Oplysende for dit publikum

HVIS det du siger, skal være oplysende for dine tilhørere, skal det ikke bare være oplysninger der generelt set er gode og rigtige. Du må spørge dig selv: ’Hvorfor har netop dette publikum brug for at høre om netop dette emne? Hvad kan jeg sige som vil få mine tilhørere til at føle at de virkelig har fået udbytte af det?’

Har du fået en opgave på Den Teokratiske Skole hvor du skal vise en situation fra forkyndelsen? Så er det ’den besøgte’ i demonstrationen der er dit publikum. I andre tilfælde er det hele menigheden.

Hvad ved tilhørerne allerede? Spørg dig selv: ’Hvor meget ved tilhørerne om dette emne?’ Det er udgangspunktet for dit foredrag. Hvis du taler til en forsamling hvor mange modne kristne er til stede, skal du ikke nøjes med at gentage noget elementært stof som de fleste af dem kender. Du skal bygge videre på disse grundlæggende sandheder. Er der mange nyinteresserede til stede, må du naturligvis have begge grupper af tilhørere i tanke.

Spørgsmålet om hvor meget tilhørerne ved i forvejen, bestemmer også tempoet i dit foredrag. Hvis du tager nogle punkter med som de fleste sandsynligvis kender til, kan du gå ret hurtigt frem. Men sæt tempoet ned når du behandler punkter der er nye for de fleste, sådan at alle får tid til at tage dem til sig.

Hvad er oplysende? At noget er ’oplysende’, betyder ikke altid at det er noget nyt. Nogle talere kan forklare selv ’gamle’, kendte sandheder på så enkel og logisk en måde at de står i et nyt lys, og mange i forsamlingen føler at det først er nu de rigtig forstår dem.

I forkyndelsesarbejdet kan man ikke nøjes med bare at henvise til en nyhedsmeddelelse for at illustrere at vi lever i de sidste dage. Man må tage Bibelen frem og vise hvad den pågældende begivenhed betyder. Dét vil være oplysende for den anden part. Og hvis du nævner noget om naturens undere, planter, dyreliv eller andet, er det ikke dit mål bare at omtale noget interessant som den anden ikke har hørt før. Nej, dit mål er at sammenholde oplysningerne med Bibelens ord sådan at det står klart at der findes en Skaber som holder af os. Dét vil hjælpe den besøgte til at se oplysningerne i et nyt perspektiv.

Det kan være en udfordring at skulle behandle et emne som tilhørerne har hørt om mange gange før. For at være en god underviser må du lære at gøre det på den rigtige måde. Hvordan bærer man sig ad?

Det hjælper at forske i emnet. I stedet for bare at bruge de oplysninger du lige kommer i tanker om, kan du søge oplysninger ved hjælp af de redskaber der er beskrevet på side 33 til 38. Læg for øvrigt mærke til de råd som gives dér angående formålet med at søge oplysninger. Under din søgen læser du måske om en historisk begivenhed der har direkte relation til dit emne, men som ikke er særlig kendt. Eller du finder et nyt aviscitat som illustrerer netop det du skal behandle.

Når du gennemgår stoffet, kan du hjælpe dine egne tanker på gled ved at stille spørgsmål som hvad? hvilken? hvorfor? hvornår? hvor? hvem? og hvordan? For eksempel: Hvorfor forholder det sig sådan? Hvordan kan jeg bevise det? Hvilke udbredte opfattelser gør det svært for nogle at acceptere denne bibelske sandhed? Hvorfor er denne sandhed vigtig? Hvilken indvirkning bør den have på ens liv? Hvilke eksempler viser hvor gavnligt det er at leve i overensstemmelse med dette? Hvad viser dette bibelske lærepunkt om Jehovas egenskaber? Visse typer stof lægger op til spørgsmål som: Hvornår skete det? Hvordan kan denne belæring være til gavn for os i dag? Det kan give dit foredrag ekstra liv hvis du stiller nogle af den slags spørgsmål under dit foredrag og selv besvarer dem.

I løbet af foredraget skal du måske henvise til skriftsteder som de fleste i salen er godt kendt med. Hvad kan du gøre for at de også kan finde dem oplysende? Du skal ikke bare læse skriftstederne; du skal forklare dem.

En kommentar til et velkendt skriftsted bliver mere lærerig hvis du peger på nogle ord og vendinger i skriftstedet som har relation til dit tema, og forklarer disse enkeltvis. Se for eksempel Mika 6:8 i Ny Verden-Oversættelsen, og tænk over hvordan det kan kommenteres. Hvad er ’ret’, og hvem sætter normen for det? Hvordan vil du illustrere hvad det vil sige at ’øve ret’? Hvad menes der med at ’elske loyal hengivenhed’? Og hvad er ’beskedenhed’? Hvordan vil du anvende stoffet på en der er oppe i årene? For at afgøre hvad du skal tage frem, må du naturligvis tage hensyn til faktorer som dit tema, dit mål, dit publikum — og hvor lang tid du har.

