„Sendt ud“ — hvorfor?
DET skete i 1943. Anden verdenskrig rasede, og mange ville måske anse det for uhensigtsmæssigt af Jehovas Vidner at begynde at uddanne missionærer til at tjene over hele jorden. Ikke desto mindre gjorde man det, på Vagttårnets bibelskole Gilead, som åbnede den 1. februar 1943. Nogle måneder senere var de første missionærer på vej til deres tildelte distrikter i forskellige lande. Hvad var grunden til at de blev sendt ud?
Den egentlige årsag finder vi i den kristne apostel Paulus’ ord: „For ’enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst’. Men hvordan skal man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan skal man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan skal man høre uden at nogen forkynder? Og hvordan skal nogen forkynde hvis ikke de er blevet sendt ud?“ — Rom. 10:13-15.
Gileads 60. klasse
Dét var formålet med at femogtyve mænd og kvinder fra seks lande kom til Brooklyn, New York, for at overvære den 60. klasse på Gileadskolen. Søndag den 7. marts 1976 var for dem en særlig dag. Klassens afslutningshøjtidelighed fandt sted den dag i Jehovas Vidners stævnehal i Long Island City, New York.
Et medlem af Jehovas Vidners styrende råd understregede i sit indlæg at de nye missionærer sendes ud for at forkynde. Der blev henvist til apostelen Paulus’ ord som nævnt tidligere. Taleren godtgjorde desuden at den største forret nogen kan få er en opgave i Jehova Guds tjeneste.
Videre til fjerne lande
Inden længe ville disse glade missionærer — gifte og ugifte — være i færd med at forkynde i tolv forskellige lande. Nej, det er ikke af eventyrlyst de rejser til fjerne lande. Dog vil de gå op i deres opgaver med liv og lyst og finde dem spændende.
To unge mænd blandt eleverne har for eksempel fået tildelt distrikt i „Landet med frost og flammer“. Betegnelsen kan bruges om Island fordi der her er både gletchere, gejsere, varme kilder og vulkaner. Denne ø, som er beliggende i Nordatlanten umiddelbart syd for den nordlige polarkreds, har en kold og øde indlandshøjslette, mens lavlandet langs syd-, vest- og dele af nordkysten opvarmes af Golfstrømmen.
De to nye missionærer skal tjene i Reykjavík, landets hovedstad. Mere end halvdelen af Islands 216.628 indbyggere bor i eller i nærheden af denne by i den sydvestlige del af øen. Island nåede i løbet af det tjenesteår som sluttede den 31. august 1975 en rekord på 157 forkyndere af Riget. Der var altså et Jehovas vidne for hver 1380 indbyggere. En af disse nye missionærer stammer for øvrigt fra Island og taler sproget. Den anden er fra Holland og må til at lære det. Men han er optimist og siger: „Det er en udfordring.“
Jehovas Vidner har virket i Spanien i mange år uden at være juridisk anerkendt. I juli 1970 blev deres organisation imidlertid af regeringen anerkendt som lovlig, idet man vedtog en ny lov om religionsfrihed. I årene derefter har vidnerne gjort sig umådelige anstrengelser for at få den gode nyhed forkyndt.
Et ægtepar fra Gileadskolens 60. klasse er godt tilfreds med at deres distriktstildeling som missionærer gælder Spanien. De er oprindelig fra Tyskland og må derfor lære spansk, men de vil gøre det med glæde ud fra ønsket om at hjælpe andre mennesker. I løbet af tjenesteåret 1975 nåede man i Spanien en rekord på 30.838 Jehovas vidner som forkyndte for landets 34.196.245 indbyggere, det er én for hver 1109.
En af de yngre kvinder fra klassen har fået til opgave at tjene som missionær i et land i Vestafrika der har fået navn efter en værdifuld vare man handlede med dér i mange år. Sidst i det 15. århundrede begyndte Frankrig at købe elfenben i dette kystland. Ja, du har ret, denne missionær skal tjene i Elfenbenskysten.
Elfenbenskysten er en stor modsætning til Island! Det er et tropeland, 4.100.000 menneskers hjem. Fransk er det officielle sprog, men derudover tales mere end tres sprog af landets forskellige stammer. Der er også mange forskellige religioner. Omkring 23 procent af befolkningen er muslimer, og cirka 12 procent tilhører kristenhedens religioner. Hovedparten af de indfødte praktiserer imidlertid århundredgamle stammereligioner. Sidste højdepunkt i forkyndere af Riget i Elfenbenskysten er 1021. Med én forkynder for hver 4016 indbyggere har Jehovas Vidner meget at gøre i forkyndelsen af den gode nyhed.
Et ægtepar fra Gileads 60. klasse havde altid ønsket sig at komme til Sydamerika. Nu får de deres ønske opfyldt, for de har fået til opgave at tjene i Colombia, i landets næststørste by, Medellín. Den er beliggende i den nordvestlige centrale del af Colombia, oppe i Andesbjergene i en højde af 1524 meter over havet. Klimaet er yderst tiltalende, og området er kendt for sine smukke orkideer. Der er gode muligheder for et både behageligt og frugtbringende forkyndelsesarbejde i denne by, der har skønsmæssigt 1.040.000 indbyggere.
Mange „sendt ud“
Da Gileadskolen startede den 1. februar 1943, blev opmærksomheden henledt på dens navn. „Gilead“ betyder „vidnedysse“. Man håbede at institutionen ville uddanne forkyndere som kunne dynge vidnesbyrd på vidnesbyrd om Guds rige, at ligne med en vidnedysse, og hellige Jehovas navn i hele verden. Man kan sige at skolen har opfyldt forventningerne, idet mange missionærer er rejst fra Gilead til lande over hele verden, for at forkynde den gode nyhed om Guds rige til „et vidnesbyrd“. — Matt. 24:14.
Fra 1943 til 1975 er 5809 missionærer udsendt fra Gilead. Af disse virker mere end 2500 stadig i deres distrikter. Endog nogle fra Gileads første klasse tjener stadig i de lande de oprindelig blev sendt til.
Nu er yderligere femogtyve nye missionærer sendt ud fra Gilead. De vil nidkært forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige, som Jehovas Vidner gør overalt i verden. De skatter den uforlignelige forret det er at tjene Jehova og at hjælpe andre til at påkalde hans navn i tro.
[Illustration på side 12]
Vagttårnets bibelskole Gileads 60. klasse
Fra venstre til højre:
Første række: M. Ellis, E. Walker, M. Sissons, K. Yamasaki, C. Sagorski.
Anden række: S. Halls, P. Tomasko, L. Plager, B. Gross, M. Nagorne.
Tredje række: A. Ellis, D. Sagorski, K. Nyitrai, L. Hedman, T. Sissons.
Fjerde række: K. Nagorne, J. Mills, M. Halls, I. Hunter, F. van Veen.
Femte række: D. Nyitrai, R. Gross, O. Jonsson, T. Walker, C. Gauntt.