Lær dine børn at være uselviske

„PETER, vil du lige hjælpe mig med at samle lillesøsters legetøj sammen?“ spurgte en moder sin lille søn. Opfordrer du også dine børn til at hjælpe andre i familien?

Det må indrømmes at det ikke er let at lære børn uselviskhed, for vi er alle født selviske. Et nyfødt barn vil have dét det vil have når det selv vil. Og det finder sig bestemt ikke i forsinkelser, hvilket det en gang imellem gør opmærksom på ved at skrige hæmningsløst.

Men når forældrene sørger for kærlig omsorg og vejledning, begynder barnet at lægge mærke til andre. Lidt efter lidt aftager dets selviske tendenser. Det er overflødigt at sige at dette kræver megen tid og stor tålmodighed af forældrene. Men hvis de ikke giver op, vil deres anstrengelser med tiden blive belønnet.

Forældrenes eksempel

Hvad enten forældrene kan lide det eller ej, så efterligner børnene dem. Af den grund er det vigtigt at de sætter et godt eksempel med hensyn til at være uselviske. En fader bemærker: „Vores søn på ti år har lige fra han var lille set at vi har givet gaver til andre. Når vi nu giver noget til nogen der har brug for det, beder han om lov til at være med. Vi har set ham uopfordret gøre små ting for andre, og det tyder på at han ikke kun gør det for at glæde os.“

Hans hustru føjer til: „Hvis manden er gavmild mod sin hustru, lægger barnet mærke til det og ønsker at behandle sin moder på samme måde som det ser faderen gøre. Jeg ved det er tilfældet med vores søn.“

Denne moder har også gjort nogle interessante iagttagelser om den virkning forældrenes indstilling til materielle ejendele har på børnene. „Vores søn,“ forklarer hun, „hører os aldrig diskutere pengesager eller sige: ’Vi har ikke råd til det eller det.’ Ikke fordi vi er velhavende, tværtimod. Men vi bekymrer os ikke om det, og derfor føler han sig tryg. Vi har lagt mærke til at i de hjem hvor forældrene hele tiden taler om penge, har børnene en tilbøjelighed til at blive mere selviske, og det betyder så igen at de indbyrdes strides om ligegyldige ting.“

Det ses ofte at et selvisk barn ikke er et som forældrene viser for megen omsorg men snarere et som får for lidt omsorg. Det barn der kan stole på sine forældres hjælp når det har brug for det, vil for det meste også selv blive indstillet på at hjælpe andre. Et barn som er elsket af sine forældre, bliver et kærligt barn. Ja, den måde et barn bliver behandlet på, vil i høj grad danne grundlag for hvordan det i fremtiden vil behandle andre.

Forslag til den rette oplæring

Betydningen af at begynde tidligt kan næppe understreges stærkt nok. Hvis et barn fra de tidligste år opdrages til at tænke på andre, vil det sikkert blive naturligt for det at give gaver og hjælpe andre.

For nylig var der en moder som anvendte dette princip i praksis. Hun sagde til sin lille søn: „Nu da du har fundet de to femører, kunne du så tænke dig at komme den ene i din egen sparebøsse og den anden i søsters sparebøsse?“

„Det er i orden, mor,“ svarede han glad.

På den måde bliver den rette sæd sået, og hvis den passes og plejes rigtigt kan den bære frugt i form af uselviske handlinger i fremtiden.

Nogle forældre lader børnene være med til at diskutere forskellige forhold i familien. Faderen træffer den endelige afgørelse, men børnene kan frit fremkomme med deres ønsker, som tages med i betragtning. En fader der blandt andet har en pige på tretten år, har lagt mærke til at når børn får lov til at føle at de selv har en andel i familiens arrangementer og afgørelser, bliver de mere kærlige og uselviske. Som et eksempel fortæller han: „For kort tid siden gik jeg med min datter ud for at købe sko. Hun så et par hun godt kunne tænke sig, men da hun hørte prisen sagde hun: ’Nej, far, jeg har ikke brug for et par sko der er så dyre. De sko dér er billigere; dem vil jeg lige så gerne have.’ Er der noget at sige til at jeg synes hun er noget særligt?“

En anden fader har nævnt hvordan han og hans hustru prøver at hjælpe deres børn til at træffe kloge afgørelser. „Mens de endnu bor hjemme,“ siger han, „kan vi mærke hvis deres tankegang er lidt forkert og så hjælpe dem.“ Dette belyser han ved at henvise til en samtale de for nylig har haft ved middagsbordet.

„Emnet biler kom på bane,“ siger han, „og vores ældste søn, som er meget interesseret i biler lige for øjeblikket, sagde at hvis han havde pengene så ville han købe en lille sportsvogn af et bestemt mærke. Jeg husker at jeg sagde: ’Det er helt i orden at have en bil, Søren, men i en lille sportsvogn er der ikke meget plads til kone og børn, vel?’

Han svarede: ’Hvad mener du med „kone og børn“, far? Jeg er jo ikke gift endnu.’

’Det er rigtigt nok, men det bliver du sikkert en dag, og så må du tage hensyn til det, ikke sandt? Du ved, det er godt at lægge planer for fremtiden, men vi må også tænke over hvordan vores planer kan gavne eller skade andre; mener du ikke det?’

