Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 22/3 s. 3
  • Hvordan ville det være at leve i et paradis?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan ville det være at leve i et paradis?
  • Vågn op! – 1976
  • Lignende materiale
  • „Du skal være med mig i Paradis“
    Vi lytter til den store Lærer
  • “Vi ses i Paradiset!”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Vi er skabt til at leve i et paradis
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Paradis
    Ordforklaring
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 22/3 s. 3

Hvordan ville det være at leve i et paradis?

HVORDAN forestiller vi os et paradis? Hvilke tanker gør vi os om hvordan det ville være at leve på jorden hvis den var et paradis?

Det er naturligt hvis ordet får os til at tænke på en dejlig have eller en skøn naturpark, et smukt og fredfyldt sted med mange slags træer, blomster i alle farver og et rigt dyreliv. Ordet „paradis“ er nemlig lånt fra oldtidssprog hvor det bruges i betydningen „indhegning, dyrehave“.

Men hvad nu hvis der ikke kun var tale om et afgrænset sted med en natur så smuk at det kunne kaldes et paradis? Hvad nu hvis hele jorden var et paradis? Kan vi mon rigtig forestille os det?

Hvis jorden skulle være et paradis måtte der i hvert fald ikke, som i dag, være store områder hvor mennesket udrydder mange livsformer, nej, plante- og dyrelivet skulle beskyttes.

Jorden kunne være et meget varieret paradis. Der findes både maleriske klippekyster og indbydende sandstrande, og i et paradis ville de ikke være skæmmet af lossepladser eller industriforurening. Man ville virkelig kunne glæde sig over at betragte havet og det dyreliv der udfolder sig ved havet. Inde i landet findes der forskellige slags skove, hver med sin særlige kombination af planter og dyr som kan trives sammen, og i et paradis ville skovene ikke være ødelagt af grådige menneskers rovdrift.

Der findes utilnærmeligt høje, snedækte bjerge og mere tilgængelige højder som er velegnede til vandreture, og i et paradis ville indbyggerne ikke gøre skår i andres glæde over en sådan uberørt natur ved at henkaste tomme dåser og andet affald der. Regnfattigt sletteland ville ikke henligge som golde støvørkener på grund af menneskers misrøgt, men den naturlige vegetation ville skabe livsbetingelser for dyr.

At passe og vedligeholde et sådant jordomspændende paradis ville uden tvivl indebære en hel del arbejde. Men hvem ville have noget imod et sådant arbejde, blot det ikke blev ledet på en tyrannisk måde så vi mistede arbejdsglæden? Arbejdet skulle give os lejlighed til at bruge kræfter og evner til noget der var til gavn for os selv og vore familier og for hele menneskeheden, idet alle skulle samarbejde. Det ville være en glæde for os at yde vort bidrag til at jorden kunne være et paradis.

I et paradis ville vi finde varig glæde i at arbejde og i at udnytte vore muligheder for adspredelse, for at rejse og for at lære mere om alt det vidunderlige der findes på denne jord.

Mener De at det er ren og skær drømmetænkning? At det ikke vil være muligt? At hele jorden aldrig vil kunne blive et paradis? Ud fra det De har set og læst har De måske fået den opfattelse at det snarere går den modsatte vej med jorden.

Hvor trøstesløs jordens fremtid end kan synes, vil vi imidlertid vove at påstå at der er gode og fornuftige grunde til at vente at hele vor planet vil blive et stort paradis.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del