passer på, kan det være at vi blot „tænker højt“, så vores tale ikke bliver andet end løse og usammenhængende sætninger, sidespring og tilbagespring. Mangel på orden i tankerne medfører også at man let kommer til at udfylde med lyde som „øh“, og „og-øhhmm“ og „æh“. Mange har, ved at høre en båndoptagelse af deres egen stemme, gjort den kedelige opdagelse at det fremherskende træk ved deres tale var en række langt udtrukne øøhhh’er. Kender De det?
Få tankerne i orden
Hvordan kan man lære at bringe sine tanker i orden, sådan at man kan udtrykke sig klart? Husk at Deres tilhørere ikke har ret stor glæde af det hvis De kun fortæller små løsrevne oplysninger efterhånden som de dukker op i Deres tanker. For at kunne udtrykke sig tydeligt må man omhyggeligt gennemtænke emnet på forhånd. I Ordsprogene 15:28 siger Bibelen: „Den retfærdiges hjerte tænker, før det svarer.“ Med hensyn til at tale for en offentlig forsamling siger professor William G. Hoffman i sin bog How to Make Better Speeches: „De bedste talere gør deres egentlige tænkearbejde når de ikke står og skal tale — når de er hjemme eller på kontoret, eller når de går på gaden — alle andre steder end på podiet. De ved at gode taler udspringer af meditation, eftertanke og planlægning.“
Denne forudgående gennemtænkning bør ikke straks brede sig i alle retninger; den skal følge et bestemt mønster. Professor Hoffman fortsætter: „Gode foredrag breder sig ikke ud. De graver i dybden. De søger at besvare spørgsmålet: ’For eksempel?’ De kommer ikke ind på en tanke for straks efter at forlade den igen og gå over til noget andet.“
Hvordan skaffer man sig specifikke oplysninger? Mange dygtige talere og skribenter foreslår at man ordner sine oplysninger under seks overskrifter, sådan som den engelske forfatter Rudyard Kipling beskriver det i dette vers:
„Jeg har seks tjenere på rad,
— alt har jeg lært af dem.
De hedder Hvor, Hvorfor og Hvad,
Hvornår, Hvordan og Hvem.“
Disse seks spørgsmål vil fremdrage nogle eksakte oplysninger. Hvis man i forvejen (så vidt dette er muligt) udarbejder svarene hver for sig, vil dens fremholdelse blive klar og ordenspræget. De fleste er naturligvis ikke vant til at gennemtænke én side af en sag ad gangen, men denne evne kan man lære. Med tiden vil man næsten helt automatisk tænke og udtrykke sig klart. Dette alene er imidlertid ingen garanti for at ens tilhørere vil kunne forstå hvad man siger. Hvorfor ikke?
Tal til DERES publikum
For at kunne udtrykke sig klart må man også vide hvilken type forsamling man skal tale til. Forskellige mennesker kan være interesseret i forskellige sider af et emne, og dette vil få indflydelse på hvordan man behandler det. Hvis man skal fortælle om en begivenhed vil nogle være tilfredse med slet og ret at få at vide hvad der skete. Men hvis man skal prøve at overbevise nogen om at de skal gøre noget bestemt, må man sandsynligvis lægge vægt på hvorfor de skal gøre det. Andre vil måske gerne have tid, sted og andre omstændigheder at vide.
I den forbindelse er det også nødvendigt at vide hvor meget ens tilhørere ved om emnet i forvejen. Lad os tage et eksempel: Hvis én spurgte Dem hvordan man fandt et eller andet sted, ville De måske begynde forklaringen med at spørge: „Ved De hvor hovedgaden ligger?“ Hvis spørgeren svarer ja, kan De benytte dette som udgangspunkt. Men hvis han svarer nej, må De først komme med nogle grundlæggende forklaringer. Hvis man skal prøve at forklare et emne for nogen, er det ligeledes godt at man begynder med at spørge sig selv: Hvor meget ved mine tilhørere om dette i forvejen? Hvilken grundvold må jeg lægge før de vil kunne forstå dette klart?
Slå pointen fast
Er De nogen sinde blevet afbrudt af en der har sagt til dem: „Vil De ikke nok komme til sagen?“ Dette rører ved en anden vigtig side af det at udtrykke sig klart, nemlig at man skal vide præcis hvad man vil sige og hvilken pointe man vil slå fast. Nogle har fundet det en hjælp når de skulle forberede en tale, at skrive hovedpunktet i en enkelt sætning. Derefter opdeler de stoffet i afsnit og indleder hvert af dem med en enkelt sætning der opsummerer hele afsnittet. Dette minder taleren om hvad han især vil slå fast.
