Hvad ville De have gjort?

DET var en dag midt i sommerferien hvor alt tegnede godt. Stedet var en travl tankstation i en storby i De forenede Stater. I de tidlige morgentimer var der begået et røveri på tanken, og tyvene havde efterladt de to tankpassere bundne. Snesevis af bilister var kommet forbi. Nogle havde leet ad de bundne tankpassere, men ingen havde gjort noget for at hjælpe dem. I tiden der gik til en kunde fik tilkaldt politiet, tog cirka hundrede bilister efter sigende benzin og cigaretter selv, uden at betale for noget af det. Hvis De fik en lignende mulighed for at tage selv uden at betale, hvad ville De så gøre?

Overvej endnu en situation. På bare et år, fortælles der fra et hotel i Toronto i Canada, har man mistet (sandsynligvis ved tyveri) 7665 stykker bestik og henved 2800 askebægre. Hvis De stod over for muligheden for selv at tage sådanne artikler, hvad ville De så gøre?

Forestil Dem hotelejerens overraskelse da han en dag modtog et stjålent askebæger med posten. En følgeskrivelse lød: „Hermed tilbagesender jeg med beklagelse Deres askebæger, som jeg stjal for adskillige år siden. Jeg er meget ked af at jeg stjal det og beder om Deres tilgivelse. Grunden til at jeg nu sender det tilbage, er at jeg er blevet et af Jehovas kristne vidner og nu prøver på at leve i overensstemmelse med Bibelen.“

Den enkelte må personligt afgøre hvad han vil foretage sig vedrørende tidligere forseelser. Som det er nu har intet levende menneske et fejlfrit omdømme. „Tog du vare, [Jehova], på misgerningerne, Herre, hvo kunne da bestå?“ spørger Bibelen. (Sl. 130:3) Jehovas Vidner bestræber sig imidlertid i almindelighed for at være ærlige. Hvorfor gør de det?

De gør det ikke for at skabe sig et navn. De søger ikke ros fra andre. Ej heller er de ærlige fordi det er „den bedste politik“, som nogle siger. Der er ganske givet fordele ved at være ærlig. Men der er en meget betydelig grund til at disse kristne er ærlige.

Overvej først visse fordele ved ærlighed. Bibelen siger: „Den øder sit hus, hvem vinding er alt.“ (Ordsp. 15:27) En som er ude efter uærlig vinding, muligvis i form af bestikkelse, tror måske at hans fremgangsmåde er fordelagtig. Men når andre finder ud af hvor uærlig han er, vil de ikke stole på ham længere, og vil ikke ønske at have mere med ham at gøre. I sidste ende bliver han måske straffet for sin uærlige handlemåde, og som et resultat heraf lider hele hans familie under det forkerte han har gjort.

På den anden side vil man være tilbøjelig til at stole på en der er kendt for at være ærlig. Ærlige metoder har endog resulteret i materielle fordele. Her er et eksempel: For mange år siden købte en udenlandsk studerende som læste ved et universitet i De forenede Staters midtvestlige del en bil hos en lokal bilforhandler. Der gik femten år. Efter den tid var den tidligere studerende blevet indkøbschef i firmaet Iranian Contractors Association. Bilforhandleren blev meget overrasket da denne tidligere kunde lagde en millionordre hos ham på 1100 lastbiler. Hvorfor viste han ham denne tillid? Fordi han følte at forhandleren for mange år siden havde behandlet ham ærligt. „Det er utroligt,“ sagde forhandleren. „Han var bare en almindelig universitetselev, og vi solgte ham en bil. Når man kaster sit brød på vandet, så ved man aldrig hvordan det kommer tilbage til en.“

Ærlighed gør andre mennesker glade. Ærlighed har desuden den egenskab at den belønner den som er ærlig. Den førnævnte automobilforhandler citerede et bibelsk udtryk da han talte om at kaste sit brød på vandet. Vi læser i Bibelen: „Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen.“ (Præd. 11:1) Ja, hvis vi lægger venlighed, ærlighed og lignende egenskaber for dagen over for andre, vil de sandsynligvis lægge de samme egenskaber for dagen over for os. Med andre ord, ’vi høster som vi sår’. (Gal. 6:7) Jesus Kristus sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Luk. 6:38.

Endnu en fordel: En som er ærlig vil kunne bevare en ren samvittighed. Han behøver ikke at leve på en løgn og kun foregive at han handler ærligt. Han behøver heller ikke at gøre sig bekymringer for at blive opdaget mens han gør noget uærligt. Ingen søvnløse nætter af den grund!

Men forudsæt nu at ærlighed ikke gavnede nogen som helst, hverken materielt eller fysisk. Da ville de som lod sig lede af Bibelen stadig være ærlige. Hvorfor ville de det? Jo, de har en meget vigtig begrundelse for det: Deres ønske om at behage Jehova Gud. Han fordrer nemlig ærlighed af alle der ønsker hans godkendelse. Bibelen udtrykker det meget tydeligt. Den siger for eksempel: „To slags lodder [én slags som giver en urimelig fordel ved køb, en anden hvormed man kan snyde ved salg] er [Jehova] en gru, det er ikke godt, at vægten er falsk.“ — Ordsp. 20:23.

Hvad tror De, med sådanne ord i tanke, at Jesu Kristi trofaste apostle ville have gjort hvis de var blevet stillet over for muligheden for at være uærlige? Læg mærke til hvad apostelen Paulus sagde: „Vi er i forvejen indstillet på det der er ærligt, ikke blot i Jehovas øjne, også i menneskers øjne.“ (2 Kor. 8:21) Det er tydeligt at apostelen ikke ville ty til uærlige metoder, men gjorde sig umage for at blive „indstillet på det der er ærligt“. Men der hører mere til kristen ærlighed end det.

Paulus skrev: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ (2 Kor. 4:2) Paulus var bestemt ikke upålidelig i sin omgang med andre mennesker. Et upålideligt menneske ville forlade en gudfrygtig levevis. Den slags mennesker nyder ikke Guds gunst, for Bibelen siger: „Den falske er [Jehova] en gru; mod retsindige er han fortrolig.“ — Ordsp. 3:32.

Den der ønsker at opnå et nært, fortroligt forhold til den allerhøjeste Gud, Jehova, vil altså stræbe efter at opføre sig ærligt i alle situationer. Det ved vi at apostelen Paulus ville have gjort, for han skrev: „Bed stadig for os, for vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ — Hebr. 13:18.