’Jo, du har nok ret. Der er ikke meget plads i en sportsvogn, men den ville være skøn at have.’

’Desuden er det en ret dyr bil du ønsker dig. Du kunne køre rundt i din luksusbil og have det dejligt mens din familie sultede. Det ved jeg du ikke kunne tænke dig.’

’Selvfølgelig ikke, far. Det ville jeg aldrig gøre.’

’Nej, det ville du bestemt ikke. Men jeg ved også at du har set mange mænd her omkring bære sig sådan ad — købe det de har lyst til, på familiens bekostning.’

Han tænkte lidt over det, og sagde så: ’Jeg tror du har ret, far. Jeg vil købe en familiebil — når jeg engang skal have en. Men der er stadig lang tid til, ikke?’

’Jo, men det du tænker på nu, vil forme dine fremtidsplaner. Derfor er det bedst allerede nu at tænke i de rigtige baner.’“

Måske kan du benytte en lignende fremgangsmåde når du hjælper dine børn til at tænke på andre? Hvis det gøres på en naturlig og kærlig måde under afslappede forhold, er der større mulighed for at opnå et gunstigt resultat end hvis det gøres på en streng og docerende måde. Børnene vil værdsætte at man tager deres følelser i betragtning, og de vil være mere tilbøjelige til at tage vejledningen til følge.

Uselviskhed mod ældre og unge

Der er meget børn kan lære at gøre for bedsteforældre og andre der er oppe i årene. De kan måske læse højt for dem hvis de ser dårligt. De kan tage dem med i forskellige lege eller andre aktiviteter i familien. Selv om de ældre, fysisk set, er blevet lidt langsommere, kan de stadig være unge af sind.

Også uden for hjemmet kan børn tilskyndes til at vise hensyn til ældre mennesker, for eksempel ved at overlade dem deres siddeplads i busser og tog. De kan vise dem respekt ved ikke at afbryde dem når de taler og ved ikke at tale så meget at de ældre ikke kan få et ord indført. I stedet for blot at finde sig i de ældre, som det er skik nogle steder i verden i dag, kan børn lære at høste gavn af den visdom og erfaring som ældre mennesker ofte har.

Forældre må også hjælpe deres børn til at vise kærligt hensyn til mindreårige søskende. Ellers kan der blive problemer når en nyankommen har trængt sig på og tager moderens tid. En moder der har en søn på seks år, fortæller:

„I hele den tid jeg ventede vores datter, omtalte vi hende ved navn, og hun blev noget virkeligt for min søn. Da hun var blevet født, var han ivrig efter at hjælpe mig med hende. Flere år senere fortalte han os hvor lykkelig han var da hun blev født.“

Forældre har opdaget at hvis de omhyggeligt forbereder deres børn på den lilles ankomst, så giver det ikke de store vanskeligheder. Det ses af eksemplet med en pige på syv år der blev spurgt om hun kunne lide sin lillesøster. Hun svarede: „Jeg elsker hende, og jeg elsker at hjælpe mor med at gøre hende i stand. Men jeg kan ikke lide når hun græder. Jeg tror hun er ved at blive forkælet.“ Da hun blev spurgt hvad hun havde i sinde at gøre ved det, sagde hun: „Så snart hun kan forstå det, vil jeg prøve at tale med hende om det.“

Det er meget almindeligt at søskende bliver noget jaloux på hinanden. Men hvis forældrene undgår at favorisere den ene fremfor den anden og forklarer hvorfor de træffer de afgørelser de gør, kan det gøre meget til at mindske dette problem. En moder til tre har sagt:

„Under børnenes opvækst blev de to yngste af og til lidt fornærmede når vores ældste søn fik mere tøj eller flere gaver end de gjorde. Men vi forklarede at i hans alder havde man brug for lidt mere. Vi forsikrede dem om at de ville få lige så meget når de nåede den samme alder. Nu da vores datter selv har nået denne alder, forstår hun at vi talte sandt.“

Værdifuldt at hjælpe andre

En af de største gaver man kan give sine børn er ønsket om at hjælpe andre, bruge tid på dem der har behov for det og vise dem medfølelse og opmærksomhed. En dreng på tolv år som har lært dette, har sagt følgende:

„En dreng i vores husblok mistede for nylig sin far, og jeg havde virkelig medlidenhed med ham. Jeg ville gerne gøre noget for at hjælpe ham, så jeg talte med min far om det, og han sagde at vi kunne invitere ham med til noget af det vi foretager os sammen i vores familie. Jeg har inviteret ham hen til os, men det ser ikke ud til at han vil være sammen med nogen nu. Men jeg vil prøve igen.“

Er dine børn lige så medfølende? Er de interesseret i andre? Det vil de være hvis du tilskynder dem til det.

De børn der lærer at være uselviske vil høste stor gavn deraf. De opnår en følelse af glæde og tryghed. De er mere ligevægtige og afbalancerede. De er bedre udrustet til en dag at blive ægtemænd, hustruer og måske forældre. Og de vil erfare at Herren Jesu Kristi ord virkelig er sande: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apg. 20:35.