Rækkefølgen er endnu en faktor som er vigtig hvis tilhørerne skal fatte meningen med foredraget. Hvilken side af sagen skal først nævnes? Hvad skal gemmes til sidst? I hvilken rækkefølge skal hovedpunkterne anføres? Også dette afhænger af hvilket publikum man taler til og hvilken virkning man vil opnå. Når man beskriver et biluheld for en betjent vil man måske fortælle enkelthederne i den rækkefølge de fandt sted (kronologisk orden). Men man vil sikkert fortælle dem i en helt anden rækkefølge hvis hensigten er at råde ens børn til at holde sig borte fra farlige vejkryds.
Det er også vigtigt at gøre sig klart at folk tænker meget hurtigere end foredragsholderen er i stand til at tale. Tankerne har tendens til at gå på langfart, og hvis tendensen ikke modvirkes vil tilhørerne ikke få fat i pointen i foredraget. Hvad kan man gøre for at undgå dette?
Man kan repetere. Efterhånden som man skrider frem gennem stoffet kan man repetere de hovedpunkter der er blevet behandlet, idet man viser hvilken forbindelse de har med hovedtemaet. Nogle har fundet at det virker godt at lade en præcis opsummering af alle hovedpunkterne indgå i foredragets afslutning. Repetition kan både virke som en understregning af nøglepunkterne og medvirke til at holde tilhørernes opmærksomhed fangen lige til afslutningen.
Illustrationer er endnu en hjælp når man vil slå pointen fast. Når man anvender illustrationer præger man rammende billeder i tilhørernes sind. Velvalgte illustrationer taler både til forstanden og til følelserne. De sætter tankerne i gang og gør det lettere at fatte nye ideer. Men illustrationer kan være lige så skadelige som gavnlige hvis de ikke vælges med omhu. Pas på at de illustrationer De vælger er enkle og at tilhørerne kan forstå hvorfor De anvender dem. Vælg illustrationer der støtter hovedpunkterne og gør det lettere at forstå disse; brug ikke for mange illustrationer.
Så er der afslutningen. Den er af yderste vigtighed når pointen skal slås fast. Det sidste folk hører er ofte det første de senere genkalder sig. Afslutningen kan indeholde en opsummering af det De har sagt, men måske er det ikke klogt kun at lade den omfatte dette. Her må De vise tilhørerne hvad de skal gøre. En bog med titlen „Public Speaking — As Listeners Like It!“ siger: „Afslutningen på Deres tale skal, ligesom enden af en blyant, være spidset til; den skal slutte med en pointe. . . . Den må give svar på tilhørernes spørgsmål: ’HVAD SÅ?’ . . . I talens afslutning må De anbefale Deres tilhørere at gøre noget bestemt.“
De kan også lære at udtrykke Dem klart
Nogle vil finde det en forholdsvis let sag at udtrykke sig tydeligt. For andre synes det at være et næsten uopnåeligt mål. Men den der virkelig ønsker at lære at udtrykke sig klart og er villig til at gøre en ihærdig indsats for det, vil givetvis gøre fremskridt. Er De villig til at gøre den nødvendige indsats? Her er en enkel metode der kan anvendes til øvelse:
Tænk på et emne (der ikke er helt ligegyldigt). Inddel derefter et stykke papir i seks kolonner og skriv som overskrift til hver kolonne et af de førnævnte spørgeord: Hvem, hvad, hvorfor, hvornår, hvor og hvordan. Begynd med én side af emnet, og skriv ned hvad De kan huske eller finde ud af om det. Skriv enkeltheder ned i så mange af kolonnerne som De finder det praktisk. Gør det samme med en anden side af emnet, og så videre. Så er enkelthederne ordnet logisk.
Det næste er at afgøre hvordan oplysningerne skal bruges. Det vil være en hjælp at tage et andet ark papir og — om muligt i en enkelt sætning — skrive den hovedtanke som De gerne vil slå fast for tilhørerne. Skriv derefter ganske kort hvilken type publikum De taler til, og hvad De ønsker at anspore tilhørerne til at gøre. Der kan afsættes en anden rubrik til eksempler eller illustrationer.
Disse ting der nu er nedfældet på papiret, vil hjælpe Dem til at skrive en disposition over det De gerne vil sige. Efter at De i en tid har øvet Dem på denne måde, vil De finde at De kan nøjes med at gøre en hel del af dette i tankerne. Derefter vil det falde Dem helt naturligt at tænke og udtrykke Dem klart.
Kunsten at udtrykke sig klart er inden for Deres rækkevidde. Men det kræver tid, tålmodighed og flid. Er De villig til at gøre den nødvendige indsats? Det vil glæde både Dem selv og Deres tilhørere.