Det er ofte nyttigt at give en enkel definition af et begreb. For nogle er det en hel ’åbenbaring’ at få at vide hvad der menes med ordet „rige“ i Mattæus 6:10. Selv en der har været kristen i mange år, kan få en klarere forståelse af hvad et skriftsted rent faktisk siger, hvis han bliver mindet om en definition. Det ser vi når vi læser Andet Petersbrev 1:5-8 og derefter definerer de forskellige faktorer der bliver nævnt i disse vers: tro, dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed. Når der i samme passage nævnes nogle ord hvis betydning ligger tæt op ad hinanden, bliver det lettere for tilhørerne at holde dem adskilt fra hinanden hvis du definerer dem hver især. Det er tilfældet med ord som visdom, kundskab, dømmekraft og forstand, der alle forekommer i Ordsprogene 2:1-6.

Det kan være lærerigt for tilhørerne at du ræsonnerer over et skriftsted. Mange bliver forundrede når de får at vide at Adam blev en levende sjæl ifølge nogle bibeloversættelsers gengivelse af Første Mosebog 2:7, og at en sjæl ifølge Ezekiel 18:4 kan dø. Ved en lejlighed overraskede Jesus saddukæerne ved at henvise til Anden Mosebog 3:6, som var en del af det de hævdede at tro på, og derefter anvende skriftstedet på de dødes opstandelse. — Luk. 20:37, 38.

Det kan være meget oplysende at pege på den sammenhæng skriftstedet står i, hvilke forhold der rådede da det blev skrevet, og hvem udtalelsen i skriftstedet kommer fra eller er henvendt til. Farisæerne var godt kendt med Salme 110. Men Jesus henledte deres opmærksomhed på en vigtig detalje i det første vers. Han spurgte: „’Hvad mener I om Messias? Hvis søn er han?’ De sagde til ham: ’Davids.’ Han sagde til dem: ’Hvordan kan det da være at David under inspiration kalder ham „Herre“, idet han siger: „Jehova sagde til min Herre: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder’“? Når David kalder ham „Herre“, hvordan er han så hans søn?’“ (Matt. 22:41-45) Hvis du ræsonnerer ud fra Skrifterne på samme måde som Jesus gjorde, hjælper du folk til at læse Guds ord mere grundigt.

Når en taler siger hvornår en bibelbog blev skrevet eller en bestemt begivenhed fandt sted, er det godt hvis han også kan nævne lidt om hvordan forholdene var på den tid. Det gør at tilhørerne får en klarere forståelse af den betydning bogen eller begivenheden har.

Kontraster kan bidrage til at gøre et foredrag oplysende. Du kan for eksempel påvise forskellen mellem en udbredt opfattelse og det Bibelen siger om samme emne. Eller du kan sammenligne to parallelle bibelske beretninger. Er der nogen forskelle? I så fald hvorfor? Hvad kan vi lære af dem? På den måde kan du hjælpe tilhørerne til at se emnet i et nyt perspektiv.

Hvis du har fået til opgave at behandle en side af den kristne tjeneste, kan du gøre din præsentation bedre ved at begynde med en oversigt over stoffet. Nævn hvad der skal gøres, hvorfor det skal gøres, og hvordan det har relation til vore overordnede mål som Jehovas Vidner. Gå derefter over til at forklare hvor, hvornår og hvordan dette kan gøres.

Hvad så hvis du i et foredrag skal behandle dybere spørgsmål? (1 Kor. 2:10) Hvis du begynder med at nævne og forklare nogle grundbegreber inden for emnet, vil det blive lettere at forstå enkelthederne i foredraget. Og hvis du slutter af med at give et sammendrag af stoffet, vil det sikkert give dine tilhørere den tilfredsstillende følelse det er at have lært noget.

Vejledning angående kristen livsførelse. Det er særlig nyttigt for dine tilhørere hvis du kan hjælpe dem til at se hvordan stoffet i foredraget angår dem personligt. Når du undersøger skriftstederne i det stof du har fået tildelt, så spørg dig selv: ’Hvorfor er disse oplysninger blevet bevaret i Bibelen frem til vor tid?’ (Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11) Tænk på forskellige situationer som dine tilhørere står over for. Tænk over disse situationer i lyset af Bibelens vejledning og principper. I dit foredrag kan du så ræsonnere ud fra skriftstederne og vise hvordan de kan hjælpe én til at bære sig klogt ad i netop disse forhold. Tal ikke i vage, generelle vendinger. Nævn konkrete holdninger og handlinger.

Prøv i første omgang at anvende et eller to af de ovennævnte forslag når du udarbejder et foredrag. Efterhånden som du får øvelse, kan du tage flere af dem i brug. Med tiden vil du erfare at tilhørerne ser frem til dine foredrag fordi de har opdaget at du giver dem nogle oplysninger de virkelig har gavn af.