Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 22/5 s. 21
  • Menneskets knogler vækker beundring

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Menneskets knogler vækker beundring
  • Vågn op! – 1976
  • Lignende materiale
  • Knogler, ben
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Knoglernes forunderlige styrke
    Vågn op! – 2010
  • Bør kristne tilbede relikvier?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1952
  • Vidnesbyrd om en skabelse
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 22/5 s. 21

Menneskets knogler vækker beundring

HAR De tænkt over at menneskelegemets knogler er et sandt mesterværk, der er formgivet og konstrueret på en måde som er til ære for Skaberen? Læg mærke til hvad en af verdens førende bioteknikere, dr. John Lenihan, har sagt om de krav menneskelegemets knogler skal opfylde:

„Knoglerne, som er skelettets grundelementer, skal være stive men ikke for stive, da det er bedre at de giver noget efter under pres end at de knækker. De kræfter en knogle, eller et andet materiale, kan blive udsat for, er først og fremmest tryk og spænding. Bærer man på en tung kuffert udsættes armens knogler for spænding. Hopper man ned ad en trappe udsættes benknoglerne for tryk.“

Opfylder menneskelegemets knogler disse krav? Dr. Lenihan fortsætter:

„Visse materialer, sten for eksempel, kan tåle kraftigt tryk men ikke ret stor spænding. Træ, derimod, kan tåle betydelig spænding men ikke ret meget tryk, hvilket især gælder når spændingen eller trykket øves i årernes retning. Det er naturligvis muligt at finde materialer der kan tåle både tryk og spænding i ret betydelig grad, stål for eksempel, men til knoglen stilles yderligere det krav at den skal være meget let; de cirka to hundrede knogler der er i et skelet har en totalvægt på kun omkring 10 kilogram. Kombinationen af lethed og styrke opnås i skelettet ved metoder som ingeniører først nu begynder at forstå og efterligne.“

Også andre ting er værd at fremhæve ved knoglernes enestående bygning og funktion. Dr. Lenihan siger videre: „Et andet vigtigt krav til knoglen er at den skal blive ved med at være funktionsdygtig mens den vokser. Når et par sko bliver for små, kasserer vi dem og køber et par nye. Men fodens knogler vokser støt i atten eller tyve år og klarer deres normale funktion i al den tid.“

„For det tredje skal en knogle være i stand til at hele sig selv. Hvis en aksel i en maskine knækker, udskifter vi den med en ny. Men hvis en knogle knækker, forventer vi at den selv heler bruddet og efter nogen tids forløb er så god som ny. Endelig skal knoglerne være forbundet med led som giver bevægelighed og mulighed for at overføre kræfter. Leddene skal være selvsmørende.“

Efter denne beskrivelse af de krav vort indbyggede skelet må opfylde, slutter dr. Lenihan: „Det materiale der opfylder denne vanskelige specifikation er lavet på en måde som ingen ingeniør, kemiker eller materialekspert nogen sinde ville have fundet på.“ Men Gud fandt på det. Han har givet os knogler. — Job 10:11.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del